Om lauget

. . . . . . . . . .

Formål

Citat fra vedtægternes § 2:

Hjortspringbådens Laug har som det overordnede mål at fremme oplysning om Hjortspringbåden og dens historie.
Delmål:

  1. Bygge en så nøjagtig kopi som mulig af Hjortspringbåden ved hjælp af datidens
    håndværks-teknikker og kopier af datidens værktøjer.
    Byggeprojektet skal tiltrække sig så stor professionel ekspertise som mulig for derved at sikre en tro kopi.

  2. I samarbejde med lokale, regionale og nationale institutioner indsamle viden om Hjortspringbådens historie og denne periodes skibsbygning.

  3. Sikre at den byggede kopi af Hjortspringbåden opbevares forsvarligt i nærheden af Hjortspringområdet, at den bliver afprøvet i praksis og dernæst anvendt i udstillingsøjemed.

  4. Drive oplysningsvirksomhed med henblik på at udvide kendskabet til Hjortspringbådens og Hjortspringområdets historie.

For at opfylde ovenstående, har vi etableret et nært samarbejde med Nationalmuseet i København og  Roskilde, samt etableret et "videnskabeligt netværk" med mennesker med en speciel viden af interesse for Lauget.

Til toppen af siden

Starten

I Nordborg Kommune, der omfatter Nordals, opfordrede kommunalbestyrelsen i 1991 de forskellige sogneforeninger og andre lokale organisationertil at komme med forslag til aktiviteter, der skulle bringe kommunen "på landkortet", altså blive kendt regionalt og nationalt.

Medlemsmøde
Medlemsmøde på Alsingergården
Foto: H.P. Rasmussen

I Svenstruplauget opstod den idé at gøre opmærksom på Hjortspringbåden, der var udgravet i Svenstrup sogn i 1922.

Den første tanke var at låne båden, der er udstillet på Nationalmuseet i København, og udstille den i Nordborg. Denne tanke blev dog hurtigt afvist, men der kom efterfølgende det forslag at bygge en kopi af båden i fuld størrelse. Fra kommunen blev der stillet et beløb til rådighed for at undersøge ideen nærmere.

Søren Vadstrup fra Nationalmuseets afdeling i Brede, der i 1971 havde været primusmotor i en fremstilling af en sådan kopi, blev inviteret til Svenstrup for at afklare mulighedere og vanskeligheder ved bygningen af en kopi.

På et offentligt annonceret møde på Alsingergården i Svenstrup, hvor der var mødt 40 mennesker op, fortalte Søren Vadstrup om sine erfaringer, og det blev hurtigt klart, at det var en kompliceret opgave. Problemet at skaffe tilstrækkeligt store lindestammer blev understreget som det vanskeligste.

Søren Vadstrup mente ogsø, at en sådan fremstilling af en kopi kun havde værdi, hvis den indeholdt de nyeste tolkninger af fundet.

På mødet besluttede forsamlingen at stifte en forening. Ud fra interesser blandt de tilstedeværende opdeltes mødet i grupper med emner som organisering, historie, værktøj, træfremskaffelse mm. således at vanskelighedene eller udfordringerne kunne detaljeres.

Den 3. juni 1991 holdtes stiftende generalforssamling i Hjortspringbådens Laug, som foreningen blev benævnt.

Efter godkendelse af vedtægterne blev en 7 mands bestyrelse valgt, opdelt som følger:

  • Formand
  • Næstformand
  • Kasserer
  • Sekretær
  • samt 3 menige bestyrelsesmedlemmer

Kontigentet blev sat til 100 kr. / år. Der blev oprettet to regnskaber, et for lauget og et for selve byggeprojektet med alle dets afledede udgifter. Laugets indtægter anvendes især til udsendelse af rapporter til medlemmappen.

Til toppen af siden

Organisering

Organisationdiagram

Organisationdiagram


Resten af 1991 og 1992 blev anvendt til at organisere lauget. Formålet var her at få arbejdet i gang på sådan en måde, at formålsparagraffen blev opfyldt. Metoden var at kanalisere evner og interesser hos de mennesker, der meldte sig ind i lauget, ind i arbejdsgrupper, der skulle bearbejde dele af projektet. En sådan decentral bearbejdning viste sig at passe godt til de tilmeldte, idet det gav disse autoritet inden for det felt, de havde valgt at beskæftige sig med.

Som styrende, koordinerende og samlende element valgtes et månedligt laugsmøde (1. mandag i hver måned), hvor en talsmand for hver gruppe rapporterede til mødet. Hveraf disse rapporteringer affødte en diskussion med kommentarer og forslag.

Også bestyrelsen rapporterede sine aktiviteter  og modtog hjælp i form af forslag.

Disse møder gav de medlemmer, der deltog en løbende oversigt over helheden og bidrog til opbyggelsen af en samlende tankegang.

Der deltog typisk 30 medlemmer i disse møder. Laugets medlemstal var stigende og nåede 60 ved udgangen 1991 og 80 ved udgangen af 1992. I 2001 var vi 160 medlemmer.

Med det formål at holde de mere passive informeret om lauget og dets liv (og involvere dem i det aktive arbejde), blev der oprettet en medlemsmappe med følgende inddeleing:

  1. Oganissation
  2. Træ til båd
  3. Skibskonstruktion
  4. Byggeprocess
  5. Værktøj
  6. Våben og udstyr
  7. Fundets historie
  8. Afprøvning
  9. Udstilling
  10. Værksted
  11.  
  12. Til eget brug

Hvert medlem modtog en medlemsmappe. Denne blev brugt til at arkivere resultaterne fra de forskellige arbejdsgrupper, idet disse rapporterede skriftligt (ofte i skitsemæssig form) til redaktøren af medlemsmappen, efterhånden som væsentlige resultater var nået.

Oprettelsen af medlemsmappen betød også, at alle aktiviteter blev dokumenteret. Herved fastholdtes alle erfaringer og erkendelser fra arbejdet. Medlemsmappendannede således baggrundsmateriale for de mange artikler og foredrag som laugsmedlemmer skrev og holdt.

Endelig optog nogle medlemmer løbende fotos og video af laugets arbejde. Disse fotos (ca. 5.000) er digitaliserede og opbevaret på en USB harddisk i et sågesystem.

Videooptagelserne er klippet sammen til en DVD-film, der vises besøgende på Lindeværftet.

Ovenfor vises "oganisationsdiagrammet" i en form, det organisk udviklede sig til i løbet af halvfemserne. Nogle af "kasserne" er ikke arbejdsgrupper, men opgaver eller filosofier.

Det er typisk, at medlemmer deltager i mere end én arbejdsgruppe.

Efterhånden som medlemstallet steg, indså vi, at medlemsmøderne ikke i tilstrækkeligt omfang informerede hele medlemsskaren. I februar 1996 startedes udsendelsen af et nyhedsbrev 4-5 gange årligt. Dette nyhedsbrev indeholder referater af afholdte aktiviteter og planer for den kommende periode.

Sammen med nyhedsbrevet udsendes nye rapporter til arkivering i medlemsmappen.

Fra 2008 begyndte vi at tilbyde medlemmerne at modtage nyhedsbrevet i elektronisk form, via hjemmesiden. Nyhedsbrevet er her struktureret som 5-6 separate sider og som en sammenhængende kopi af papirudgaven og velegnet til udprintning og arkivering på egen komputer.

Til toppen af siden

Natur og kultur

Organisationsfasen var baseret på virkeligheden, som den var og er her på Nordals og på holdninger og indstillinger hos medlemmerne.

Det er derfor ikke muligt uden videre at reproducere vore arbejdsmetoder til andre dele af landet, hvor et tilsvarende projekt skulle udføres. Der er en øjensynlig sammenhæng mellem metode og lokal kultur.

Lad os derfor opridse baggrunden for projektet, geografisk og befolkningsmæssigt:

Als er en aflang ø, liggende tæt ved jyllands fod, kun adskilt fra denne ved en fjord og et snævert sund. Øens areal er 317 kvadratkilometer.

Medens veskysten dannes af talrige sandede vige og bugter, er østkysten en ubrudt kyst uden indsnævringer med skiftevis sand- og stenstrande. Vandskellet ligger ret tæt ved østkysten.

Jordbunden på Als er hovedsagelig moræneler med enkelte sandede områder og lidt mosejord.

Indtil slutning af 2. Verdenskrig var øen præget af landbrug, hovedssageligt husmandsbrug. Bortset fra en større by, Sønderborg i syd og de to flækker Augustenborg og Nordborg, er øens bebyggelse præget af snesevis af små landsbyer, stort set alle liggende vest og syd for vanddskellet.

I en af landsbyerne, Elstrup, udviklede en lille fabrik, Danfoss, sig efter krigen til en væsentlig industri i produktområdet: Automatiske kontrolapprater til køle-, varme- og industrianlæg.

I løbet af de følgende 20 år efter krigen voksede fabrikken fra 200 til 7000 ansatte. En stor del af denne tilvækst i ansatte kom fra landbruget, der fik frigjort deres måske lidt hæmmede kreativitet ved at blive udsat for nye opgaver. Fra hele landet, såvel som fra udlandet, strømmede folk til øen, mange med uddanelser. Alene antallet af ingeniører i kommunen steg med 700 i løbet af de 20 år. Den eksplosive ekspansion skabte en nybyggeratmosfære. Alt kunne lade sig gøre.

En anden væsentlig faktor, der påvirkede samfundet, var sansen for kvalitet, idet finmekanisk produktion af kontrolapparater forudsætter kvalitet i alle led.

Da der intetsteds på øen er længere til stranden end 5-6 km, har den lette adgang til havet resulteret  i et stort antal lystfartøjer og fiskejoller.

En ø som Als danner et snævert, indbyrdes tilhørsforhold. Laugets medlemmer repræsenterer en bred vifte af interesser såsom træbearbejdning, sejlads, bådarkæologi, historie, organisation, videooptagelser, spændingsanalyse, værktøj, sociale sammenhænge, PR, hydromekanik og komputerstyret geometri.

Følgende professioner er typiske blandt de aktive: lærer, landmand, brolægger, ingeniør, industrioperatør, chauffør, computerspecialist, maskinmester, husmoder, læge, maskinarbejder, elektriker og købmand.

Der er et overvældende antal med ingeniørmæssig uddanelse blant de aktive. Derimod møder man hverken arkæologer, historikerer, tømrere, sedkere eller skibsbyggere her.

Det typiske medlem, der deltog aktivt i aktiviteterne i halvfemserne, har nu passeret de 60 år (teksten er fra 2003).


Kilder:


Opdateret: 2017-04-20 22:23:52.

Fakta

Johs. V. Jensen har i sangen:
Hvor smiler fager den danske Kyst
i vers 6. tolket viden om og respekt for fortiden som en væsentlig kulturbestanddel i samfundet:

Hvad Haanden former er Aandens Spor,
med Flint har Oldbonden Tømret, kriget.

Hver Spaan du finder i Danmarks Jord,
er Sjæl af dem, der har bygget Riget.

Vil selv du fatte dit Væsens Rod,
skøn på de Skatte, de efterlod.