Vedtægter

af 21 april 1998.

§ 1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Hjortspringbådens Laug og er hjemmehørende på Als.


§ 2 Formål

Hjortspringbådens Laug har som det overordnede mål at fremme oplysning om Hjortspringbåden og dens historie.
Delmål:

  1. Bygge en så nøjagtig kopi som mulig af Hjortspringbåden ved hjælp af datidens
    håndværks-teknikker og kopier af datidens værktøjer.
    Byggeprojektet skal tiltrække sig så stor professionel ekspertise som mulig for derved at sikre en tro kopi.

  2. I samarbejde med lokale, regionale og nationale institutioner indsamle viden om Hjortspringbådens historie og denne periodes skibsbygning.

  3. Sikre at den byggede kopi af Hjortspringbåden opbevares forsvarligt i nærheden af Hjortspringområdet, at den bliver afprøvet i praksis og dernæst anvendt i udstillingsøjemed.

  4. Drive oplysningsvirksomhed med henblik på at udvide kendskabet til Hjortspringbådens og Hjortspringområdets historie.

  5. Igangsætte og fremme aktiviteter med udgangspunkt i forhistorisk tid. Udbrede kendskab til perioden og historien bag de fremstillede genstande.

Foreningen må ikke drive erhvervsmæssig virksomhed.

§ 3 Medlemskab

Alle – såvel enkeltpersoner som foreninger – kan optages som medlem.
Medlemskabet gælder for et år og følger kalenderåret. Medlemskabet ophører, når man skriftligt meddeler lauget sin udmeldelse pr. efterfølgende 31. december, eller når kontingentet ikke betales.

§ 4 Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 7 personer og vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen består af formand, næstformand, sekretær, kasserer og tre menige bestyrelses-medlemmer.
Uden for bestyrelsen er der 2 suppleanter og 2 revisorer. Medlemmer over 18 år er valgbare.
Valgperioden er 2 år og genvalg kan finde sted. I de lige år er der 4 på valg samt den ene suppleant og revisor og ulige år de resterende 3 samt den anden suppleant og revisor på valg.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastlægger selv sin forretningsorden. Ved afstemning i bestyrelsen gælder simpelt flertal. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 er tilstede. Der tages referat af alle bestyrelsesmøder.
Bestyrelsen kan til enhver tid indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvis et flertal i bestyrelsen ønsker det. Der gælder i så fald samme indkaldelsesfrist og annoncering som nævnt i § 7.

§ 5 Økonomisk hæftelse

Foreningens medlemmer hæfter ikke for foreningens gæld.

§ 6 Medlemmernes rettigheder og pligter

Medlemmer har 1 stemme på generalforsamlingen, dette gælder også for foreninger, som kan repræsenteres af et bestyrelsesmedlem. Man skal personligt møde op ved generalforsamlingen for at være stemmeberettiget. Der kan således ikke stemmes ved fuldmagt. Såfremt mindst 1/3 af laugets medlemmer ønsker det, skal bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med den ønskede dagsorden. Der gælder samme indkaldelsesfrist og annoncering som nævnt i § 7.
Et medlem kan ekskluderes såfremt en enig bestyrelse finder det påkrævet. Medlemmet skal i så fald tilsendes skriftlig begrundelse for eksklusionen.

Medlemmerne har adgang når de arbejder med: 

  • Bevaring af stedet og dets indhold af udstillede kopier. 
  • Nye historisk funderede emner ved kopiering af ting fra de i § 2 stk.5 nævnte periode f. eks. træarbejde, smedning, vævning, dragtfremstilling, fremstilling af redskaber, lertøj, m.v.

§ 7 Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er laugets øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året inden udgangen af marts.
Indkaldelse sker skriftligt til medlemmerne mindst 14 dage før generalforsamlingen.
Afstemninger afgøres ved simpelt flertal.
Generalforsamlingen skal ledes af en dirigent, der ikke er medlem af bestyrelsen.
Dirigenten afgør afstemningsformen, der dog skal være skriftlig ved personvalg [I3]og hvis blot 1 af de fremmødte medlemmer ønsker det.
Generalforsamlingens dagsorden skal mindst omfatte:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Fremlæggelse af regnskabet.
  4. Behandling af indkomne forslag.
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer iht. § 4.
  6. Valg af suppleant.
  7. Valg af revisor.
  8. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af det årlige kontingent.
  9. Eventuelt.

Der tages referat på generalforsamlingen.

Forslag skal skriftligt afleveres til bestyrelsen 1 uge før generalforsamlingen.


§ 8 Regnskab

Regnskabsåret er fra 1. jan. til 31. dec.

Enhver udgift eller forpligtelse ud over 1000 kr. skal være begrundet ved et beslutningsreferat og skal være underskrevet af både formand og kasserer.

Kassereren har ansvaret for, at regnskabet forsynes med revisorernes påtegning.


§ 9 Vedtægtsændringer

Forslag til vedtægtsændring sendes skriftligt til bestyrelsen, som fremlægger det på generalforsamlingen. Ændringsforslag udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Vedtægtsændring foretages, hvis mindst 2/3 af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.


§ 10 Laugets ophør

Ophør kan besluttes ved en generalforsamling, hvis et flertal af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer, beslutter det. Beslutningen skal bekræftes af en ny generalforsamling, som skal afholdes senest 2 måneder efter. Af indkaldelsen skal det klart fremgå, at der er afstemning om laugets ophør.

Ved sidstnævnte generalforsamling træffes beslutning ligeledes ved simpelt flertal.

Den sidstnævnte generalforsamling udpeger en afviklingsgruppe, som træffer beslutming om hvor alle aktiver fremtidig skal opbevares.


Vedtaget på stiftende generalforsamling d. 3. juni 1991.

Ændret på ekstraordinær generalforsamling 21. april 1998.

Ændringer og tilføjelser i § 2 stk. 5 og §§ 6 og 10 på generalforsamlingen 2. marts 2009.

Ændring af § 10, sidste afsnit, på generalforsamlingen 7. marts 2016.


Godkendt af:

Formand: Niels-Peter Fenger
Næstformand: Lisbeth Simonsen
Sekretær: Barbara Mai
BestyrelsesmedlemmerSonja Madsen
Åse Ditlefsen Ferrão
Gunnar Poulsen

Opdateret: 2016-04-06 00:58:27.

Fakta

Vedtægterne
er vedtaget på stif- tende generalforsam- ling d. 3. juni1991.

Ændret på ekstraordi- nær generalforsamling 21. april 1998.

Ændret på  generalforsamlingen   2. marts 2009.

Ændret på  generalforsamlingen   7. marts 2016.