Nyhedsbrev

  • Januar 2017
  •  22. årgang
  • Nr. 1

Nerthus

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi. Sønderjyllands Oldtid af H.E. Sørensen.


Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.

Nerthus

Historisk baggrund

Nerthus kendes alene fra den romerske historiker Tacitus, der skriver om nogle nordgermanske stammer baseret på sekundære kilder:

Der er intet bemærkelsesværdigt om nogen af disse stammer ud over deres fælles dyrkelse af Nerthus, det vil sige Moder Jord. De tror, at hun interesserer sig for menneskenes gøremål og at hun færdes blandt dem. På en ø ude i havet er der en hellig lund, hvor der holder en hellig vogn dækket af et klæde. Kun én præst er det tilladt at røre den. Han kan fornemme gudindens tilstedeværelse, når hun er dér i sin helligdom, og han følger hende med stor ærbødighed, når hun trækkes af sted af køer. De steder, hun vælger at ære med sin tilstedeværelse og tage ophold, fejres det som en festlig højtid: Ingen drager i krig, ingen løfter våben – faktisk lægges alle våben bort. Kun da kendes fred og ro, og de prises indtil gudinden, træt af menneskers selskab, føres af samme præst tilbage til sit tempel. (fra Germania, kap. 40)

Nerthus

Det vides ikke nærmere, hvilken landmasse den omtalte "ø ude i havet" hentyder til, men det tolkes ofte i Danmark som en reference til Fyn. Principielt kunne det også sagtens henvise til Sjælland eller sågar den skandinaviske halvø, en tolkning som har svenske tilhænger. I Tyskland tolkes det, som en af øerne dernede, enten i Vadehavet eller i Østersøen.

Gudindens navn er nært beslægtet med navnet på den nordiske gud Njord, men da Nerthus ikke kendes fra andre kilder og da der er et årtusinde mellem Tacitus og eddaernes beskrivelse af de nordiske guder, kan man ikke vide noget med sikkerhed om forholdet mellem de to. Der gives dog en lang række forskellige teorier.

NerthusDet menes faktisk at hendes vogn ligger på bunden af Hellesøe på Als. Man mente også dengang at det var Als der var tættest på gudernes land, det er derfor der er så mange gravhøje på Als. Det er de gamle konger fra Fyn, Sjælland og Jylland der er begravet på Als, fordi så havde de ikke så langt til Valhal.

Teorier

Den engelske forsker Hilda Davidson har foreslået, at Nerthus og Njord oprindeligt udgjorde et guddommeligt søskendepar, der sammen havde børnene Frej og Freja (disse to beskyldes selv i Lokasenna for at have et incestuøst forhold). Snorri Sturluson skrev tillige i Ynglingesaga, at broder-søster-ægteskaber var udbredte og accepterede blandt vanerne, men ikke blandt aserne. I en sådan konstellation skulle Nerthus altså være gudinde for agerbrug og landets afgrøde, som modstykke til Njord, der var gud for havet og fangsten på havet.

NerthusI vikingetiden var dyrkelsen af søskendeparret Frej og Freja meget udbredt, hvorimod Njord indtager en noget mere tilbagetrædende rolle. Er ovenstående teori korrekt, kan Frej og Freja tænkes at have overtaget deres forældres rolle med tiden. Freja havde også en berømt vogn, ganske som Nerthus ifølge Tacitus' beskrivelse – dog blev denne trukket af katte, ikke af køer.

Andre har ment, at Nerthus og Njord var to aspekter af én og samme gud, der i så fald enten var hermafrodit eller i stand til at skifte køn.




Njord (norrønt Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne. I de islandske kilder blev Njord knyttet til havet, og fungerede som gud for søfart, herunder fiskeri og handel, vinde og frugtbarhed (rigdom). Det østnordiske materiale tyder på at Njord her blev opfattet som en frugtbarheds- og velstandsgud, der var knyttet til indlandet, i modsætning til det vestnordiske, hvor han som nævnt var knyttet til kysten. I vikingetiden var han som frugtbarhedsgud nærmest blevet fortrængt af Frej, der sandsynligvis havde overtaget nogle af de attributter og egenskaber, der oprindeligt var blevet tillagt hans far. Han er gift med Skade, men de lever ikke sammen. Hans børn er Frej og Freja, hvem deres mor er er i dag ukendt. Efter krigen mellem aser og vaner bliver han sammen med sine børn udleveret som gidsler til aserne, blandt hvilke han tager bolig.

Njord har været genstand for flere videnskabelige teorier og diskussioner. Hans navn etymologisk er nært beslægtet med den ældre germanske gudinde Nerthus, der omtales af Tacitus. Sammen med de mange tilfælde af stednavne, der indeholder hans navn, har det givet anledning til spekulationer om, at han tidligere i historien har haft langt større betydning i nordisk religion end de bevarede kilder viser.

Njord

Karakteristik

I mytologien, som er blevet bevaret i den islandske litteratur beskrives Njord som en af de guder, der bor i Asgård. Hans gård kaldes Noatun (norrønt: Nóatún), der betyder skibsgård, et navn der uden tvivl stammer fra hans relationer til fiskeri og søfart. Han blev derfor associeret med menneskelige aktiviteter på og ved havet og ikke havet i sig selv, de nordiske havguder var i stedet jætterne Ægir og Ran. Njord er far til frugtbarhedsguderne Frej og Freja. Hendes navn findes imidlertid ikke i nogen kendt kilde. Njord tilhører vanernes æt, og boede oprindeligt i Vanaheim, men efter krigen mellem aser og vaner blev han som led i fredsaftalen udvekslet som gidsel. Sammen med sine børn flyttede han derpå til Asgård. I Ynglingesaga fortælles det, at han tidligere havde været gift med sin eget søster, men aserne forbød den slagt incestuøse forhold. Et levn til den før-kristne opfattelse kan muligvis udledes litterært, da man i islandske oversættelser af klassiske litterære værker oversatte den romerske gud Saturn med Njord.

En anden af de få bevarede myter, hvor Njord har en hovedrolle, findes i den Yngre Edda. Her findes historien om, hvordan jættekvinden Skade som kompensation for, at aserne har dræbt hendes fader Tjasse, får lov til at vælge sig en husbond blandt dem – dog må hun kun vælge ud fra deres fødder. Hun vælger det smukkeste par fødder i den tro, at de tilhørte Balder, men det viste sig at være Njord. De lever dog som separerede, fordi ingen af dem kan holde ud til at bo på det sted, den anden foretrækker. Skade vil bo i de kolde og vilde bjergegne, mens Njords boliger ligger ved rige fiskelejer og frugtbare landsbrugsområder tæt ved havet. Motivet med valg af ægtefælle vha. fødderne rummer tilsyneladende spor af et urgammelt ægteskabsritual; det kan fx genfindes i indiske fortællinger, ligesom i eventyret om Askepot.

Alternativ teori

Tacitus angiver ingen kilde til sine oplysninger, og man kender en tilsvarende kult hos Ægypterne hvor Moder Jord, Isis en gang om året vaskes i forbindelse med den årlige oversvømmelse langs Nilen. Det vil sige at Tacitus kan have overført en kult fra Ægypten til Germanien. Fordi Romerne have en forestilling om at germanerne var børn af Herkules og Moder Jord. Så var det logisk at de måtte kende og tilbede den gudinde som var deres mor.

Etymologi

Navnet Njord kan spores til det protogermanske ord Nerþuz og det indoeuropæiske *Nerthus, der formentlig har haft betydningen kraft. den tolkning bygger primært på den mulige forbindelse til det gæliske ord nert, der betyder kraft eller magt. Vikingetidens navn Njörðr korresponderer til navnet på en ældre germansk frugtbarhedsgudinde, Nerthus, som den romerske forfatter Tacitus omtaler i sit værk Germania fra 1. århundrede e.v.t. Det er blevet foreslået, at Njord har skiftet køn, fordi navneord i femininum med u-stammer forsvandt fra germanske sprog, så kun maskulinum u-stammer var kendt i vikingetiden. Andre mener imidlertid, at sådanne ændringer ikke kan skyldes grammatiske forandringer alene, men må være resulatetet af religiøse forandringer. Njörðr kan også være relateret til den nordiske gudinde Njörun.

Nerthus

Et af de største spørgsmål, er Njords forbindelse til gudinden Nerthus, der beskrives af Tacitus i 1. århundrede e.v.t. "Nerthus" er en latiniseret udgave af det rekonstruerede germanske navn *Nerþus, dvs. "Nerthus" er den feminine udgave, af hvad Njörðr må have heddet i 1. århundrede. Forbindelsen bygger således på et lingvistisk slægtskab, men den direkte forbindelse mellem jernalderens Nerthus og vikingetidens Njord er ukendt, da hun ikke optræder i nogle af de yngre kilder, ligesom Njord ikke kendes fra den tidligere periode. Men det er bl.a. blevet foreslået, at guden har skiftet køn, tidligere har været opfattet som hermafrodit, eller at Nerthus er Njords søster og oprindelige hustru, hvis eksistens bl.a. fremgår af Lokesenna, men hvis navn ikke nævnes. En af de mest udbredte teorier er, at Nerthus er en senere glemt partner i et oprindeligt guddommeligt søskendepar, der strukturelt minder om søskendeparret Frej og Freja, som så på et tidspunkt har overtaget deres plads i religionen.

Tacitus’ beskrivelse af Nerthus har mange ligheder med Kybelekulten fra Romerriget. Det skyldes sandsynligvis, at Tacitus har suppleret sin beskrivelse af en fjern og eksotisk germansk kult med elementer fra de religioner han kendte fra sit eget hjemland. Mange af hans beskrivelser bekræftes dog også af arkæologiske fund, fx at vogne blev brugt til religiøse processioner, hvilket Dejbjergvognene tyder på.

Hadingus

"Nerthus" af Emil Doepler (1905).Der er også blevet peget på paralleller mellem Njord og helten Hading (Hadingus) fra Saxo Grammaticus' Gesta Danorum fra 13. århundrede. Det drejer sig bl.a. paralleller til ægteskabet med Skade. En af dem findes i beretningen om hvordan Hading vælges af sin senere hustru Regnhild, det skete ved at hun under en fest valgte ham blandt de andre mænd, mens hun udelukkende kunne se deres underben og fødder. Senere i historien klager Hading over, hvordan livet væk fra havet plager ham, og at han forstyrres af ulvenes hylen, hos Regnhild. Hun klager på sin side over livet ved havet, hvor hun irriteres af mågernes skrig. Georges Dumézil har tolket dette sagn som helten Hadings passage gennem alle de tre funktioner i fra egen hypotese om den tredelte indoeuropæiske samfund. Dumézil mener således, at Hading afslutningsvis bliver et Odin-helt, dvs. opnår status af konge og magiker. Det mener han, er en parallel til Njords transformation fra vane til as i forbindelse med Krigen mellem aser og vaner.

Svafrþorinn

I strofe 8 af eddadigtet Fjölsvinnsmál omtales Svafrþorinn som fader til den Menglöð, som helten Svipdagr efterstræber. Flere forskere har spekuleret i om Menglöð er identisk med gudinden Freja, og at Svafrþorinn derfor er et andet navn for Njord. Denne teori kompliceres imidlertid af etymologien bag navnet Svafrþorinn (þorinn betyder "modig" og svafr betyder "sladder" (eller måske snarere sove), hvilket ifølge Rudolf Simek kun vanskeligt kan forbindes med det, vi ellers vi om Njord.

Teorier om funktion og oprindelse

De sparsomme kilder til Njords rolle i vikingetidens religion, og de levn, der tyder på, at han tidligere kunne have haft meget større betydning i religionen, har ført til mange spekulationer over gudens oprindelige betydning i de ældre tider.

Bent Aasand.


Opdateret: 2017-01-27 22:17:10.

Fakta

Hvis der er udsagn, meninger eller holdninger i indlægene du kunne tænke dig at få uddybet,
så kontakt endelig lauget.
Dit indlæg vil blive blive sendt videre til forfatteren og blive besvaret af denne eller formanden.

Nyhedsbrevet kan ses i samme opsætning som papirudgaven i Arkivet og er velegnet til ud- skrift. (PDF-format).


Den sidst udkomne udgave af vores lille folder kan ses her i PDF-format.