Nyhedsbrev

  • Februar 2018
  •  23. årgang
  • Nr. 1

Reaktion på artikel

I Nyhedsbrev 2017 nr. 4:
Citat:

Konklusioner

Ud fra det ovenstående  kan vel konkluderes at anvendelsen af en finne fortil vil være naturlig og nyttig såvel ved rette sejladser med vinden foran for tværs som ved drejninger gennem vindøjet. Det fremgår også, at det ville være nyttigt at kunne hæve agterroret (finnen) fri af vandet, når der skal drejes gennem vindøjet.
Det foreslås, at når vi igen skal sejle, da at foretage nogle forsøg med en aktiv forfinne, samtidig med at agterfinnen (roret) hurtigt kan løftes op af vandet.
I og med at vi næppe skal ud at sejle i januar, er der vel tid til, at Ib kan ombygge agterroret i hen­hold til det ovenstående (med et midlertidigt arrangement, et forsøg kan jo være negativt).
Trommeslageren tilbyder at håndtere den forreste finne.

Vi må ikke glemme, at vi er de eneste (i verden), der har mulighed for at studere Bronzealderens bådes sejlegenskaber.

K. V. Valbjørn
Oktober 2017

Mail fra Johannes Diederichsen

2018-01-02


Ærede redaktør – i det sidste nummer af Nyhedsbrevet er der bl.a. en interessant artikel af K.V. Valb­jørn om erfaringer med Hjortspringbådens egenskaber relateret til styring og afdrift, noget som laugets medlemmer har oplevet i forbindelse med sejlads på Nordborg sø.
Mit ærinde er udelukkende at komme med en kommentar til Valbjørns sidste linje, hvor han anfører, “vi er de eneste (i verden), der har mulighed for at studere Bronzealderens bådes egenskaber”. Sætningen er forståelig, når man ved, at forfatteren har anvendt en stor del af sin tid med at udforske Tilias’s liv og færden. Men der findes en verden uden for Verona. Når folk, som måske lever tusinde km fra hinanden står over for et praktisk problem, så finder man ofte frem til et resultat som ligner hinanden.
For et par år siden var jeg inviteret til Baku, Aserbajdsjan for at holde et foredrag, og kom her til at nævne, at jeg havde været med til at bygge en bronzealderbåd, og for at drille de 20 inviterede professo­rer fortalte jeg, at den måske havde været på togt i det Kaspiske hav – det kan faktisk lade sig gøre via Volgafloden. Men jeg blev hurtigt af de russiske og aserbajdsjanske professorer belært om, at deres både var betydelig ældre end vor båd.
Når jeg turde fremsætte påstanden om Tilias’s eventuelle besøg, var det fordi jeg havde set, at der for 50 år siden i et øde område ved det kaspiske hav blev fundet store klippesider med omkring 3-4000 helle­ristninger magen til vore.
Hermed ønsker jeg alle bronzealderbådes fans et godt nytår!
Johannes Diederichsen

Mail fra Niels Peter Fenger

2018-01-08


Til Johannes
Tak for dit indlæg. Det er interessant, at der er billeder hugget ind i klipperen af både, som ligner Tilia så meget. Det er mange tegn på globalisering langt tilbage i tiden. Forskellen er nok, at det hele går langt hurtigere i dag. Hans Peter Rasmussen gjorde i begyndelsen af 2017 opmærksom på disse helleristninger. Søger man med ordene: Gobustan rock carving boats, får man en række billeder. Blandt disse billeder er der dog nogle, som sandsynligvis stammer fra andre steder. Det kunne være interessant at finde ud af, hvilke af billederne, som er fra Gobustan1.
Med venlig hilsen
N. P. Fenger

Mail fra Johannes Diederichsen

2018-01-09

Helleristninger af både i Gobustan.
Helleristninger af både i Gobustan, den centrale del af Aserbajdsjan.
De er ca . 6 – 8.000 år gamle.


Hej Niels Peter – tak for supplerende oplysnin­ger. Emnet er spændende – jeg har to gange be­søgt Go­bustan for at få flere oplysninger. Men begge gange var museet lukket. Ligeledes adgan­gen til klippesi­derne, idet man var i gang med at opmale alle tegningerne. I museet kunne man må­ske have fået op­lysninger, om man har fundet re­ster af bådene. Så jeg kan kun opfordre til at be­søge Aserbajdsjan, der er man­ge spændende steder.

Mojn fro Johannes.




1

Ved at søge på gobustan rock carving bronze age fås en række links, prøv denne: http://donsmaps.com/gobustan.html, de er alle fra Gobustan.

I øvrigt er KVV’s bemærkning: Vi må ikke glemme, at vi er de eneste (i verden), der har mulig­hed for at studere Bronzealderens bådes sejlegenskaber, jo rigtig fordi vi, så vidt jeg ved, er de eneste der har en båd hvormed der kan udføres repræsentative forsøg.
Tillad mig endnu et KVV-citat: ”Den der har evnerne, har også pligten”, som kan omskrives til: Vi, der har båden, har også pligt til finde og dokumentere dens (sejl)egenskaber.

Ib Stolberg-Rohr.


Opdateret: 2018-02-01 18:43:54.

Fakta

Hvis der er udsagn, meninger eller holdninger i indlægene du kunne tænke dig at få uddybet,
så kontakt endelig lauget.
Dit indlæg vil blive blive sendt videre til forfatteren og blive besvaret af denne eller formanden.

Nyhedsbrevet kan ses i samme opsætning som papirudgaven i Arkivet og er velegnet til ud- skrift. (PDF-format).


Den sidst udkomne udgave af vores lille folder kan ses her i PDF-format.