Nyhedsbrev

  • April 2017
  •  22. årgang
  • Nr. 2

Sejlads med vikingeskib i grønlandske farvande

Den 17 november 2016 var der et interessant foredrag i Vikingeskibsmuseet. Emnet var om sejlads med et vikingeskib i grønlandske farvande.

Der er i årenes løb oparbejdet en stor erfaring med sejlads med vikingeskibe i de skandinaviske farvande. Det har længe været kendt, at der i vikingetiden og den tidlige middelalder har været sejlads til Grønland og endda lejlighedsvist helt til Amerika. I Grønland er der fund efter den nordiske bebyggelse og de pågældende samfund har kun kunnet eksistere, hvis der har været skibsfart. Hidtil har der ikke været nogen erfaring med sejlads med vikingeskibe i de grønlandske farvande, hvor forholdene er meget forskellige fra, hvad man kender herhjemme. Vikingeskibsmuseet besluttede i 2013 at gennemføre en forsøgssejlads i de grønlandske farvande for at få praktisk erfaring med sejlads med vikingeskibe i disse farvande. Som fartøj valgte man Skjoldungen, som er en kopi af Skuldelev 6. Det oprindelige fartøj er bygget i Vestnorge som fiskefartøj med en længde på 10,6 m, bredde 2,4m og dybgang 0,5 m. Skjoldungen kan drives med 14 årer og har et sejl på 25 m2. Man valgte dette forholdsvist lille skib fordi man ville sejle mellem det, som i nordbo-tiden hed Østerbygden (I dag Nanortalik) og Vesterbygden (I dag Nuuk). Denne sejlads foregår mest indenskærs.

En sådan ekspedition kræver megen forberedelse, og det gik der 3 år med. Som et kuriosum kan nævnes, at besætningen skulle lære at skyde med riffel. Det skyldes, at man kunne forvente nærgående isbjørne, når man gjorde landgang for overnatning. Det lykkedes at finde de nødvendige midler fra fonde og Royal Arctic Line tilbød at fragte Skjoldungen gratis til og fra Grønland.

Den 2. juli 2016 var skibet klargjort i Nanortalik og man kunne begynde rejsen. Den lange strækning skulle naturligvis tilbagelægges i daglige etaper. Nogle gange gjorde man ved aftenstid landgang passende steder ved kysten og slog telte op i land. Det har man sikkert gjort på samme måde for 1000 år siden. Helt let var det ikke, for der er mellem 3 og 4 meters forskel mellem høj- og lavvande. Ved andre lejligheder lagde man til ved bygdernes flydebroer. Det var en stor lettelse i forhold til at gøre landgang ved de ubeboede kyster. Overalt blev man meget venligt modtaget af den grønlandske befolkning. Således blev besætningen et par gange inviteret med til forskellige fester.

Under foredraget blev der vist en lang række billeder af Skjoldungen i den smukke grønlandske natur. Det er ikke hensigten her at beskrive sejladsen i detaljer. I stedet for anbefales det, at man går ind på Vikingeskibsmuseets hjemmeside www.vikingeskibsmuseet.dk. Der efter går man videre under fanerne: Fagligt -> Skibenes togter -> Skjoldungen i Sydvestgrønland 2016.  Der er der en film, der gengiver hele foredraget og som viser de mange flotte billeder.

En konklusion af sejladserne er, at et mindre fartøj som Skjoldungen er velegnet til indenskærs sejlads i de grønlandske farvande. Det formodes, at man for 1000 år siden har taget ballasten ud og trukket skibet på land for natten. Det kan gøres på cirka en time. Til udenskærs sejlads er et så lille skib imidlertid uegnet. Til sådanne sejladser har man formodentligt brugt større skibe i stil med Vikingeskibsmuseets Ottar, som er et havgående fartøj og en kopi af Skuldelev 1. Et så stort skib er imidlertid ikke egnet til indenskærs sejlads i de grønlandske farvande.

N. P. Fenger


Opdateret: 2017-04-24 00:06:26.

Fakta

Hvis der er udsagn, meninger eller holdninger i indlægene du kunne tænke dig at få uddybet,
så kontakt endelig lauget.
Dit indlæg vil blive blive sendt videre til forfatteren og blive besvaret af denne eller formanden.

Nyhedsbrevet kan ses i samme opsætning som papirudgaven i Arkivet og er velegnet til ud- skrift. (PDF-format).


Den sidst udkomne udgave af vores lille folder kan ses her i PDF-format.