Nyhedsbrev

  • November 2017
  •  22. årgang
  • Nr. 4

Hjortspringbåden, styring og afdrift

Indledning

Vi, der har sejlet med Tilia, ved, at det har været vanskeligt at holde en ret kurs derhen, hvorhen vi vil sej­le, uanset om vi har et ror, effektivt eller ej, særlig i vind, hvor denne har været foran for tværs.
Vi ved, at der i fundet var resten af styreårer såvel for som agter.
I det efterfølgende vil vi beskrive de kræfter, der påvirker Tilia, når vi sejler med en vind foran for tværs, med og uden ror (når roret er stillet i bådens længdeakse, kaldet vi det for en finne).
Vi går ud fra at mandskabet er jævnt fordelt, for til agter, både hvad angår vægt, vindfang og paddelef­fekt. Ligeledes antages det, at Tilia er ens (symmetrisk) for og agter, såvel over som under vandet ud fra midterplanet (mellem spant 5 og 6).
Nærværende er en kvalitativ analyse, de kvantitative parametre er ikke kendte (i hvert fald ikke af mig).

Bevægelse uden ror (finne)

Vindens kraft på den ikke padlede båd.

Figur 1.

Tegning KVV

Først ser vi på kræfterne i en situation, hvor båden ikke padles, medens vi har en vind foran for tværs.Fi­gur 2 viser hvordan båden bevæger sig såvel padlende som ikke padlende, i begge tilfælde parallelt med sig selv.

Vindens kraft på den padlede båd.

Figur 2.

Tegning KVV

Vi ser, at båden, når der padles, bevæger sig med en kurs, der afviger fra den ønskede. Jo hurtigere der padles, jo mindre bliver afdriften.

Bevægelse med et eller to ror (som finner)

For at navigere er det naturligt at have et ror, oftest agter. Vort nuværende ror, der er meget aktivt, vil have følgende virkning (figur 3), når båden ligger stille (vi har stadig en vind foran for tværs om bagbord) og roret er stillet midtskibs som en finne.
Når der padles vil båden dreje længere og længere væk fra den ønskede kurs.

Vindens kraft på den ikke padlede båd, med agterfinne.

Figur 3.

Tegning KVV

Hvor stor den hydrauliske modstand for agterfinnen er i forhold til skrogets hydrauliske tværmodstand, ved jeg ikke, det overlader vi til laugets hydrodynamiske ekspert, Fenger, at vurdere. Figur 4 illustrerer for­holdene, omend lidt primitivt.

Hydrulisk modstand for finne.

Figur 4.

Tegning KVV


Nu tilføjer vi en finne med samme areal som den agterste, blot foran.

Vindens kraft på den ikke padlede båd, med for- og agterfinne.

Figur 5.

Tegning KVV

Vi ser, at båden stadig har en afdrift, (den bevæger sig dog parallelt med sig selv) men da det effektive un­dervandstværarealet er meget større end uden finner, vil afdriften formodentlig være betydelig mindre, hvorfor korrektion af retningen ved hjælp af agterstyring kan reduceres.
Der vil i mange tilfælde være fordelagtigt at hale forfinnen op af vandet, da denne vil have en ugunstig virkning ved snævre drejninger, hvor vinden ikke virker mod drejningen.

Drejning gennem vindøjet


Et problem vi har, når vi skal dreje op mod vinden og få denne på den anden bov er, at vi svært kan kom­me rundt, især når vinden er nogenlunde kraftig.
Dette kan vel klares ved at trække den agterste finne fri af vandet, medens den forreste finne stadig er i vandet og lade vinden hjælpe med drejningen som vist på figur 6. Når båden er med stævnen lige op mod vinden  kan bagbords padlere holde inde og lade styrbords padlere give det nødvendige moment til at få bå­den gennem vindøjet.

Drejning gennem vindøjet.

Figur 6.

Tegning KVV

Konklusioner

Ud fra det ovenstående  kan vel konkluderes at anvendelsen af en finne fortil vil være naturlig og nyttig såvel ved rette sejladser med vinden foran for tværs som ved drejninger gennem vindøjet. Det fremgår også, at det ville være nyttigt at kunne hæve agterroret (finnen) fri af vandet, når der skal drejes gennem vindøjet.
Det foreslås, at når vi igen skal sejle, da at foretage nogle forsøg med en aktiv forfinne, samtidig med at agterfinnen (roret) hurtigt kan løftes op af vandet.
I og med at vi næppe skal ud at sejle i januar, er der vel tid til, at Ib kan ombygge agterroret i henhold til det ovenstående (med et midlertidigt arrangement, et forsøg kan jo være negativt).
Trommeslageren tilbyder at håndtere den forreste finne.
Vi må ikke glemme, at vi er de eneste (i verden), der har mulighed for at studere Bronzealderens bådes sejlegenskaber.

K. V. Valbjørn
Oktober 2017

Opdateret: 2017-11-17 19:27:50.

Fakta

Hvis der er udsagn, meninger eller holdninger i indlægene du kunne tænke dig at få uddybet,
så kontakt endelig lauget.
Dit indlæg vil blive blive sendt videre til forfatteren og blive besvaret af denne eller formanden.

Nyhedsbrevet kan ses i samme opsætning som papirudgaven i Arkivet og er velegnet til ud- skrift. (PDF-format).


Den sidst udkomne udgave af vores lille folder kan ses her i PDF-format.