Bådens tilstand efter 4 år

. . . . .

Indhold


. . . . .

Tilia har i de fire år, der er gået siden indvielsen, været søsat 13 gange. Når den ikke sejler, bliver den trukket på land og kørt op til Lindeværftet. Kun ved sejladser over flere dage bliver den i vandet, vel bevogtet også om natten.
Denne fremgangsmåde betyder, at båden efter en periode i værftshallen er helt udtørret og meget utæt. Den tætnes, i hvert fald nogenlunde, ved at fylde vand i båden til op over de nederste sysømme, og holde vandstanden der et par dage.
I begyndelsen strømmer vandet kraftigt ud, men allerede efter 6 timer stilner vandstrømmen af. Hvor der stadig kan konstateres huller, tætnes disse med oksetælle. Herudover er vi begyndt at tætne længere revner med en blanding af granharpiks og oksetælle i blandingsforholdet 80/20. Med tiden vil alle sysømme være blevet dækket med et harpikslag, hvorved båden nærmer sig udseendet af den originale Hjortspringbåd, da denne blev udgravet.
Nogle lange revner, der er dukket op i sideplankerne, er blevet forsynet med udvendige asketræslister, der er syet fast. I det hele taget er sideplankerne de mest spinkle elementer i båden. Enten udsættes disse for særligt store belastninger, eller også er sideplankerne fremstillet af specielt dårligt træ.

Båden tætnes med harpiks og males med trætjære.
Båden tætnes med harpiks og males med trætjære.
Foto: H.P. Rasmussen 



Ingen af syningerne er sprunget.
Håndteringen af Tilia under nedtagning fra vognen og opstillingen på vognen igen har givet uforholdsmæssigt store belastninger. Et kranarrangement, der er blevet indført, har hjulpet på denne belastning. Vi må nok erkende, at den vekslende udtørring og gennemvædning har sin del af skylden for revnedannelserne. Båden tjæres udvendigt og stryges indvendigt med linolie en gang om året.
Hun har ligget i vandet i 281 timer, deraf har hun sejlet de 73.
I alt har hun tilbagelagt ca. 300 sømil.




Kilder:

Opdateret: 2017-04-23 16:49:26.