Horn

. . . . .

Indhold

. . . . .

Hornene

Til brug for de fire horn (to kølhorn og to rælingshorn) fandt vi efter nogen søgen nogle krumme grene fra et par lokale lindetræer. Fundet havde ikke angivet krumningen af hornene, idet kun nogle få stykker af hornene var blevet identificeret. Efter at have skottet til helleristninger fra den tidlige jernalder (Litlesbyristningerne) valgte vi, hvad vi betegnede som æstetiske former med en vis dramatisk effekt. En væsentlig retningslinie var, at hornene skulle følge hinanden, altså være “parallelle” for at illustrere helleristninger fra den tidlige jernalder.
Tværsnittet i kølhornene var ellipser og forbindelsen til bundplankens forlængelse var en fer-og-notsamling, sikret med to rektangulære egetræskiler. Denne samling var vel dokumenteret i fundet. Den er sammen med de udskårne tofter et billede på den overlegne træteknologi, som vore forgængere beherskede.

Tilpasning af et rælingshorns samling med stævnklods.
Tilpasning af et rælingshorns samling med stævnklods.
Foto: H.P. Rasmussen

Tværsnittet af rælingshornene var T-formet, således at rælingens form fortsatte videre ud i hornene. Som omtalt tidligere var der i fundet ingen indikation af samlingen. Vi valgte en fer-og-notsamling i lighed med kølhornet. Den blev lidt mere kompliceret på grund af tværsnittets T-form.
Ved udgravningen var der i hver ende af båden fundet et stærkt dekoreret egebræt, 12 cm bredt og med en tykkelse på 1,5 cm. Disse var af Johannessen blevet placeret som ydre låsebrædder, der forbandt køl - og rælingshornet. Brædderne stod i en reces i kølhornet og løb gennem en slids i rælingshornet.

Den forreste, ydre låseplade med en skjoldlignende form bliver monteret.
Den forreste, ydre låseplade med en skjold- lignende form bliver monteret.
Foto: H.P. Rasmussen






Der var imidlertid også fundet et stykke dekoreret egetræ, der kunne have været et ydre låsebræt, formet med en skjoldlignende plade.
Vi besluttede at lade det forreste, ydre låsebræt indeholde denne skjoldlignende plade. Herved illustrerede vi også nogle af de yngre helleristningsbåde, der havde sådanne skjoldformede låseplanker. Den agterste, ydre låseplanke blev bibeholdt som et rektangulært bræt. Begge blev dekoreret med zigzag-mønstre i overensstemmelse med fundet.
De ydre låsebrædder var fastgjorte til køl - og rælingshornene med tværgående firkanttapper.

Agterstavnen med de to låseplader. I baggrunden ses laugets fane med en aftegning af en helleristningsbåd fra Bornholm.
Agterstavnen med de to låseplader.
I baggrunden ses laugets fane med en aftegning af en helleristningsbåd fra Bornholm.
Foto: H.P. Rasmussen
Til toppen af siden

Bundprop

Som omtalt i fundets historie var en planke blevet fremdraget under tørvegravningen i 1880’erne og senere tørret og brændt. Man mener, at denne planke hidrørte fra den midterste del af bundplanken. Når dette er interessant, hænger det sammen med, at en bundprop ikke var fundet men skønnedes at være nødvendig, når båden lå på land, trukket op efter en sejlads eller på land under et regnvejr.

Bundprop (og øse) mellem spant 5 og 6.
Bundprop (og øse) mellem spant 5 og 6.
Foto: H.P. Rasmussen

Vi fremstillede en bundprop efter et fund af en sådan i Hedeby (fra et vikingeskib), og monterede den mellem spant 5 og 6, midtskibs. Dette spantmellemrum blev ikke dækket med dæksbrædder, således at man kunne komme til at fjerne bundproppen og i øvrigt øse under sejlads.

Kilder:

Opdateret: 2012-02-23 18:18:05.

Fakta

De fundne agterstavn  havde kernetræ såvel midt i stævnen som i det øverste horn. Det betød det øverste horn var dannet af en gren, der udgik fra den stam- me der indeholdt stæv- nen.
Som omtalt andet steds, forsøgte vi at finde og fremstille et tilsvarende stævn- stykke med "indbygget" horn, det mislykkedes, så det blev til en "montageløsning".