På langtur

. . . . . . . . . .

Vejret ved afprøvningerne i 2000 havde ikke egnet sig til langturssejladser. Som omtalt var det meget væsentligt at afklare bådens dagsmarchpotentiale som et input til arkæologernes vurderinger af fortidens søværts forbindelser. I forbindelse med en aftale mellem NMF, NMU, NM og HSBL om i fællesskab at skrive et bind i serien “Ships and Boats of the North” om Hjortspringbåden, var der blevet indføjet en passus om en fornyet afprøvning, denne gang med det ene formål at bestemme, hvor langt et mandskab kunne sejle båden på én dag.
NMF tog igen kontakt til dragebådsklubben Nord, hvis mandskab var villigt til en fornyet afprøvning.
Der var i forbindelse med planlægningen truffet aftale med DR2 om optagelser, der skulle bruges til en udsendelse i programmet “Viden om” om Hjortspringbåden.
Fredag, den 11. Maj i 2001 sattes Tilia, der havde været vandet rigeligt et par dage, i vandet i Dyvig. Lauget havde i løbet af vinteren indlagt nye, kraftigere og bredere bundbrædder i båden. Der var blevet fremstillet 6 nye, længere padler til spant 1, 9 og 10. Ligeledes var paddelskafterne skåret ovale, hvor nederste hånd tager fat, og de var i det hele taget blevet gjort lettere. Endelig var bladet på alle padlerne blevet skærpet.
Max Vinner stod for koordineringen af afprøvningerne sammen med Rikke Johansen, også fra Vikingeskibshallen. Da turene kunne forventes at gå over åbent vand langt fra kysten, havde lauget entreret sig med Jørn og Ulla Jensen, der i deres 27| motorbåd, Jumbo, ville agere ledsagebåd sammen med en motorjolle fra Dyvig Bådelaug. Jumbo skulle også agere platform for DR2’s videofotograf og reporter.
Den 11. Maj ankom dragebådsfolket, i alt 25 mand. Efter den behørige vejning kastede man los. Ombord var alle dragebådsfolkene, Max, Rikke samt to mand fra lauget. Inklusiv store mængder af drikkevand (det forventedes, at padlerne gik i sved) var den totale vægt 3.023 kg.

Tur 1 til Barsø

 Den 11. Maj startede Tilia kl. 11., sejlede ud gennem Stegs Vig og nordpå, øst og nord om Barsø. Vejret var ideelt, ingen vind og blankt vand. Dette betød, at resultaterne blev det bedst opnåelige.
Takten var valgt at være 52 tag/minut. På nordkysten af Barsø gik Tilia ind på stranden, så mandskabet kunne “vande af“ og spise frokost. Turen fortsatte ind i Genner Bugt, videre ud og hjem mod Dyvig. I alt blev der sejlet 23 sømil på godt 5 timer.
Søren Boisen havde medbragt en GPS-navigator med hukommelse. Herved kunne sejlturens rute og dens nøjagtige udstrækning måles.

Tilia på langtur i Lillebælt nord for Als.
Tilia på langtur i Lillebælt nord for Als.
Foto: K.V. Valbjørn




Tilia på langtur i Lillebælt nord for Als.
Tilia på langtur i Lillebælt nord for Als.
Foto: K.V. Valbjørn 


 

Til toppen af siden


Tur 2 til Sønderborg

Dagen efter, den 12 maj, tog Tilia en ny langtur, denne gang syd på, gennem Als Fjord og Als Sund. Lige syd for Sønderborg Slot lagde vi ind ved en lille badestrand for at “vande af”, hvile og spise frokost.

Tilia for anker lige syd for Sønderborg Slot.
Tilia for anker lige syd for Sønderborg Slot.
Foto: K.V. Valbjørn 


På tilbageturen til Dyvig blev der foretaget forskellige forsøg for at finde en metode, efter hvilken mandskabet efter tur kunne hvile. Det viste sig, at en frekvens, hvor spant 10 og 5 hvilede tre minutter, derpå fulgte spant 9 og 4 og så fremdeles, gav en tilstrækkelig hvilepause for den enkelte padler.
Det betød, at hver enkelt padlede 12 minutter og hvilede 3 minutter. Ifølge teorien skulle farten herved formindskes med 6 %. I virkeligheden faldt farten næppe, idet de tre minutters pause gav forøget kraft til at tage fat. Mandskabet mente, at man kunne blive ved i mange timer, hvis denne metode blev anvendt.
Turen Dyvig-Sønderborg-Dyvig, der var på 25 sømil, blev gennemført med knap 5 knobs fart.


I Als Sund. Sådan kunne det også have set ud 350 år før Kristi fødsel.
I Als Sund. Sådan kunne det også have set ud 350 år før Kristi fødsel.
Foto: Flemming Kaul


Langturssejladserne blev gennemført med et godt og tilfredsstillende resultat, især under hensyntagen til, at mandskabet fra dragebådsklubben faktisk var sprintere snarere end turpadlere.

De to langturssejladser i 2001.
De to langturssejladser i 2001.
Tegning: K.V. Valbjørn


























Kilder:

Opdateret: 2017-04-24 10:58:01.