Våben

. . . . . . . . . .
Skjold, sværd og spydspidser.
Skjold, sværd og spydspidser.
Foto: H.P. Rasmussen

De forskellige våbentyper bliver beskrevet i afsnittet: Hjortspringfundet.

Skjolde

Forside af skjold med fast skjoldbule.
Forside af skjold med fast skjoldbule.
Foto: H.P. Rasmussen
Bagside af skjold med fast skjoldbule og greb.
Bagside af skjold med fast skjoldbule og greb.
Foto: H.P. Rasmussen

Skjold med  skjoldbule og greb skåret i et stykke træ

Uddrag af besøgsrapport

Besøg aflagt af Lars Balleby på Nationalmuseets trækonserverings- afdeling i Brede den 8. april 1992.

Formål: Primært at få undersøgt om skjoldene fra Hjortspringbåden krummede på nogen led og om skjoldenes tykkelse aftog fra midten mod kanterne.
Desuden at få fat i så mange oplysninger om skjoldene og disses tilbehør som muligt.

"Jeg blev meget fint modtaget af konservatorerne Poul Jensen og Inger Bojesen-Kofoed. Sidstnævnte, der havde ansvaret for Hjortspringbåden og dens tilbehør af træ, havde hentet 10 skjolde, en kasse med greb og et par kasser med skjoldbuler frem fra lageret.
IB-K beklagede meget at man ikke havde økonomiske muligheder til at fortsætte den påbegyndte konservering. Dette kom bl.a. til syne ved skjold nr. A1, hvor man var stoppet ved konserveringen af det halve skjold.
På nær de to skjolde der bl.a. havde været udstillet på Sønderborg Slot, var der ingen af skjoldene man havde kunnet gøre færdig fra konservatorernes side.
IB-K havde gjort et stort arbejde for at kunne hjælpe med ønskede oplysninger, men da hverken hun eller Poul Jensen var arkæologer var det begrænset hvilke yderligere oplysninger de sad inde med.

IB-K oplyste i øvrigt at det var et heldigt tidspunkt jeg var kommet på, for om ikke så lang tid bliver alle skjolden kørt til en gammel bunker, da man ikke har lagerplads til dem i Brede længere. Desværre er der hverken på lageret i Brede og slet ikke i bunkeren nogen form for air-conditionering.

Generelt kan man ikke sige noget om, om skjoldene oprindeligt har været buede. Ved optagningen var de alle blevet lagt på blyplader.
Tilsyneladende aftager alle skjoldene i tykkelse fra centrum ud mod kanterne.
På grund af tiden og den første konserveringsmåde skal alle de nedenfor anførte tal tages med forbehold og kan primært bruges som forholdstal."

Flg. skjolde er opmålt:
A127a, A105, A37, A119, A64, A120, A1, A121, A85 og et der var uden nr.

Herefter følger en række af tabeller med mål.


Forside af skjold med løst skjoldbule og greb.
Forside af skjold med løst skjoldbule og greb.
Foto: H.P. Rasmussen
Bagside af skjold med løst skjoldbule og greb.
Bagside af skjold med løst skjoldbule og greb.
Foto: H.P. Rasmussen

Skjold med separat skjoldbule og greb

Skjoldbulen er limet (med harpixkit) på skjoldpladen.
Skjoldgrebet er drejet ind i skjoldpladens kant i en spiralformet not.



Spyd og sværd

Uddrag af besøgsrapport

Besøg aflagt af Jørgen Skawbo (billedet herunder) på Nationalmuseet 1. nov. 1993.

Formål: At opmåle spydspidser og sværd, samt se på detaljer, for at kunne fremstille så nøjagtige kopier af våbnene som muligt. Under besøget diskutere evt. usikkerheder vedr. svejsning eller anden tænkelig lukning af døller.

"Sammen med Flemming Kaul (forfatteren til "Da våbnene tav") blev spydspidser og sværd udtaget af montren og bragt op i biblioteket. Følgende numre blev opmålt (Rosenbergs nummerering): Spydspidser nr. 350, 355, 357, 458. Nr. 356 kunne ikke umiddelbart udtages pga. dens ophængningsmåde, hvorfor jeg kun så og "mærkede" denne.
Sværdene nr. 516, 524, samt et valgt fra FK's bog længst til højre på side 24. Nr. 515 var udlånt til Haderslev Museum.

Våbnene er meget skøre, idet der faktisk kun er jernoxyder tilbage af de fordums så prægtige blankvåben. Håndteringen skulle derfor foregå med begge hænder som understøtning og i fuld respekt for bevarelsen af hver en lille "skal" på æggene. For at få flest mulige mål taget med min skydelære og tommestok drejede og tippede jeg emnerne mens de lå på et hvidt stykke papir på bordet. Nogle ønskede mål ville pga. overfladens beskaffenhed blive "rent gætværk" hvorfor jeg undlod disse målinger og overlader disse til hvad udfaldet bliver på kopierne idet vi - ligesom jernaldersmeden - må acceptere resultatet efter "vel udført håndværk".

Med lup blev døllernes samling eftersøgt. Jeg fandt ingen tegn på samlinger overhovedet og det kan skyldes 2 ting. Den sorte ujævne oxydoverflade vil skjule en samling som en blank jernoverflade ville have afsløret som en "streg" - eller der er foretaget en svejsning og derfor ingen synlig samling.
Essesvejsning af så tyndt materiale (taber omgående "smeltevarmen" - eller ødelægges af "hetz") er det svært at tro helhjertet på. Der er nok størst sandsynlighed for at samlingerne er enten "overlappet" og smedet glat ud - eller gjort pænt rette og "stødt" tæt sammen og glatsmedet over en dorn. Et tyndt træskaft ville knække før en dølle ville åbne sig!
Målskitserne indeholder mine subjektive bemærkninger.

Vi er iflg. Fl. Kaul velkomne til at besøge Nationalmuseet igen. Han ser frem til se båden sejle op ad Frederiksholms Kanal og lægge til ved museet."

Smedning af dølle.
Smedning af dølle.
Foto: HSBL

Kilder:

Opdateret: 2012-02-12 18:53:37.

Fakta

Princip for løst skjoldgreb.
Princip for løst skjoldgreb.

Skjoldgreb monteret.
Skjoldgreb monteret.


I flg. Museumsinspek- tør ved Nationalmuseet Peter Vang Petersen, har skjoldene været beklædt med råhud.
Udtalelsen kom i forb. et foredrag 2009-04-22 om fundene i Nydam Mose, hvor der er fundet små rester af læder på nogle af skjoldbrædderne, som i sig selv er for tynde til at yde nogen form for beskyttelse (tilsvarende skjoldene fra Hjort- springfundet).