2020

Dagsorden

  • Valg af dirigent
  • Formandens beretning
  • Fremlæggelse af regnskab
  • Behandling af indkomne forslag
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer iht. $ 4
  • Valg af suppleant
  • Valg af revisor
  • Fremlæggelse af budget og det årlige kontingent
  • Eventuelt

Referat af generalforsamlingen
afholdt mandag den 2. marts 2020
i Hjortspringbådens Laug

1. Valg af dirigent

Jørn Anders Jørgensen blev foreslået og valgt.

2. Formandens beretning

Formand Åse gennemgik årets begivenheder: Udvendig vedligehold (af bygningen) såvel som grundig vedligehold af Tilia, håndarbejde, påskeudstilling 2019, hvor Egon og Frank viste resultater af deres smedearbejde i form af småknive.
Og endelig en oversigt over besøgene gæsters antal, såvel grupper som enkeltbesøg, på de forskellige åbningstidspunkter i årets løb.
Sammentællingen viser:

  • Påsken: 94
  • Sommerferien: 178
  • Efterårsferien: 25
  • Specialarrangementer: 288
  • Tirsdage: 152
  • Lørdage: 59

Trods en mindre tilbagegang fra i 2018 i alt 839 besøgende til i 2019 i alt 797 gæster er der kommet flere penge ind fra gæsterne.
Der skal arbejdes med at ændre på den konstaterede medlemsnedgang. Til gengæld erdet lykkedes at tjene ekstra på bl.a. insekthotellet1, som blev konstrueret på værftet.
Formanden afsluttede sin beretning med at takke Niels Peter Fenger for 29 års solidt arbejde i bestyrelsen.
Han fortsætter dog med at lave Nyhedsbrev, heldigvis.

Beretningen blev godkendt uden yderligere spørgsmål til samme.

3. Fremlæggelse af regnskab

John forelagde som kasserer regnskabet for 2019, som viste et resultat for året på 28.996 kr. i overskud.
Balancen mellem aktiver og passiver landede på 298.856 kr., hvor laugets bygning er indeholdt med en værdi på 150.000 kr.
Bevillingen fra Traugott Møllers Fond er brugt, mens ”Historisk dag ved Søen” ses at have doneret 14.760 kr. til en lignende aktivitet i bådelauget i Holm.
De forskellige poster blev gennemgået og viste, at kontingentsummen er støt faldende pga. medlemsnedgang, mens entréindtægten sås at være steget til det hidtil største beløb i de seneste 10 år. Yderligere indtjening stammede fra udlejning af telte og produktion af to insekthoteller, tilsammen løb ekstraindtægterne op i 21.130 kr.

Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

4. Behandling af indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag til drøftelse senest en uge før generalforsamlingen.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer iht. $ 4

På valg er:

  • Åse Ditlefsen Ferrão. Villig til genvalg
  • Lisbeth Simonsen. Villig til genvalg
  • John Petersen. Villig til genvalg
  • Niels Peter Fenger. Ønsker ikke genvalg

To nye kandidater blev opstillet, og der blev derfor foretaget skriftlig afstemning mellem de 5, hvor 4 navne skulle påføres stemmesedlen for at være gyldig.
I forhold til stemmetal blev flg. medlemmer valgt for to år: Åse, John, Bent og Lisbeth (med stemmetallene 21, 20, 20, 16).

Valgtilforordnet: Vagn Valbjørn.

6. Valg af suppleant

På valg var Christian B. Hansen, som blev genvalgt for to år.

7. Valg af revisor

På valg var Hans Peter Rasmussen, som blev genvalgt for to år.

Fremlæggelse af budget og det årlige (2021) kontingent

Kassereren forelagde et budget for 2020 med forventet indtægt på i alt 56.200 kr. og forventet udgift på 69.500 kr., hvilket vil give et årsresultat på -13.300 kr. og dermed et træk i kassebeholdningen. Årsagen til dette blev begrundet med ekstraordinært mange påtænkte anskaffelser og reparationer.
Her kan nævnes:

  • Projektorpære
  • Brændeovn
  • Printerpatron
  • Reparation af port og montering af lås bag i bygningen
  • Tagrende
  • Skridsikker maling til ny platform
  • Og endelig forbedring af indgangsparti for bedre rolatorkørsel

Kontingentet blev foreslået fastholdt på 150 kr. for medlemskab (for 2021).
Såvel budget som kontingent blev vedtaget som foreslået.

9. Eventuelt

Her blev bl.a. efterlyst gode billeder af Tilia til søs, som Flemming Reick gerne vil modtage, da han skriver på en bog.

Der blev spurgt ind til, hvorfor der mon kommer få gæster til værftet på de åbne lørdage. Et bud var, at det er skiftedag for sommerhusene og derfor ikke en oplagt udflugtsdag. Forslag om at lægge åbningstiden samtidig med Jollmands Gård, som vil give vagter lidt mere weekend! Endelig blev foreslået, at der laves en liste, som rummer småopgaver, som vagter kan kaste sig over, når de ikke har besøgende.

På det efterfølgende medlemsmøde blev der ud over kaffe, te og kager budt på en tur på værftet, hvor de seneste udviklinger i henholdsvis bådebygning og bådrenovering kunne beses og uddybes.

Bent demonstrerede den konstruerede ”skruetvinge ” i træ, model helt tilbage fra vikingerne og fortalte om en ny plan for båden LOKE, det er besluttet og planlagt rettet op for den ”bule” som fremkom ved udspændingen. En større operation som skal givebåden bedre sejldygtighed. Båden skal senere males og gul.
Et forslag fra Rosenberg til fastholdelse af styreåren vha. en art udligger, monteret på de 4 klamper til bagbord kan nu også beses når man kommer på besøg, ligesom prøvestykket har fået tydelige illustrationer (af kalfatring).
Ligeledes fremstår Tilia nu igen med fastsurret dæk efter årets reparationer.
Og så er der gang i snoning af lindebast til tovværk (Åse, Charlotte og Valbjørn m.fl.)

Ref. LSi

Underskrevet den 10. marts af:
Jørn Anders Jørgensen, dirigent
Åse Ferrao, formand

Insekthoteller

Insekthotel på Kegnes, set forfra.

Insekthotel på Kegnes, set forfra.

Insekthotel på Kegnes, set fra siden.

Insekthotel på Kegnes, set fra siden.

Insekthotel ved Vibæk Vandmølle.

Insekthotel ved Vibæk Vandmølle.