Vælg dit sprog

Februar 2026

31. årgang

Nr. 1

Indhold

Kalender

Se dagsorden nedenfor.
Efter generalforsamlingen er der medlemsmøde.

Generalforsamling mandag den 2. marts 2026 kl. 19:00 i Lindeværftet

Alle tirsdage fra den 6. januar, kl. (13:00) 18:30 - 20

Alle medlemmer er velkomne tirsdage, hvor vi arbejder med forskelligt håndværk, der er må­ske allerede nogle der arbejder fra kl. 13.

Medlemsmøder i 2026

Aftales på medlemsmødet efter generalforsamlingen.

Åbningstider

Medlemsdage, tirsdage fra den 6. januar til den 7. december, kl. (14:00 -) 18:30 - 20

Alle medlemmer er velkomne tirsdage, hvor vi bl.a. arbejder med forskelligt håndværk,
nogle er der måske allerede ved 13-tiden.

Uge 27 – 35, 2. juli  til 27. august:
Tirsdag  fra kl. 14 – 20.
Torsdag fra kl. 14 – 17.

Guider

Hvis du brænder for at hjælpe til som rundviser, er du velkommen til at kontakte Åse.

Indkaldelse til generalforsamling

Generalforsamlingen afholdes mandag den 2. marts 2026, kl. 19:00 i Lindeværftet

Dagsorden

  1.  Valg af dirigent
  2.  Formandens beretning
    Godkendelse af beretning
  3.  Fremlæggelse af regnskab
    Godkemdelse af regnskab
  4.  Behandling af indkomne forslag
    Forslag skal skriftligt afleveres til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingen
  5.  Valg af bestyrelsesmedlemmer iht. §4. På valg er:
    • John Petersen. Villig til genvalg
    • Jørn Anders Jørgensen. Villig til genvalg
    • Lisbeth Simonsen. Villig til genvalg
    • Åse D. Ferrão. Villig til genvalg
  6. Valg af suppleant 
    • Stine Graversen. Modtager ikke genvalg
  7. Valg af revisor. På valg er:
    • Jens Herborg. Villig til genvalg
  8. Fremlæggelse af budgettet for 2026 og det årlige kontingent for 2027       
  9. Eventuelt

Efter generalforsamlingen er der medlemsmøde og kaffe/the.

Husk at kontingentet på 150 kr. skal være indbetalt inden generalforsamlingen.
Se i øvrigt: Kontingent

Gruppebesøg

Siden maj 2019 har vi haft en officiel ordning med at modage grupper af gæster udenfor de annoncerede dage. Organiseringen af disse besøg har Knud V. Valbjørn, forbilledligt, taget sig af, med hjælp fra andre, når der har været mange besøgende. De har været en meget stor del af vore besøgende. I november sidste år meddelte Knud, at han ikke længere kunne påtage sig dette arbejde, alderen plager mange af os!

Tak til Knud for den store indsats gennem årene.

Vi vil jo gerne fortsætte med at modtage gæster på denne måde, men det er svært for en enkelt person at gøre dette, så det blev besluttet, at opgaven med arrangementerne skulle gå på skift mellem bestyrelsens medlemmer. For at kontakten kan opretholdes på alle måder: e-mail, telefon og SMS, så har lauget indkøbt en:

Mobiltelefon

Så nu kan vi kontaktes på: 5012 8874, der vil blive ringet tilbage, hvis der ikke svares.

MobilePay

Vi har anskaffet MobilePay til Lauget, telefonnr. 100 438, vi ønsker ikke at være afhængige af, at et besty­relsesmedlem lægger telefon og konto til laugets arbejde.

I Lauget

Johannes Diederichsen

Johannes Diederichsen 12. juli 1932 – 28. november 2025.
Foto: Jette Ditlefsen

Johannes døde den 28. november sidste år, 3 år senere end han, ifølge præsten, havde plan­lagt.
Johannes havde været medlem næsten siden laugets start, medlem nr. 123 og været særdeles aktiv i vores arbejde. I har alle set hans gave til lauget, i form af et stort lindetræ fra hans gård, det vi har set i hundredvis af gange på vores film.
Andre eksempler, blandt mange andre, kunne være: Kærren til Nerthus i 1999, smedning af nagler til Loke, genopbygning af midter­styk­ket, … .
Ikke mindst har Johannes tit glædet vore ga­ner med sine skønne kager, ofte, til stor glæde for i sær en en­kelt, med flødeskum.

Videnskabelige artikler

I det forgangne år er der udkommet to artikler i den internationale artikel-server Plos.one:

  1. Sejlads i kæmpekanoer over åbent hav fra Danmark til Norge var mulig i bronzealderen
    Artiklen er fra Videnskab.dk og er en populærvidenskabelig gengivelse af originalartiklen fra Plos.one. Førsteforfatteren kender vi, det er Boel Bengtsson, som i sin tid fik lov til at ”låne” Tilia til forsøg med sejl. Tilia indgår som repræsentant for bronzealderbåde
  2. Mystiske krigere angreb dansk ø for 2.300 år siden: Hvem var de?
    Denne artikel er også fra Videnskab.dk og er ligeledes en populærvidenskabelig gengivelse af origina­lartiklen fra Plos.one, der udbygges viden om datering og herkomst for Hjortspringbåden

Søfart og navigation i den nordiske bronzealder: Anvendelse af et værktøj til havrejser og båd-ydelsesdata til sammenligning af direkte åbent hav-overfarter med beskyttede kystruter

Sådan ser en kæmpekano ud, 70 mands besætning. Maoribåd fra New Zealand. Deres ka­noer er også syet!
Foto: B.B. Hansen

Dette er en oversættelse af  den engelske overskrift til artikel 1. Titlen i Videnskab.dk: Sejlads i kæmpekanoer …, er vist hvad man kalder en journalistisk overdrivelse, Tilia er ikke en kæmpekano, den er bare stor.

Resumé, oversat fra den originale artikel

Denne undersøgelse præsenterer et »værktøj til havsejlads«, der kombinerer forudsagte data om skibes ydeevne med agentbaserede si­muleringer. Dette værktøj tilbyder en ny måde at vurdere navigation og søfartsevner i forhistorien på, samtidig med at det muliggør en direkte sammenligning mellem forskellige skibstyper og skibskonfigurationer, navigationsfærdigheder og fremføring. Resultaterne filtreres ved hjælp af visse begrænsninger vedrørende sikkerhed (vindstyrke, bølgehøjde, lys osv.) og navigationsfejl. Metoden bruges her til at sammenligne di­rekte åbent hav-rejser (ca. 110 km) og kystnære rejser (ca. 700 km) mellem Jylland og det sydvestlige Norge i den tidlige nordiske bronzealder, to områder, der var tæt forbundet fra den sene neolitiske periode og gen­nem bronzealderen (ca. 2350-1500 f.Kr.). Simulerede resultater tyder på, at selvom den længere kystrute kan benyttes hele året rundt, var det mest sandsynligt, at man foretog direkte sejlads på åbent hav, hvilket indebar sejlads uden land i sigte i op til 50 km. Sådanne sejladser ville have krævet både, der kunne modstå og opretholde retningskontrol i bølger på ≤ 1 m og vindstyrker på op til 10 knob (5 m/s) som minimum. Desu­den fremhæver disse simuleringer den sammenlignelige fordel ved brug af sejl frem for padling til transport af gods over lange afstande (rejser på mere end en dags længde).

Boel Bengtsson

Oversat fra engelsk med hjælp fra Deepl.

Bemærkninger til artiklen

https://doi.org/10.1371/journal.pone.0320791.g026
De to ruter mellem Thy og Lista.

Boel Bengtsson, m.fl., har undersøgt muligheden for at sejle frem og tilbage mellem Thy og Lista (i det sydligste Norge) i slut Stenalderen og den tidligste Bronzealder. Hun har valgt at sammenligne to muli­ge ru­ter: 
1: Direkte fra Thy til Lista og 2: Fra Thy gennem Limfjorden over Læsø til Sverige og langs kysterne (in­den­skærs) til Lista.
De simulerede kystture fra Onsala-halvøen til Lista tager i gennemsnit 9 til 17 dage (mod uret) med de hurtigste tider fra april til august, og ture i mod­sat retning tager i gennemsnit to dage længere. De to øverste felter viser procentdelen af vellykkede simu­lerede ture og deres minimale gennemsnitlige varig­hed i timer. Værdierne for turen langs Limfjorden (nederste felt) er baseret på gennemsnitlige frem­drivnings- og vindhastigheder og ikke på simulerin­ger. beregninger alene. Baseret på det bedste scena­rie varierer rejsetiden mellem Thy og Lista mellem ca. 19 timer (direkte overfart af Skagerrak) og ca. 13 dage minimum, når man følger den længere kystru­te. Dette kort viser en paleoDEM, der er oprettet af for­fatterne i ArcGIS Pro ved hjælp af højdedata fra Lant­mäteriet, Klimadatastyrelsen og Kartverket un­der en CC-BY-licens og værdier for kystforskydning leveret af SGU (efter Påsse og Daniels 2015). Be­mærk: Ingen af de originale højdedata vises.

Boel Bengtsson

Oversat fra engelsk med hjælp fra Deepl.

Hvorfor så lige Thy og Lista? Der er stort sammenfald af typen af gravhøje de to steder, ligeledes er der et stort fællesskab mellem de fundne dele, så der er nærliggende at antage, at der har været en udstrakt kon­takt mellem disse steder5
Artiklen er meget teknisk, så man skal være specielt interesseret. Det kan anbefales at læse Viden­skab.dk’s artikel først og derefter Boels artikel.

Mystiske krigere angreb dansk ø for 2.300 år siden: Hvem var de?

Sådan lyder titlen på en artikel i Videnskab.dk, og, ja, det er altså Als de mener og er en omtale af nye un­dersøgelser af resterne af Hjortspringbåden. Artiklen er en journalistisk bearbejdelse af en artikel i Plos.one.
I Nationalmuseets krinkelkroge har man (gen)fundet det bast Rosenberg fandt i 1921-22 og det var ikke blevet konserveret! Så der kan nu foretages en realistisk C14 analyse.
Ligeledes fandt man et stykke af en søjle – der er ikke mange søjler i Hjortspringbåden, så jeg har formodet at det er et stykke asketræ fra et ribbestativ, det stammede fra F. Riecks genudgravning i 1987.
Man har også gennemgået de rester af harpiks, der har dækket syningerne og her fundet et stykke harpiks med et ufuldstændigt fingeraftryk.
Disse fund har medført at man gik i gang med nye teknisk-fysiske undersøgelser. Nogle resultater heref­ter:

Alder

Det fundne bast. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0336965.g003
Skema over kulstof-dateringer fra Hjortspring-båden, der viser 1-sigma-dateringsintervaller (68,3%).
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0336965.g009

Snorene blev undersøgt med en C14-analyse og på knuderesterne nederst på billedet blev ud­sat for højopløselige 3D-modellering. Røntgento­mografien blev udført på 4D Imaging Lab ved Lunds Universitet ved hjælp af en RXSolutions EasyTom150.

3D-gengivelser af røntgen-tomografiscanninger af snor og tætningsmaterialer fra Hjortspringbåden.
A: 3D-gengivelse af fragment af to-lags snor.
B: 3D-gengivelse af fragment af to-lags snor, der viser røntgenbilleder.
C. 3D-gengivelse af tætningsmateriale, der viser aftryk af snor og hul.
D. 3D-gengivelse af tætningsmateriale, der viser aftryk af snor.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0336965.g004

Der er altså foretaget C14 datering af: bast (cordage), spydskaft (spear shaft) og en ”søjle” (stanchion).
I skemaet ovenfor ses det, at søjlen er ældst, fulgt spydskaftet og til sidst basten. Her er det søjlen der bedst angiver bådens byggeår, idet træet stopper med at optage 14C-isotopen, når træet dør – bliver fældet – og, 14C henfalder med en kendt mængde over tid, restmængden kan måles og dette angiver alderen (det er mere komplekst end dette, men i grove træk er det rigtigt)2. BCE betyder Before Common Era: f.Kr. / f.v.t.

Hvorfra

Arkæologerne har foretaget ”arkælogiske” udgravninger i Nationalmuseets dybe gemmer og har, ud over basten, (gen)fundet nogle af harpiksen, der var brugt til tætning / beskyttelse af sysnorene på Hjortspring­båden. Det er nu over 100 år siden det blev fundet første gang – af G. Rosenberg.
I lighed med basten, blev harpiksen undersøgt med nutidens mest avancerede metoder, også det foregik på Universitet i Lund, med deres Gas chromatography – mass spectrometry (GC-MS) udstyr, det er appa­rater der er i stand til at mængden af de enkelte bestanddele af et materiale og derudfra bestemme hvilet ma­teriale der er analyseret. Det ligger uden for min kompe­tence at give en god forklaring.
Resultatet af deres undersøgelser, viser at materialet er en blanding af harpiks og animalsk fedtstof, desværre angiver de ikke blandingsforholdet, det kunne jeg godt have brugt. Til Tilia blev der brugt ca. 20% oksetælle i blandingen. De angiver at harpiksen er fra fyrretræ, og at der skulle bruges mindst 6 kg harpiks til båden og at et fyrretræ kan producere den mængde på et år. Hvis det forholder sig sådan, at der skal/bør bruges frisktappet harpiks, har vi måske en forklaring på vores problemer med vores harpiks. Det kunne skyldtes at vi ikke har fået rå harpiks, men, måske og det er noget jeg formoder, at ”harpiksen” er re­stproduktet (harpikssyre) efter fremstilling af vegetabilsk terpentin. Harpiksen var store stykker, håndstør­relse, og fremstod krystallinsk.
De anfører at der ikke fandtes tilstrækkeligt med fyrretræer i den vestlige del af Østersøen og, at det der­for er mest sandsynligt at båden er fra et område øst for Rügen / Bornholm – som vi hele tiden har sagt til vore gæ­ster, dog af andre grunde.

Hvem

I et af harpiksstykker blev der fundet en del af et fin­geraftryk (ved de blå streger på billedet til venstre), se det er jo ret spændende, når man husker på hvad der i dag er muligt at undersøge. Planen er, at man vil forsø­ge at udtrække rester af DNA fra aftrykket, her skal man vistnok være heldig, men geogenetikken er vel­udviklet efterhånden (Eske Villerslev).
Hvis det lykkes, så kan vi, ret præcist, få kendskab til hvem ophavsmanden kunne være og hvor han kom fra.
Det bliver spændende.

Foto af fragment af tætningsmasse med fingeraftryk til venstre og højopløselig røntgentomografi-scanning af fingeraftryksområdet til højre.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0336965.g008

Dialog

Vi har været i dialog med førsteforfatteren, Mikael Fauvelle, om artiklens indhold og vore erfaringer med Tilia. Det blev modtaget meget positivt, speciel var Mikael meget interesseret i vores levetidsafprøvning af sysnorenes holdbarhed over tid.
Dialogen med Mikael kan fås, men kræver nok at man også læser den originale artikel (på engelsk), ellers giver det ikke megen mening.

Refereret

Artiklen er blevet fortolket på dansk i Videnskab.dk og efterfølgende i Jyllands-Posten, JyskeVestkysten-Sønderborg 2025-12-17 og igen 2025-12-21. CNN har også haft en artikel baseret på fundet, jeg kan sende den, hvis du skulle ønske det, den findes nu på laugets harddisk.
Omtalt 18 steder, inklusive div. universiteter, biblioteker … .

Noter

  1. PaleoDEM: Forhistoriske digitale højdemodeller, 
    ArcGIS Pro er software til visning af kort
  2. Lex.dk/kulstof_14-datering
  3. Vegetabilsk terpentin fremstilles hovedsageligt ved at udvinde harpiks fra nåletræer (især fyr) gennem indsnit i bar­ken (kaldet bal­sam), som derefter opsamles og destilleres, hvilket skiller de flygtige æteriske olier (terpener) fra harpikssyrerne, primært ved brug af dampdestillation for at opnå et rent produkt brugt i lakker, maling og som op­løsningsmiddel (kilde: AI).

Indlæg uden forfatternavn, er skruet sammen af Ib Stolberg-Rohr.

Statistik

Hjemmesiden:

  • Besøgende i 2025: 118.446
    heraf:
  • Europa:            30.533
  • USA:                 20.953
  • Asien:               15.374

Det er en skam at de ikke betaler entré.

Næste nyhedsbrev

Det næste nyhedsbrev udsendes tirsdag den 26. maj 2026 og eventuelle indlæg skal være indsendt in­den den 24. april 2026. Indlæg sendes til: Lauget, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontingent

Til alle der modtager Nyhedsbrevet via e-mail. Vi prøver stadig at spare noget porto ved ikke at sende Giro ind­betalingskort på kontingentet for 2026 ud til jer. I stedet beder vi jer betale via netbank til vores konto i AL Syd­bank:

8011 – 0001046480. 
Kontingent for 2026 er 150 kr.
Sidste betalingsdag er den 1. marts!

Påfør venligst navn på indbetaler i meddelelsesfeltet i netbank hvis du laver en indbetaling for en anden end dig selv.

MobilePay
Det er også muligt at betale via MobilePay til Lauget på tlf. 100 438 (Hjortspringbådens Laug).
Angiv venligst Kontingent i meddelelsesfeltet.

Hvis du har skiftet adresse og/eller telefon nr., bedes du ligeledes angive dette i meddelelses­feltet eller sende en e-mail til nedenstående.

Er der nogle spørgsmål er du meget velkommen til at tage kontakt til mig på min mail adresse, som er Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Med venlig hilsen
Hjortspringbådens Laug
v/Kassereren John Petersen