Februar 2026
31. årgang
Nr. 1
Indhold
Kalender
Se dagsorden nedenfor.
Efter generalforsamlingen er der medlemsmøde.
Alle medlemmer er velkomne tirsdage, hvor vi arbejder med forskelligt håndværk, der er måske allerede nogle der arbejder fra kl. 13.
Medlemsmøder i 2026
Aftales på medlemsmødet efter generalforsamlingen.
Medlemsdage, tirsdage fra den 6. januar til den 7. december, kl. (14:00 -) 18:30 - 20
Alle medlemmer er velkomne tirsdage, hvor vi bl.a. arbejder med forskelligt håndværk,
nogle er der måske allerede ved 13-tiden.
Uge 27 – 35, 2. juli til 27. august:
Tirsdag fra kl. 14 – 20.
Torsdag fra kl. 14 – 17.
Guider
Hvis du brænder for at hjælpe til som rundviser, er du velkommen til at kontakte Åse.
Generalforsamlingen afholdes mandag den 2. marts 2026, kl. 19:00 i Lindeværftet
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
Godkendelse af beretning - Fremlæggelse af regnskab
Godkemdelse af regnskab - Behandling af indkomne forslag
Forslag skal skriftligt afleveres til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingen - Valg af bestyrelsesmedlemmer iht. §4. På valg er:
- John Petersen. Villig til genvalg
- Jørn Anders Jørgensen. Villig til genvalg
- Lisbeth Simonsen. Villig til genvalg
- Åse D. Ferrão. Villig til genvalg
- Valg af suppleant
- Stine Graversen. Modtager ikke genvalg
- Valg af revisor. På valg er:
- Jens Herborg. Villig til genvalg
- Fremlæggelse af budgettet for 2026 og det årlige kontingent for 2027
- Eventuelt
Efter generalforsamlingen er der medlemsmøde og kaffe/the.
Husk at kontingentet på 150 kr. skal være indbetalt inden generalforsamlingen.
Se i øvrigt: Kontingent
Siden maj 2019 har vi haft en officiel ordning med at modage grupper af gæster udenfor de annoncerede dage. Organiseringen af disse besøg har Knud V. Valbjørn, forbilledligt, taget sig af, med hjælp fra andre, når der har været mange besøgende. De har været en meget stor del af vore besøgende. I november sidste år meddelte Knud, at han ikke længere kunne påtage sig dette arbejde, alderen plager mange af os!
Tak til Knud for den store indsats gennem årene.
Vi vil jo gerne fortsætte med at modtage gæster på denne måde, men det er svært for en enkelt person at gøre dette, så det blev besluttet, at opgaven med arrangementerne skulle gå på skift mellem bestyrelsens medlemmer. For at kontakten kan opretholdes på alle måder: e-mail, telefon og SMS, så har lauget indkøbt en:
Så nu kan vi kontaktes på: 5012 8874, der vil blive ringet tilbage, hvis der ikke svares.
Vi har anskaffet MobilePay til Lauget, telefonnr. 100 438, vi ønsker ikke at være afhængige af, at et bestyrelsesmedlem lægger telefon og konto til laugets arbejde.
Johannes døde den 28. november sidste år, 3 år senere end han, ifølge præsten, havde planlagt.
Johannes havde været medlem næsten siden laugets start, medlem nr. 123 og været særdeles aktiv i vores arbejde. I har alle set hans gave til lauget, i form af et stort lindetræ fra hans gård, det vi har set i hundredvis af gange på vores film.
Andre eksempler, blandt mange andre, kunne være: Kærren til Nerthus i 1999, smedning af nagler til Loke, genopbygning af midterstykket, … .
Ikke mindst har Johannes tit glædet vore ganer med sine skønne kager, ofte, til stor glæde for i sær en enkelt, med flødeskum.
I det forgangne år er der udkommet to artikler i den internationale artikel-server Plos.one:
- Sejlads i kæmpekanoer over åbent hav fra Danmark til Norge var mulig i bronzealderen
Artiklen er fra Videnskab.dk og er en populærvidenskabelig gengivelse af originalartiklen fra Plos.one. Førsteforfatteren kender vi, det er Boel Bengtsson, som i sin tid fik lov til at ”låne” Tilia til forsøg med sejl. Tilia indgår som repræsentant for bronzealderbåde - Mystiske krigere angreb dansk ø for 2.300 år siden: Hvem var de?
Denne artikel er også fra Videnskab.dk og er ligeledes en populærvidenskabelig gengivelse af originalartiklen fra Plos.one, der udbygges viden om datering og herkomst for Hjortspringbåden
Dette er en oversættelse af den engelske overskrift til artikel 1. Titlen i Videnskab.dk: Sejlads i kæmpekanoer …, er vist hvad man kalder en journalistisk overdrivelse, Tilia er ikke en kæmpekano, den er bare stor.
Resumé, oversat fra den originale artikel
Denne undersøgelse præsenterer et »værktøj til havsejlads«, der kombinerer forudsagte data om skibes ydeevne med agentbaserede simuleringer. Dette værktøj tilbyder en ny måde at vurdere navigation og søfartsevner i forhistorien på, samtidig med at det muliggør en direkte sammenligning mellem forskellige skibstyper og skibskonfigurationer, navigationsfærdigheder og fremføring. Resultaterne filtreres ved hjælp af visse begrænsninger vedrørende sikkerhed (vindstyrke, bølgehøjde, lys osv.) og navigationsfejl. Metoden bruges her til at sammenligne direkte åbent hav-rejser (ca. 110 km) og kystnære rejser (ca. 700 km) mellem Jylland og det sydvestlige Norge i den tidlige nordiske bronzealder, to områder, der var tæt forbundet fra den sene neolitiske periode og gennem bronzealderen (ca. 2350-1500 f.Kr.). Simulerede resultater tyder på, at selvom den længere kystrute kan benyttes hele året rundt, var det mest sandsynligt, at man foretog direkte sejlads på åbent hav, hvilket indebar sejlads uden land i sigte i op til 50 km. Sådanne sejladser ville have krævet både, der kunne modstå og opretholde retningskontrol i bølger på ≤ 1 m og vindstyrker på op til 10 knob (5 m/s) som minimum. Desuden fremhæver disse simuleringer den sammenlignelige fordel ved brug af sejl frem for padling til transport af gods over lange afstande (rejser på mere end en dags længde).
Boel Bengtsson
Oversat fra engelsk med hjælp fra Deepl.
Bemærkninger til artiklen
Boel Bengtsson, m.fl., har undersøgt muligheden for at sejle frem og tilbage mellem Thy og Lista (i det sydligste Norge) i slut Stenalderen og den tidligste Bronzealder. Hun har valgt at sammenligne to mulige ruter:
1: Direkte fra Thy til Lista og 2: Fra Thy gennem Limfjorden over Læsø til Sverige og langs kysterne (indenskærs) til Lista.
De simulerede kystture fra Onsala-halvøen til Lista tager i gennemsnit 9 til 17 dage (mod uret) med de hurtigste tider fra april til august, og ture i modsat retning tager i gennemsnit to dage længere. De to øverste felter viser procentdelen af vellykkede simulerede ture og deres minimale gennemsnitlige varighed i timer. Værdierne for turen langs Limfjorden (nederste felt) er baseret på gennemsnitlige fremdrivnings- og vindhastigheder og ikke på simuleringer. beregninger alene. Baseret på det bedste scenarie varierer rejsetiden mellem Thy og Lista mellem ca. 19 timer (direkte overfart af Skagerrak) og ca. 13 dage minimum, når man følger den længere kystrute. Dette kort viser en paleoDEM, der er oprettet af forfatterne i ArcGIS Pro ved hjælp af højdedata fra Lantmäteriet, Klimadatastyrelsen og Kartverket under en CC-BY-licens og værdier for kystforskydning leveret af SGU (efter Påsse og Daniels 2015). Bemærk: Ingen af de originale højdedata vises.
Boel Bengtsson
Oversat fra engelsk med hjælp fra Deepl.
Hvorfor så lige Thy og Lista? Der er stort sammenfald af typen af gravhøje de to steder, ligeledes er der et stort fællesskab mellem de fundne dele, så der er nærliggende at antage, at der har været en udstrakt kontakt mellem disse steder5
Artiklen er meget teknisk, så man skal være specielt interesseret. Det kan anbefales at læse Videnskab.dk’s artikel først og derefter Boels artikel.
Sådan lyder titlen på en artikel i Videnskab.dk, og, ja, det er altså Als de mener og er en omtale af nye undersøgelser af resterne af Hjortspringbåden. Artiklen er en journalistisk bearbejdelse af en artikel i Plos.one.
I Nationalmuseets krinkelkroge har man (gen)fundet det bast Rosenberg fandt i 1921-22 og det var ikke blevet konserveret! Så der kan nu foretages en realistisk C14 analyse.
Ligeledes fandt man et stykke af en søjle – der er ikke mange søjler i Hjortspringbåden, så jeg har formodet at det er et stykke asketræ fra et ribbestativ, det stammede fra F. Riecks genudgravning i 1987.
Man har også gennemgået de rester af harpiks, der har dækket syningerne og her fundet et stykke harpiks med et ufuldstændigt fingeraftryk.
Disse fund har medført at man gik i gang med nye teknisk-fysiske undersøgelser. Nogle resultater herefter:
Alder
Snorene blev undersøgt med en C14-analyse og på knuderesterne nederst på billedet blev udsat for højopløselige 3D-modellering. Røntgentomografien blev udført på 4D Imaging Lab ved Lunds Universitet ved hjælp af en RXSolutions EasyTom150.
A: 3D-gengivelse af fragment af to-lags snor.
B: 3D-gengivelse af fragment af to-lags snor, der viser røntgenbilleder.
C. 3D-gengivelse af tætningsmateriale, der viser aftryk af snor og hul.
D. 3D-gengivelse af tætningsmateriale, der viser aftryk af snor.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0336965.g004
Der er altså foretaget C14 datering af: bast (cordage), spydskaft (spear shaft) og en ”søjle” (stanchion).
I skemaet ovenfor ses det, at søjlen er ældst, fulgt spydskaftet og til sidst basten. Her er det søjlen der bedst angiver bådens byggeår, idet træet stopper med at optage 14C-isotopen, når træet dør – bliver fældet – og, 14C henfalder med en kendt mængde over tid, restmængden kan måles og dette angiver alderen (det er mere komplekst end dette, men i grove træk er det rigtigt)2. BCE betyder Before Common Era: f.Kr. / f.v.t.
Hvorfra
Arkæologerne har foretaget ”arkælogiske” udgravninger i Nationalmuseets dybe gemmer og har, ud over basten, (gen)fundet nogle af harpiksen, der var brugt til tætning / beskyttelse af sysnorene på Hjortspringbåden. Det er nu over 100 år siden det blev fundet første gang – af G. Rosenberg.
I lighed med basten, blev harpiksen undersøgt med nutidens mest avancerede metoder, også det foregik på Universitet i Lund, med deres Gas chromatography – mass spectrometry (GC-MS) udstyr, det er apparater der er i stand til at mængden af de enkelte bestanddele af et materiale og derudfra bestemme hvilet materiale der er analyseret. Det ligger uden for min kompetence at give en god forklaring.
Resultatet af deres undersøgelser, viser at materialet er en blanding af harpiks og animalsk fedtstof, desværre angiver de ikke blandingsforholdet, det kunne jeg godt have brugt. Til Tilia blev der brugt ca. 20% oksetælle i blandingen. De angiver at harpiksen er fra fyrretræ, og at der skulle bruges mindst 6 kg harpiks til båden og at et fyrretræ kan producere den mængde på et år. Hvis det forholder sig sådan, at der skal/bør bruges frisktappet harpiks, har vi måske en forklaring på vores problemer med vores harpiks. Det kunne skyldtes at vi ikke har fået rå harpiks, men, måske og det er noget jeg formoder, at ”harpiksen” er restproduktet (harpikssyre) efter fremstilling af vegetabilsk terpentin. Harpiksen var store stykker, håndstørrelse, og fremstod krystallinsk.
De anfører at der ikke fandtes tilstrækkeligt med fyrretræer i den vestlige del af Østersøen og, at det derfor er mest sandsynligt at båden er fra et område øst for Rügen / Bornholm – som vi hele tiden har sagt til vore gæster, dog af andre grunde.
Hvem
I et af harpiksstykker blev der fundet en del af et fingeraftryk (ved de blå streger på billedet til venstre), se det er jo ret spændende, når man husker på hvad der i dag er muligt at undersøge. Planen er, at man vil forsøge at udtrække rester af DNA fra aftrykket, her skal man vistnok være heldig, men geogenetikken er veludviklet efterhånden (Eske Villerslev).
Hvis det lykkes, så kan vi, ret præcist, få kendskab til hvem ophavsmanden kunne være og hvor han kom fra.
Det bliver spændende.
Dialog
Vi har været i dialog med førsteforfatteren, Mikael Fauvelle, om artiklens indhold og vore erfaringer med Tilia. Det blev modtaget meget positivt, speciel var Mikael meget interesseret i vores levetidsafprøvning af sysnorenes holdbarhed over tid.
Dialogen med Mikael kan fås, men kræver nok at man også læser den originale artikel (på engelsk), ellers giver det ikke megen mening.
Refereret
Artiklen er blevet fortolket på dansk i Videnskab.dk og efterfølgende i Jyllands-Posten, JyskeVestkysten-Sønderborg 2025-12-17 og igen 2025-12-21. CNN har også haft en artikel baseret på fundet, jeg kan sende den, hvis du skulle ønske det, den findes nu på laugets harddisk.
Omtalt 18 steder, inklusive div. universiteter, biblioteker … .
Noter
- PaleoDEM: Forhistoriske digitale højdemodeller,
ArcGIS Pro er software til visning af kort - Lex.dk/kulstof_14-datering
- Vegetabilsk terpentin fremstilles hovedsageligt ved at udvinde harpiks fra nåletræer (især fyr) gennem indsnit i barken (kaldet balsam), som derefter opsamles og destilleres, hvilket skiller de flygtige æteriske olier (terpener) fra harpikssyrerne, primært ved brug af dampdestillation for at opnå et rent produkt brugt i lakker, maling og som opløsningsmiddel (kilde: AI).
Indlæg uden forfatternavn, er skruet sammen af Ib Stolberg-Rohr.
Det næste nyhedsbrev udsendes tirsdag den 26. maj 2026 og eventuelle indlæg skal være indsendt inden den 24. april 2026. Indlæg sendes til: Lauget, e-mail:
Til alle der modtager Nyhedsbrevet via e-mail. Vi prøver stadig at spare noget porto ved ikke at sende Giro indbetalingskort på kontingentet for 2026 ud til jer. I stedet beder vi jer betale via netbank til vores konto i AL Sydbank:
8011 – 0001046480.
Kontingent for 2026 er 150 kr.
Sidste betalingsdag er den 1. marts!
Påfør venligst navn på indbetaler i meddelelsesfeltet i netbank hvis du laver en indbetaling for en anden end dig selv.
MobilePay
Det er også muligt at betale via MobilePay til Lauget på tlf. 100 438 (Hjortspringbådens Laug).
Angiv venligst Kontingent i meddelelsesfeltet.
Hvis du har skiftet adresse og/eller telefon nr., bedes du ligeledes angive dette i meddelelsesfeltet eller sende en e-mail til nedenstående.
Er der nogle spørgsmål er du meget velkommen til at tage kontakt til mig på min mail adresse, som er
Med venlig hilsen
Hjortspringbådens Laug
v/Kassereren John Petersen