Nyhedsbrev

  • November 2018
  •  23. årgang
  • Nr. 4

En ”Hjortspringbåd” fra Stenalderen

Pro scriptum

Indholdet i nedenstående artikel stammer fra Elsdon Best: ”The Maori Canoe”1, såvel hvad angår tekst som fotos og tegninger, dog krydret med egne overvejelser i relation til vores båd.

K.V. Valbjørn

Indledning

Næ, ikke fra vores Stenalder men fra et sted stort set på den anden side af jorden, fra New Zealand, hvor Maorierne var de første beboere.

New Zealand var mennesketom indtil 1250-1300 e.Kr., hvor mennesker fra det østlige Polynesien i flere bølger befolkede øerne (Nordøen og Sydøen), sejlende derover i de spinkle polynesiske både, med udliggere og sejl.

Og her fandt de kæmpestore fyrretræer (måske som de californiske ”Red Woods”), et newzealandsk træ under fældning i nutiden er vist nedenfor.


Fældning af  træ (Agathis australis ~ Maori: Kauri).

Figur 1. Fældning af  træ (Agathis australis ~ Maori: Kauri).



Gennem århundreder har Maorierne så udviklet kanoerne baseret på disse fyrretræer.


Figur 2. En kano.

Figur 2. En kano.




En anelse europæisk kolonihistorie

New Zealand blev erkendt af Europæerne i 1642, hvor en hollandsk sælfanger ved navn Tasman nåede til øerne. Han kom ikke i land, da han blev afvist af maorierne. Men han navngav området Nieuw Zealand.

I 1769 genfandt den britiske søfarer Cook øerne, gik i land og foretog de første opmålinger (og erklærede øerne britisk territorium).

I de følgende århundreder befolkedes øerne af stadig flere europæere.

Men lad os nu gå tilbage til Maoriernes kanoer.

Værktøjer

Figur 3. Bor med stenspids.

Figur 3. Bor med stenspids.



Maorierne ejede ikke metalliske værktøjer, de anvendte en stenart, kaldet greenstone (grønsten) eller nephrite, en art jade, der kan spaltes ligesom flintesten, deraf betegnelsen Stenalderen.

Figur 4. Stenøkse.

Figur 4. Stenøkse.











Træfældning og transport

De kæmpemæssige stammer, der skulle bruges til kanoerne, blev fældet og transporteret som vist på de to følgende figurer:

Figur 5. Et træ fældes.

Figur 5. Et træ fældes.













Figur 6. Transport af et fældet træ.

Figur 6. Transport af et fældet træ.


Bearbejdning

Den indre form af kanoen, eller rettere sagt ”bundplanken”, (den nedre del af kanoen) blev dannet dels med ild og dels med økser, skiftevis. Efter at have nået en næsten korrekt indre skaloverflade blev det indre glattet af med økser af eksperter.

Den ydre overflade blev tilhugget med økser. Her er nævnt forskellige ”mønstre” af fintilhugning, afhæn­gig af de forskellige stammers kultur som vist nedenfor.

Figur 7. Bearbejdningsmønstre for forskellige stammers kultur.

Figur 7. Bearbejdningsmønstre for forskellige stammers kultur.




Endelig blev den ydre overflade afglattet.

Skrogtyper

Der fandtes mindre skrog med outriggere, to store skrog side om side fæstnet sammen til en katamaran og endelig enkeltskrog i stor størrelse á lá Hjortspringbåden. Det er denne type der beskrives her. Der angi­ves 20-40 mands besætning, ja op mod 100 mand er nævnt. Den benævnes i øvrigt ”Krigskano”.

Montage af skroget

De større kanoer fik tilført et ekstra bord, der blev syet /surret til skroget. Symaterialet var snore, fremstil­let af en slags hør (flax).

Der var forskellige former for stød mellem plankerne som vist nedenfor, altså ikke klinkbygning.

Figur 8. Forskellige stødsamlinger (kravelbygning).

Figur 8. Forskellige stødsamlinger (kravelbygning).



Snorføringen adskiller sig fra vores som vist på fi­gur 9.

Figur 9. Syning.

Figur 9. Syning.


Kalfatringen (tætningen mellem bordene) blev foretaget med indlagte kokossnore.

Figur 10. Opstramning af syning.

Figur 10. Opstramning af syning.





Opstramningen af sysømmen er sket som vist på figur 10.


Læg mærke til at der anbringes en pløk i hullet efter opstramningen af snoren, vel dels for at udfylde hullet og dels for at fiksere snoren.

Der var fundet dele af kviste i flere af Hjortspringbådens syhuller, ifølge Flemming Rieck som en antyd­ning af, at bådens syninger oprindeligt var udført med tynde Birkerødder. Vi valgte dog snore dannet af lindebast og undlade pløkke.

Apteringen

I figur 11 er vist to skitser af forskellige montager af tofter og dæk.

Figur 11. Montage af dæk.

Figur 11. Montage af dæk.


Det er egentligt ejendommeligt, at man har anvendt grene som dæk frem for høvlede planker, men det var selvfølgelig ”billigere”.

Figur 12. Placering af dæk.

Figur 12. Placering af dæk.



Figur 12 viser en udgave hvor hvert andet dæk er undladt for at give plads til fiskenet, fisk eller varer.

Udsmykning

Der er i bogen et stort antal fotos af stævne med meget elegante træskærearbejder, visende Maoriernes overlegne beherskelse af denne kunst. Udskæringerne er især anvendt i de højt svungne stævne, som vi også kender fra Bronzealderens skibshelleristninger.

Fotos af disse stævne er udeladt (se dog figur 2.), dels fordi de illustrerer en anden kultur end den Hjorts­pringfundet repræsenterer og dels fordi det ikke fremgår om disse kunstværker er udført af sten­værktøjer eller af jernværktøjer, introduceret af europæerne.

Sejlads

Der anvendes ikke en tromme, takten holdes ved at besætningen synger nogle sange i kor, styret af en for­sanger.

Et eksempel:

Forsanger: Kata, e te iwi

Besætningen: E kote wai o te hoe ka tarehua

osv.

Et poetisk medlem af lauget kunne måske udvikle en rytmisk sang for os, så vi slipper for trommen!

Padler

Der er angivet mange fotos af padlerne. Typisk for dem er, at bladet spidser til som vist i figuren nedenfor. Der er ikke angivet nogen træart.

Figur 13. Padler.

Figur 13. Padler.










Forklaringen på den spidse facon kender jeg ikke, må­ske en fordel når padlen entrer og forlader vandet.

Styreårer

Figur 13. Styreåre.

Figur 13. Styreåre.


Disse har samme facon som padlerne men noget større. Figur 14 viser en styreåre sammen med en paddel:

Størrelsen af en funden styreåre er angivet som følger: 3,6 m lang, 18 cm bred på den bredeste del af bladet. Den øvre ende af skaftet er cirkulært og ned­efter mere og mere ovalt. Bladets tykkelse varierer mellem 45 mm foroven og flader ud til en tykkelse på knapt 20 mm.

Der er ikke angivet nogen befæstelse til kanoen.

Der er beskrevet forskellige metoder til anvendelsen af styreårerne (der anvendes ofte adskillige), somme tider en enkelt agten, somme tider 2 agten og sommetider styreårer for og agter.

Beskrivelsen af anvendelsen af styreårerne er ganske udførlig og fortjener en mere udførlig behandling end den, der er naturlig her.




































Afslutning

Bogen fortsætter med en beskrivelse af øser, ankre og andet udstyr, næppe af betydning i relation til Tilia.

Der er beskrevet sejlarrangementer og takkelage, ligeledes er der en Maori /engelsk ordbog over detaljeel­ementer af kanoerne og endelig en antropologisk redegørelse af Maori-kulturen, i sig selv interessant men næppe for Hjortspringfolket.


1
Kilde

Bogen er Dominion Museum Bulletin No. 7, første oplag udgivet i 1925, genoptrykt uden ændringer i 1976.


Opdateret: 2018-11-08 15:18:09.

Fakta

Hvis der er udsagn, meninger eller holdninger i indlægene du kunne tænke dig at få uddybet,
så kontakt endelig lauget.
Dit indlæg vil blive blive sendt videre til forfatteren og blive besvaret af denne eller formanden.

Nyhedsbrevet kan ses i samme opsætning som papirudgaven i Arkivet og er velegnet til ud- skrift. (PDF-format).


Den sidst udkomne udgave af vores lille folder kan ses her i PDF-format.