10 år med Tilia til søs

. . . . .

Indhold

. . . . .

Materialevalg


Sytovsmateriale

Anvendelsen af tjæret, toslået lindebastsnor til syning af bordene er et godt valg. Der er ikke opstået brud under de 10 års håndtering og sejlads. (Mandskabet bærer bløde mokkasiner eller har nøgne fødder). Også anvendelsen af treslået lindebastsnor til surringen af svøbene til klamperne har vist sig at være en holdbar løsning.

Tætningsmateriale

Det oprindelige tætningsmateriale i plankestødene bestående af oksetællemættet fåreuldsruller var utilfredsstillende. Et lag af en tætningsmasse, bestående af 4 dele harpiks og en del oksetælle, påsmurt syningsområdet i varm tilstand udvendigt (og nogle steder indvendigt) virker overbevisende. Det påsmøres én gang om året.

Før en sejlads og efter en længere opbevaring i bådhallens med tilhørende udtørring, fyldes båden med vand op til nederste sysøm. Hvor der efter et par døgn stadig drypper vand ud, smøres disse steder også.

Træ

Til bygning af Tilia var anvendt de træsorter, som Rosenberg angav. Dette valg synes logisk og funktionelt. En topsplintring under fældningen af det lindetræ, der blev anvendt til sidebordene, har gennem årene udviklet stadig længere revner og kræver en stadig mere udbredt “lapning” med påsyede asketræslister på disse bord.


Overfladebehandling

Båden er smurt løbende (en gang om året) med trætjære udvendigt, indvendigt i bunden op til dæksbjælkerne med en blanding af trætjære og linolie tilsat lidt terpentin og indvendigt ovenfor dæksbjælkerne med ren linolie.



Kilder: