Nyhedsbrev nr. 1, 2024 Kalender Generalforsamling mandag den 4. marts 2024 kl. 19:00 i Lindeværftet Se dagsorden nedenfor.Efter generalforsamlingen er der medlemsmøde. Medlemsmøder i 2024 Aftales på medlemsmødet efter generalforsamlingen. Kursus i nålebinding, lørdag & søndag 16. & 17. marts Alle tirsdage fra den 9. januar, kl. (13:00) 18:30 - 21 Alle medlemmer er velkomne tirsdage, hvor vi bl.a. arbejder med Loke og forskelligt håndværk, der er måske allerede nogle der arbejder fra kl. 13. Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamlingen afholdes mandag den 4. marts 2024, kl. 19:00 i Lindeværftet. Dagsorden Valg af dirigent Formandens beretningGodkendelse af beretning Fremlæggelse af regnskabGodkendelse af regnskab Behandling af indkomne forslagForslagene skal aflevere til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingen Valg af bestyrelsesmedlemmer iht. §4, På valg er: John Petersen. Villig til genvalg Jørn Anders Jørgensen. Villig til genvalg Lisbeth Simonsen. Villig til genvalg Åse D. Ferraõ. Villig til genvalg Valgh af suppleant. På valg er: Anna Helene Jørgensen. Villig til genvalg Valg af revisor. På valg er: Jens Herborg. Villig til genvalg Fremlæggelse af budget og det årlige (2025) kontingent Eventuelt Efter generalforsamlingen er der medlemsmøde og kaffe/the. Husk at kontingentet på 150 kr. Skal være indbetalt inden generalforsamlingen.   Nålebinding for begyndere – dyk ned i en tryllebindende kunst Lær at nålebinde – en teknik man brugte, før man kunne strikke og hækle. Prøveemner i nålebinding Dette håndværk er kendt tilbage i bronze- og jernalderen, hvor man lavede beklædningsgenstande i garn i uld eller plantefibre. Teknikken sikrer, at et hul ikke ’løber’. Der er fundet sokker, huer og dele af dragter i fundene i Mam­men, York, Lund og Oslo.Hvis du har lyst til at lære den gamle teknik. Så er denne worksh­op måske noget for dig. Lørdag den 16. marts 2024 kl. 10:00-15:30 ogSøndag den 17. marts kl. 10:00 – 15:30Lindeværftet, Dyvigvej 11, Holm, 6430 Nordborg Vi starter fra bunden med enkle sting og lærer 1 til 2 forskellige sting i løbet af weekenden, mens vi laver håndvarmere. Du får en nålebindingsnål af ben, samt uldgarn til dine prøver.Hvis du vil lave dit eget design, så tag gerne uld­garn med – det skal være mindst 2 trådet, og passe til pinde nr. 4-5.Hjortspringbådens Laug giver kaffe og kage.Du skal selv tage madpakke med.Pris: 350 kr. for begge dage.Underviser: Silke BrandtTolk: Lis CarstensenKurset skal have mindst 6 deltagere og max. 10.Tilmelding med betaling på MobilePay: 2557 2592 (John Petersen). Husk at skrive navn og telefonnum­mer.For flere oplysninger, ring til Åse: 2750 1068 eller Lis: 2064 2586. Nålebindingsnåle af ben og horn. 2024-06-05 Har vi 25 års jubilæum for vores Hjortspringbåds rekonstruktion, med tilhørende dåb til Tilia Alsie og grandios fest. Det bør fejres! Og det gør vi den: 8. og 9. juni 2024 Nærmere senere. Gåden er løst I mange arkæologiske publikationer prøver man at forklare de alt for mange våben, der blev fundet ved udgravningen af Hjortspringbåden i 1921-22 - der var våben nok til ca. 80 mand, med at der har været mindst 4 både med i angrebet, som illustreret i Da våbnene tav af Flemming Kaul: Kaul. Fig. 23, side 33 Nu ser det ud til at der kan være noget om påstan­den. Da de tapre alsinger, med inspiration fra de brave gallere, Asterix og Obelix, havde banket angriberne, samlede de alle våbnene sammen og ofrede disse, sammen med den pæneste af bådene, i deres lokale offermose, som alligevel ikke havde plads til dem alle. Nu er alsinger ikke så grusomme, så de overlevende angribere fik lov til at bruge de resterende 3 både og sejle hjem igen. Og hvor er så hjem? Ja det blev afsløret den 12. november 2023: De hjemvente både fra angrebet på Als Det var altså svenskere, der angreb Als til­bage i år 350 f.v.t.!Hvordan det er lykkedes at bevare bådene i sejlklar stand i næsten 2.400 år, må stå hen i det uvisse. Og dog, vi ved jo fra Tilia, at den har det godt og sikkert inden døre, i modsætning til vores prøve­stykke, som nærmest faldt fra hinanden efter 3 sommersæsoner udendørs. Så måske alligevel ...Beviset herfor kan ses i SVT’s fjernsynsserie Hi­storien om Sverige, 2. afsnit, se selv her. Hvis du nu ikke kan streame en fjernsynsudsen­delse, er det muligt, at se filmen på Lindeværftet. Filmen er tilgængelig i de næste 2 år.Der har dog været fremsat andre teorier i form af fabler, de kan genses i disse nyhedsbreve: Et eventyr, en fabel, et sagn i tre akter i Nyhedsbrev 2015 nr. 1, side 7 Hjortspringfabel nr. 2 i Nyhedsbrev 2016 nr. 4, side 2 Begge forfattet af Knud V. Valbjørn. Note: Det er fri fantasi! De mange både på filmbilledet er alle af Tilia, altså digitalt manipuleret. Kirkeskib 20. december fik vi dette billede fra Steen. 3. november 2023 fik vi følgende henven­delse:Hej!Jeg skal til at bygge en model af Hjortspring båden som kirkeskib til en kirke oppe i Nordjylland. Jeg kunne der­for rigtig godt tænke mig at få lov til at besøge jeres store kopi af båden og fo­tografere den som vejledning og inspira­tion til byggeriet. Ville det kunne lade sig gøre?MvhSteen Zoffmann16. november:Hej Ib! Rigtig mange tak for i går! Det var en kæmpe oplevelse! og meget in­struktiv, nu vil jeg prøve om jeg kan lave noget der dur som kirkeskib til Binderup kirke.Med venlig hilsenHilda og SteenZ Set & Sket I Lauget I værkstedet Lidt fra projekt Björkebåden / Loke Lokes problem. Lidt fra projekt Björkebåden/Loke. Der er stadig lidt gang i pro­jektet, selvom billedet ikke tyder på det. Jeg har været i gang med hjælp i forbindelse med andre opgaver i Lauget. Jeg har været kørt lidt fast i arbejdet med båden, og jeg kan godt bruge lidt sparring/indput/tip/ideer fra nogen der har været med til et lig­nende projekt/det praktiske arbejde i forbindelse med eksempel­vis Tilia/Tveir/Sebbe Als eller lignende. Ikke så meget det prakti­ske arbejde, men mere snak/forslag. Jeg er generelt i værkstedet hver tirsdag fra kl. 13.Karl Erik (Kalle) Hansen Udstillinger Prøvestykkerne. Der er blevet flyttet rundt på de udstillede genstande, specielt er det mellemste prøvestykke anbragt tæt­tere ved stævnstykket. Vi er ikke færdige med det projekt endnu. Vestvæggen Størstedelen af den vestlige væg, er blevet beklædt med store, blåmalede krydsfiners gulvplader. Menin­gen er, at vi vil hænge dele op, som illustrerer værktøjer brugt ved bygningen af Tilia, samt vise stadier i frem­stillingen af rekonstruktioner fra Hjortspringfundet. Vi er kun lige begyndt: Vestvægen. Mellemste prøvestykke Midterstykket. Det mellemste prøvestykke har været under kærlig behandling af Johannes Diederichsen og Hans P. Simon­sen.Det har fået nye syninger, denne gang med tjæret sysnor, og hele skroget er blevet behandlet med trætjære.Vores udstillingsstativ til Tilia (fra udstillingen i Frankfurt), har fået en ny tilværelse udendørs, derfor er de blevet behandlet med træbeskyttelse i samme farve som er blevet brugt til stævnstykket.Den forgangne sommer har været ond ved både træ og syninger. Der var rigeligt med regn og ganske langva­rigt solskin. Som det ses af næste billede, er der sket ganske meget. Det nybehandlede prøvestykke. Sådan så prøvestykket ud, lige efter dets færdigbe­handling, det skulle kun tørre, så vi kunne håndtere det og få det skruet fast i stativet.Det er meningen at halvdelen af syningerne skal be­skyttes af et lag harpiks, som Tilia er det. Når det er gjort, bliver hele prøvestykket igen beskyttet med trætjære. Når det ikke blev gjort samtidig, er det for­di syningerne stadig var drivvåde af trætjære og så kan harpiksen ikke binde. Nu er syningerne helt fri for tjære, i hvert tilfælde udenpå, og så kan vi godt smøre harpiks på. Den harpiks-fedt blanding, vi vil bruge, vil blive ret mager, ca. 25%. laget bliver så ret hårdt og sprødt, men der er jo ingen bevægelse mel­lem plan­kerne, så det går. Til gengæld undgår vi at harpiksen ”løber” i solvarmen. Se hvad der kan ske på stævnstykket, da det var udstillet i Haderslev. Ude Ved Juletid. Der mangler kun noget sne, for at Johns juleudsmykning blev perfekt, men det kom jo så senere. Bebyggelsen omkring fundstedet for Hjortspringbåden Dette er titlen på en artikel, forfattet af arkæolog Per Ethelberg, Museum Sønderjylland.Artiklen er vedlagt dette nyhedsbrev, for de omdelte nyhedsbreve, for de udsendte via hjemmesiden, findes artiklen i medlemsmappens afsnit 12.
Kurset er udskudt på grund af sydom Dyk ned i en tryllebindende kunst Lær at nålebinde – en teknik man brugte, før man kunne strikke og hækle. Dette håndværk er kendt tilbage i bronze- og jernalderen, hvor man lavede beklædningsgenstande i garn i uld eller plantefibre. Teknikken sikrer, at et hul ikke ’løber’. Der er fundet sokker, huer og dele af dragter i fundene i Mam­men, York, Lund og Oslo. Hvis du har lyst til at lære den gamle teknik. Så er denne worksh­op måske noget for dig. Lørdag den 16. marts 2024 kl. 10:00-15:30 ogSøndag den 17. marts kl. 10:00 – 15:30Lindeværftet, Dyvigvej 11, Holm, 6430 Nordborg Vi starter fra bunden med enkle sting og lærer 1 til 2 forskellige sting i løbet af weekenden, mens vi laver håndvarmere.Du får en nålebindingsnål af ben, samt uldgarn til dine prøver.Hvis du vil lave dit eget design, så tag gerne uld­garn med – det skal være mindst 2 trådet, og passe til pinde nr. 4-5.Hjortspringbådens Laug giver kaffe og kage.Du skal selv tage madpakke med.Pris: 350 kr. for begge dage.Underviser: Silke BrandtTolk: Lis CarstensenKurset skal have mindst 6 deltagere og max. 10.Tilmelding med betaling på MobilePay: 2557 2592. Husk at skrive navn og telefonnummer.For flere oplysninger, ring til Åse: 2750 1068 eller Lis: 2064 2586.
Henvendelse Ledsagebådene fra dykkerklubben Poseidon. Påklædning af statister hos den tyske roklub. I efteråret 2022 blev vi kontaktet af SVT, svensk TV, om vi kunnemedvirke i en serie, Historien om Sverige med Tilia, meget lig med dendanske serie Historien om Danmark, der er inspirationen til den svenske serie, hvor vi deltog for 5 år siden.I bestyrelsen blev vi enige om at gennemføre det, dog med forbehold forvejret, da det var lidt sent på året. Datoen blev senere sat til d. 11- 13nov.Vi aftalte med dem at vi skulle stille med båd, mandskab, ledsagerbådog middagsmad.Det viste sig dog at blive et problem med mandskabet, efter at jeg havdeskrevet til dem at de fleste af os var +60. De ville kun have mænd og i alderen 20-40, der var dog nogle af os der kom med alligevel.Dykkerklubben Poseidon stillede med to ledsagerbåde, der også blevbrugt til at filme fra.Fredag d. 11 nov. Kom det første hold svenskere, der var ude og se påegnede steder at filme og hvor vi fik aftalt en del om hvad der skulle skeom lørdagen, hvor optagelserne skulle foregå, der måtte ikke være moderne ting med på filmen, da det hele foregår i bronzealderen.Til omklædning og bespisning, havde vi lånt/lejet den tyske roklub.Lørdag morgen blev båden søsat, og mandskabet blev påklædt og sminket.Svenskerne havde via Facebook fundet de manglende statister, så båden blev fuldt bemandet.De fleste optagelser blev lavet i Mejlsvig, hvor de filmede fra land, om bord, fra den største ledsagerbåd ogfra luften med en drone.Efter vi havde spist til middag i roklubben, blev de sidste optagelser på vandet lavet i Dyvig.Det gik fint med vejret, tørt og meget lidt vind.Til sidst en tak til alle dem der hjalp til for at få det hele til at ske, dem i filmen og dem der slæbte bag kulisserne.Jørn Anders Jørgensen Skuespillere og fotograf i Tilia Den færdige TV-serie Sammensat billede med karakterer fra alle afsnit. TV-serien er i 10 afsnit, dækkende udviklingen i Sverige fra Istidens begyndende afslutning til vore dage. De første tre afsnit dækker Stenalderen, Metallernes tid (Bronzealder til Jernalder) og Vikingetid.Serien vises på TV, søndage kl. 21, fra den 5. november 2023 til den 11. februar 2024.Indslagene er af en times varighed og efterfølges af en halv times Historiskt Eftersnack, hvor der kan komme interessante detaljer frem.De enkelte afsnit  kan ses på SVT's streamingtjeneste i 2 år efter den første udsendelse, datoen angives ved hver omtale nedenfor.Eftersnak kan ses her. Stenaldern, ca. 14.500 - 3.700 år siden 1. Stenåldern, ca 14.500 - 3.700 år sedan Hvem var de første mennesker? Hvordan levede de? Da indlandsisen trækker sig væk, og klimaet bliver varmere, befolkes vores breddegrader. Med mennesker kommer også ritualer, for at ære mennesker og guder og for at vise magt. Når mennesker, der kan dyrke jorden dukker op, ændrer alt sig. Udsendt 1. gang på fjernsyn den 5. november 2023 og kan streames indtil 4. november 2025. Metallernes tid, ca 1.700 f.Kr. – 500 e.Kr. 2. Metallernas tid, ca 1.700 f Kr–500 e Kr På jagt efter metaller lægger folk stenalderen bag sig og begiver sig ud i Europa på lange og risikable rejser. Tingene og den viden, de bringer med hjem, skaber nye muligheder for alle, der bor i vores land. Men de fører også til vold og krig. Udsendt 1. gang på fjernsyn den 12. november 2023 og kan streames indtil 11. november 2025. Historisk eftersnak, fra venstre: Vært, Cecilia Düringer. Seerrepræsentant, kulturjournalist Nanna Olasdotter Hallberg. Professor i arkæologi Johan Ling. Doktor i arkæologi Helena Viktor. Metallernas tid.Historiskt eftersnack Efter hver udsendelse, er der en halv times samtale mellem en vært og tilknyttede eksperter.Fra denne samtale, er der her gengivet nogle detaljer: Prisen på et kg guld svarer til prisen på 200 kg kobber Prisen på et kg guld svarer på prisen på et kg rav Prisen på 60 kg uld svarer på prisen på 30 kg kobber Samfundsprisen på et stort vikingeskib er ca. 300 årsværk, i følge Johan Ling Tilsvarende for en "Hjortspringbåd" er ca. 100 årsværk. Sammenlign dette med vores 10.000 timer i værkstedet og lige så meget i forberedelser. Hertil skal lægges arbejdsværdien af de donationer vi har fået. Der er mange flere interssante oplysninger i den halve times snak. Se og hør (på svensk) her. Vikingernes tid, 500-tallet til slutningen af 1000-tallet. 3. Vikingarnas tid, 500-talet till slutet av 1000-talet En ny æra ser dagens lys, når bønder fra vores land begiver sig til søs og gør sig kendte i hele Europa - og længere væk end det. Vikingerne bringer rigdom og ny viden tilbage til de nordiske lande. Over tid vil en ny religion slå rod her, en lære om tro, der udfordrer vikingenes livsstil. Udsendt 1. gang på fjernsyn den 19. november 2023 og kan streames indtil 18. november 2025. Klip fra 2. afsnit
Medlemsmappen er vores dokumentation for den opnåede viden vi har fået gennem litteraturstudier, gennem vores netværk af specialister fra museer og universiteter, studier på Nationalmuseet i København og i dets afdeling i Brede (konservering). Ligeledes blev resultater af forsøg, fremstilling af mindre dele fra fundet noteret i Medlemsmappen.Oprindeligt fik hvert nyt medlem deres egen kopi af Medlemsmappen og efterfølgende tilsendt opdateringer efterhånden som disse blev skrevet. Omkostningerne til dette blev dækket af medlemskontingentet. Efterhånden som portoen steg og steg, blev det en for stor belastning for laugets økonomi.For at det store arbejde der er lagt i udarbejdelsen af Medlemsmappen ikke skulle gå tabt, bliver materialet hermed gjort tilgængeligt for alle.Artiklerne i Medlemsmappen er fra studier af litteratur, forsøg med nødvendige teknikker for træbearbejdning samt beregninger for at forstå bådens egenskaber, der er ligeledes rapporter fra Nationalmuseets og vore forsøg med den færdige båds egenskaber.Der er ligeledes artikler om ændringer af båden som et resultat af vore erfaringer, specielt hvor fundet ikke giver noget svar, f. eks. ved rorsystemerne. Der er også artikler om vedligehold af båden.Som nævnt i Organisering opdeltes i et antal arbejdsgrupper (9). Et medlem fra hver gruppe rapporterede den første mandag i hver måned på et medlemsmøde om de opnåede resultater, således at alle blev orienteret. Organisationsdiagram. Dokumenterne herunder er skannet fra vores fysiske dokumenter på papir. Originalerne er af meget forskellig udformning, nogle få er håndskrevet andre på skrivemaskine - de fantes engang - de fleste på computer-printer. Nogle i A4 portrætformat andre i landskabsformat.Skanningen forsøges at udføres som en OCR-skanning (Optical Character Recognition), når det lykkedes, vil det være muligt at søge i teksten. Det vil blive forsøgt at få drejet teksten så den kan læses i normal opret siddende tilstand.Efterhånden som dokumenterne er blevet skannet bliver de lagt ind i arkivet og linkene gjort aktive.Alle linkene åbner som et PDF-dokument i et nyt vindue/fane. 1. Organisation De sektioner der referere til medlemmers navne er ikke medtaget på grund af GDPR-reglerne. Dog indeholder nogle dokumenter medlems- og kontaktpersonsnavne, de kan af praktiske grunde ikke fjernes.Nogle af dokumenterne herunder er dynamiske, derfor linkes der direkte til de relevante artikler på hjemmesiden og ikke som et PDF-dokument. 1.01 Love og vedtægter 1.02 Bestyrelse 1.03 Medlemsliste 1.04 Spilleregler for arbejdsgrupper 1.05 Kontaktnet 1.06 Dokumentation 1.07 Litteraturliste 1.08 Økonomi 1.09 Video og foto 1.10 Referat fra den første ordinære generalforsamling 1.11 Det første organisationsdiagram 2. Skibskonstruktion 2.01 Arbejdsplan for konstruktionsgruppe 2.02 Lindebast til tovværk, ved Hanne La Boube & Ole Magnus, Lejre, 1987 2.03 Forsøg med rødning af lindebast 2.03.1 Fremstilling af lindebast 1 2.03.1.1 Fremstilling af lindebast 2 2.03.2.1 Fremstilling af bastreb 2.03.2.2 Forsøg med lindebast 2.03.3.1 Erfaringer med brug af lindebastsnore  i Tilia 2.03.3.2 Lindebastsnores holdbarhed 2.04 En hypotese vedrørende stævnklampernes brug 2.05.1.1 Beregninger 2.05.1.2 Metacenter for større krængninger 2.05.1.3 Bestemmelse af tyngdepunkt for båd med besætning 2.05.1.4 Beregning af formkoefficienter 2.05.1.5 Fremdrivningsmodstand og effektbehov 2.05.2 Virkningsgrad ved padling 2.06 Vikingeskibshallen, udstilling af prøvestykke 1 og 2 2.07 Overvejelser og eksperinenter vedrørende planketætninger ved Hjortsprlngbåden 2.08 Nordsvensk "Hjortspringbåd"? 2.09 Styrkeforsøg med syede samlinger 2.10 Besøg på Lindeværftet af udgravningsholdet fra Nydam Mose 2.11 Rekonstruktion af Hjortspringbåden - teoretiske beregninger og indledende forsøg 3. Træ til båd 3.01 Træ til båd. Opgavebeskrivelse 3.02 Sammendrag af gældende råtræpriser for Statsskovbruget 3.03 Det første lindetræ 3.04 Ekspedition til Polen for at finde træ til Hjortspringbådens laug 3.05 Handelskontrakt nr P1/170054120/93-0001 3.06 Ekspedition til Polen. Hente træ 1994-01-23 - 01-26 4. Byggeproces 4.01 Projektspecifikation for bygning af båden 4.02 Bygning af mellemstykket til Hjortspringbåden 4.03 Fremstilling af stævn til hjortspringbåden 4.04.1 Byggeproces 29. januar - 30. september 1994 4.04.2 Byggeproces 1. oktober 1994 - 15. maj 1995 4.05 Limproces 4.06 Sikkerhedsvejledning ved hugning 4.07 Orientering om stævnklodsen 4.08 Rekonstruktion af Hjortspringbåden, grundlag, udførelse og nogle resultater 5. Værktøj 5.01 Værktøjsgruppens arbejdsopgaver 5.02 Borremosestokken 5.03 Værktøjsgruppen. Rapport, udgave 92-10-30 5.04 Økse og høvl i samme værktøj 6. Våben og udstyr I rapporterne 6.02.2 og 6.02.3 er der markeringer med gult: de pågældende informationer har været brugt ved fremstillingen af kopi af skjold #35; beskrevet i 6.02.4.6.02.4.1 & 2 er dele af rapporter fra Forsøgscenter Lejre.Ib 6.01 Beskrive / fremstille våben og udstyr 6.02.1 Besøgsrapport. Skjolde. Brede 6.02.2 Beskrivelse og mål for skjoldplader 6.02.3 Beskrivelse og mål for skjoldbuler 6.02.4 Rekonstruktion af skjold # 35 (bog, 90 sider) 6.02.4.1 HAF 27-98 Skindbeklædte skjolde 6.02.4.2 HAF 01-91 Skydeforsøg 6.02.5 Rekonstruktion af skjold #123 (bog, 36 sider) 6.03.1 Besøgsrapport. Spydspidser og sværd 6.03.1.1 Beskrivelse og mål for sværd og spydspidser 6.03.1.2 Målskitse for sværd # 516 6.03.1.3 Målskitse for spydspidser af forskellige typer 6.03.1.4 Spydskafter 6.04 Smedning af spydspids 6.05.1 Oversigt over padler i Hjortspringfundet 6.05.2 Skitser over padler i Hjortspringfundet 6.06 Rester af ror 6.06.1 Roret i 2020 6.07 Skitser til drejede dele af træ 7. Fundets historie 7.01 [tom] 7.02 Jernalderens klædedragt 7.02.1 Jernalderfamilien (i vores udstillingslokale) 7.02.2 Billede af jernalderfamilien, link til Klæder i Jernalderen 7.03 Min far tog mig med til udgravningen. Besøg hos Herta Raben Petersen 7.04 Jernalderens tid 7.04.1 Gravformer - gravfund i Keltisk Jernalder 7.05 Om skjoldene fra Hjortspringfundet 7.06 Hvor kom de fra? Oldtidens dygtige skibstømrere 8. Afprøvning 8.01 [tom] 8.02 Notat vedr. opnåelig fart for kajakker, kanoer, kapsejlads- og motionsbåde - angivet i knob 8.03 Ideer til afprøvning af den færdige båd 8.04 Modstandsforsøg 8.05 Måling af puls på et udvalgt besætningsmedlem 8.06 Krængningsforsøg 8.07 Indledende sejladsforøg med kopi af Hjortspringbåden 9/9 til 11/9 1999 8.08 Padlingens kinematik 8.09 "Tilia" på Langtur - Prøvesejlads med Hjortspringbåden 2001 8.10 Måling udført i forbindelse med prøvesejladsen de 11. og 12. maj 2001 8.11 Afdrift 9. Udstilling 8.01 Exempla 94, München 10. Ændringer 10.01 Opgavebeskrivelse 10.02 Dækket på Tilia, udviklingshistorie 10.03 Rorsystemer på Tilia, forsøg og ideer 11. Vedligehold 11.01 Opgavebeskrivelse 11.02 Invendigt vedligehold 11.02.1 Borebilleangreb på tofte 9 11.03 Udvendigt vedligehold 12. Artikler   12.01 Valdemar Dreyer:Hvor kom de fra?Sønderjydsk Månedskrift, nr. 3/4, s37: 1994 12.02 Knud V. Valbjørn:Hjortspringbådens LaugSønderjydsk Månedskrift, nr. 3/4, s. 43 1994 12.03 Knud V. Valbjørn:Artikel i JyskeVestkysten: 1996-01-08, et ¾ sides indlæg om Lauget 12.04 Knud V. Valbjørn:Et skib i fællesskabArtikel i Morgenposten Fyens Stifttidende: 1996-03-06 12.05 Knud V. Valbjørn:Hjortsprinbåden rekonstrueresNyhedsbrev fra Roskilde: no. 6, maj 1996 12.06 Knud V. Valbjørn:"Rock Carving Ship Sails Again", The Hjortspring Boat, ReconstructedAdoranten Årsskrift 1999, p. 47-59 12.07 Særnummer om HjortspringbådenE GAF, Medlemsblad for Dyvig Bådelaug, juni 1999 Videnskabelige artikler 12.10 Knud V. Valbjørn:Reconstruction of the Hjortspring BoatMaritime Warfare in Norhern Europe. Publications fram the National Museeum Studies in Arhaeology & History, Vol. 6, ISBN 87-89384-88-1 12.11 Per Ethelberg, et al.Bebyggelsen omkring fundstedet for HjortspringbådenMuseum Sønderjylland, Haderslev, 2023 12.12 Flemming Kaul, NationalmuseetNordens ældste båd på ret køl 12.13 Jørgen Jensen, NationalmuseetSnabelskibet Symposier12.20 & 12.21 er begge afholdt ved:The 8th International Symposium on Boat and Ship Archaeology. Konference, holdt på: The Polish Maritime Museum in Gdansk, Polen, 23 - 27 september 1997.12.22 er afholdt ved:The 9th International Symposium on Boat and Ship Archaeology. Konference, holdt i: Venedig, Italien, 4 - 8 december, 2000. 12.20 Paper 1:Philosophy, Execution and Initial Results 12.21 Paper 2:Theoretical Performance and Initial Test Results 12.22 Paper 3:Sailing Tests Jubilæumskrifter 12.30 Knud V. Valbjørn:10 år med Tilia til søsHjortspringbådens Laug 12.30.1 Knud V. Valbjørn:10 år med Tilia til søs, midtersiderHjortspringbådens Laug
I 2024 Ud over nedenævnte tirsdage, kan vi også have åbent på andre dage i forbindelse med ferier og lignende.Ligeledes har vi forskellige arrangementer i løbet af året.Disse åbningsdage vil blive beskrevet her og i vores aktivitetskalender.Vi afholder et kursus i nålebinding, se her. Tirsdage Alle tirsdag aftener, næsten, er medlemsaftener, fra kl. 18:30 til 21, hvor medlemmerne kan foretage de aktiviteter de brænder for, dog helst noget der relaterer sig til forhistorisk tid.Gæster er også meget velkommen, enten for en snak om det vi foretager os eller for en rundvisning i værkstederne. Rundvisning Her vises vores film. Rundvisningen begynder typisk i vores foredragslokale med visningen af en film om laugets virke og tilblivelsen af den rekonstruerede Hjortspringbåd - Tilia Alsie.Filmen varer ca. 20 min., mere, hvis der er spørgsmål.Der kan derefter fortsættes med at se de udstillede genstande i lokalet: værktøj, våben og brugsgenstande, altsammen kopier fra hjortspringfundet, samt genskabt beklædning fra ældre Jernalder. Filmen kan vises med tale på tre sprog: dansk, tysk og engelsk. Tilias plads i værkstedet. Der fortsættes ud i værkstederne, træværksted og smedje. Der vil være en guide, der kan svare på eventuelle spørgsmål.TræværkstedDet er her vores båd blev fremstillet og nu opbevares.Der foregår løbende fremstilling af kopier af fundne dele fra hjortspringfundet. Der arbejdes på en stammebåd.Og, naturligvis, løbende vedligehold af Tilia og andre af vore frembringelser.SmedjeHer er der ikke meget aktivitet. Ind imellem bliver der fremstillet moderne knive, damascenerteknik, af en lille gruppe smede. Det tager ca. 1 time for en rundvisning, men man må meget gerne blive i længere tid. Vi slutter dog kl. 21!