Jeg har arbejdet med bygning af kajakker, kanoer, umiaqer og lignende
fartøjer de seneste 25 år. Det er fartøjer som er bygget af
naturmaterialer primært med henblik på brug i sammenhæng med
friluftsliv ved kysten. Mange af de byggemæssige teknikker jeg bruger
anser jeg for afprøvede gennem århundreder i de enkelte regioner,
primær i Arktis og Nordamerika. Det handler om surringer med hamp og
hør, tapninger og dyvleteknik med træ. Metal, lim og plastik er
bandlyst, ligesom vi i kursussammenhæng udelukkende bruger håndværktøj.
Til daglig er jeg leder af Naturlivsskolen som tilbyder kurser i
arktisk teknologi gennem kajakbygning, kanobygning osv. Dertil lærer
folk at bruge disse fartøjer i stort set alt slags vejr.
Jeg har rejst i de forskellige områder af Arktis og lært af de
oprindelige folk. Det, som derfor giver mig interesse for de nordiske
oldtidsbåde, er den efter min mening store lighed med fartøjer, jeg
har set i andre sammenhænge, og som på en eller anden måde fører mig
tilbage til glimt af vor egen historie.
De områder jeg har berejst og som giver mig grundlag for at forholde
mig til vor egen histories både og kanoer er:
Har rejst i store dele af Grønland og deltog i 1986 i fangst af
hvaler fra kajak i Nordgrønland.
Nordamerika. Indsamlet oplysninger om bygning af indianske kanoer.
Nordvestkysten af Amerika. Ophold hos nordvestkystindianerne og
iagttog bygning af "dug-out canoes" 12m lange stammekanoer.
Alaska. Afholdelse af kurser i bygning af kajakker og baidarkaer.
Studie af de irske curraghs, læderbetrukne både.
Særlige studier af de aleutiske baidarkaer.
I de seneste år har jeg lavet udsendelser for DR-2 om bygning af
henholdsvis kajakker, kanoer og finske svedehytter.
Rekonstruerede for 3 år siden en kopi af forbilledet for Solvognen i
stor størrelse til brug ved 100-års jubilæet for dets fund i
Trundholm Mose.