|
Der blev fundet otte næsten hele og fragmenter af tre
sværdklinger. Fælles for alle sværdene, er at de er lavet af jern, er en-æggede og at
grebtungen ligger i klingens midtakse, dette viser at sværdene er af germansk type, idet
keltiske sværd er dobbelt-æggede.
Billede (1), fig. 16, s. 24.
Klik for at se et større billede (29 kb) |
Sværdene kan deles i tre grupper:
- Sværd med konkave sider, bred ryg og grebtunge uden nittehuller.
Til denne gruppe hører tre af de hele sværd og de tre fragmenterede.
Længden af klingerne varierer fra 35 til 57 cm.
Sværdhæftet er alle monteret ved hjælp af en bronzeknop i enden af grebtungen.
To af sværdene er ødelagt med vilje, se billedet.
- Sværd med flade sider og grebtunge med nittehuller.
Denne gruppe består af to sværd.
Det ene 28 cm langt med et meget bredt blad - 7 cm ved roden. Det kan bedst beskrives som
en slag-kniv, hæftet er sat fast med to nitter.
Det andet sværd er lidt længere, 31,5 cm, og smallere, 3,5 cm ved basen, hæftet var sat
fast med nitter og forsynet med 3 bronze-bånd og en bronze-knop for enden.
- Sværd med flade sider, uden udpræget ryg og uden nittehuller i grebtungen.
En gruppe af slanke sværd, med klingelængder mellem 36 og 45 cm.
Sammen med sværdene fandtes to næsten hele sværdskeder og fragmneter af to mere. Et
af sværdene fra gruppe 3 blev fundet i sin skede.
Skederne var lavet af to udhulede asketræslister, sansynligvis holdt sammen af
bronze-bånd og læderstrimler.
Ringbrynjer
Et areal på 20-24 m2 i mosen var
dækket med et lag af rust. Studier rustlaget viste spor af små jernringe, som kan være
brugt til ringbrynjer. Diameteren på ringene varierede mellem 4 og 10 mm, men de fleste
var mellem 6 og 8 mm.
Størrelsen af det rust-dækkede areal indikere at der må have været ofret mellem 10
og 20 ringbrynjer.
Dette er det ældste spor af ringbrynjer i Europa og må være importerede fra
kelterne, som er de eneste i førromersk jernalder, hvorom det er beskrevet at man brugte
ringbrynjer, hverken grækere eller romere har brugt sådanne på den tid.
|