Dele af Hjortspringbådens historie
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Klik på billedet for at se det i stor udgave (45 kB)En model af Hjortspringbåden (45kB),
bygget af G. Rosenberg 1937
Billede (1), fig. 9, s. 17.
Historie:
En båd som denne blev i år 350 f.v.t. bygget, sansynligvis et sted i den østlige del af Østersøen, ingen ved det præcist, det kan være fra Tysklands eller Polens nordlige kyster, den sydlige del af Sverige, ja selv fra de Baltiske lande, men vi tro ikke at det var i nærheden af findestedet.
I 1880'erne blev der for første gang fundet båd-træ og jern våben (spyd) i den lille Hjortspring mose (ca. 45 x 50 m) på Als (86 kB), da der blev gravet efter tørv.
Under første verdenskrig blev Jens Raben, leder af museet i Sønderborg, orienteret om at noget var fundet i mosen.
I 1920, efter genforeningen, orienterede Jens Raben Nationalmuseet om fundet.I 1921 begyndte udgravningen af mosen under ledelse af Gustav Rosenberg, medarbejder ved Nationalmuseet og en meget erfaren udgraver og en dygtig konservator, denne meget vanskelige udgravning blev afsluttet i 1922. Hvert eneste fundne stykkes placering blev indtegnet og fotograferet (baggrundsbilledet (70 kb) på disse sider er et af billederne) og derefter sendt til København for konservering efter Rosenbergs anvisninger, en fremragende gennemgang af konserveringsmetoder, generelt og specielt for Hjortspringbåden, kan findes hos Nationalmuseets konserveringsafdeling i Brede.
Efter konserveringen udførte den norske skibsingeniør Fr. Johannessen et sæt konstruktionstegninger baseret på fundet. Tegningerne er offentliggjort i:
"HJORTSPRINGFUNDET af G. ROSENBERG, Nordiske Fortidsminder, III bind, 1. hefte, 1937, København"
Denne bog, med tegninger, er Laugets basisreference for bygning af båden. De originale tegninger fik vi fremskaffet fra Norges Nasjonalmuseeum.
Båden:
Båden er Hjortspringfundets mest imponerende enkeltstykke og er skandinaviens ældste planke-bygget fartøj, fundet hidtil. Den er en mere end 19 m lang kano, bygget af en bundplanke og af en side- og rælingsplanke i hver side, plankernes ender er holdt sammen af to stævnblokke. Dette giver et kølløst, rundbundet fartøj. Bundplanken og rælingskanterne er i begge ender forlænget i to 2 m lange opadbøjede horn (se billedet ovenover).
Båden er for det meste lavet af lindetræ, bundplanken og stævnklodserne er låst sammen af en lodret egetræsplanke, ligeledes er hornene holdt sammen af et stykke egetræ, egetræstykkerne er tappet ind hornene og fikseret med egetræsnagler.
Et arragement at 10 ribbestativer, lavet af en sædeplanke af lindetræ, to søjler og et tværstykke af ask, det hele holdt sammen af en hasselgren, som er bundet fast til klamper udhugne i bund- og sideplankerne. Snore til fastbinding er lavet af lindebast. Samme slags snore er brugt til at sy plankerne sammen, der er ikke brugt metal noget sted i båden!
Båden er 13 m lang og 2 m bred invendig, 0,7 m høj midtskibs og planketykkelsen varierer fra 3 cm i bunden til 1,5 cm ved rælingen, håndværket har været så godt at vægten kun har været ca. 500 kg, med 24 mands besætning og deres udstyr ombord, har totalvægten været ca. 2500 kg. Dybgangen har da været ca. 30 cm.
De resterende fund:
Hjortspring fundet er meget mere end selve båden, vi har også fået et bredt kendskab den Før-Romerske Jernalders våben og udstyr.
Det følgende blev fundet i mere eller mindre komplet størrelse og form:
- Mere end 50 skjolde af lindetræ, det er det største samlede fund af bevarede skjolde fra hele Europas forhistorie. De har alle den samme basisform med længder fra 61 til 68 cm og bredder mellem 29 og 52 cm. Der er rester svarende til at der må have været mellem 60 til 80 skjolde.
- Mindst 169 spyd, af hvilke de 138 var af jern - af meget forskellig form, fra 10 til 13,5 cm længde - og 31 af ben eller takker. Det længste spyd-skaft var 197 cm langt.
- 11 sværd af meget forskellig form, men alle en-æggede og grebtungen ligger i sværets midtakse.
- Der blev under udgravningen fundet rust-aftryk af små tynde jernringe, dette lag har iflg, Rosenberg dækket 20-24 m2, nok til 10 - 20 ringbrynjer, de ældste kendte i hele Europa. De må antages at være importerede kelterne i det centrale Europa.
- De første eksempler på drejede trædele i det nordlige Europa, små dåser ca. 10 cm i diameter. Der blev fundet mange forskellige trædele til brug ved sø-transport.
En mere komplet historie kan findes i Våben ... .
Den sidste udgravning:
I 1987 blev mosen åbnet igen af Flemming Rieck, Nationalmuseet, og 3 ud af 20 fundne små-objekter tilhørende Hjortspringfundet blev C14-dateret til år 350-300 f.v.t. med en usikkerhed på 100 år.
Dele af ovenstående er refereret fra:
Da vaabene tav, Hjortspringfundet og dets baggrund, Flemming Kaul, Nationalmuseet, 1988
I 1989 blev båden genudstillet (24 kB), på Nationalmuseet efter omkonservering.
