Bådhal og værksted
Tilia er altid placeret på transportvognen med styrbord side mod en forhøjning så besøgende kan få fuldt udsyn ned i båden.
Udstilling
Fotoplancher og stævnstykket.
Foto: Ib Stolberg-Rohr
Plancherne på endevægen viser de forskellige faser i bådens tilblivelse og afprøvning.
Billedet for enden af stævnstykkets horn er fra en af Nationalmuseets opstillinger af den originale Hjortspringbåd.
Den "halve" båd forrest er en øvelsesudgave i fuld størrelse af et stævnparti. Det har været brugt, sammen med et, nu adskilt, midterstykke, til udstillinger rundt om, fx. Danmark, Sverige og Tyskland.
Armen med roret er en illustration af en hypotese, fremsat af G. Rosenberg [p. 88], for en evt. anvendelse af de fire klamper, der fundet i stævnen af båden.
Den mørke aftegning på rorbladet er en illustration af det fundne stykke af et rorblad i forreste del af båden. Der er ligeledes en aftegning, nederst, på den anden side af roret, svarende til det fundne stykke fra den agterste del af båden [p. 86 - 89].
Igangværende projekt
Loke, en udspændt stammebåd, baseret på den svenske Björkebåd.
Foto: Ib Stolberg-Rohr
Den anden ende af værkstedet med de to sideplanker til Loke (nederst, under rodet på bukkene).
Langs væggene er der forskellige arbejdspladser, bl.a. en hvor gæster kan prøve at bruge vores "hjortspringjern", et værktøj fra ca. år. 0, under kyndig vejledning, de er meget skarpe.