Historiegruppen definerede som sin opgave at besvare følgende spørgsmål:


Hvor kom de (bådens besætning) fra?
Hvem var de?
Hvorfor kom de?
Hvem mødte de?
Hvad skete der?

Gruppen gik primært i gang med litteraturstudier, efterfulgt af landskabsstudier på Als, besøg på museer og kontakter til museer og universiteter.
Lad os starte med resultaterne fra analysen af Als i keltisk jernalder (500 f.Kr.- Kr. fødsel):
Øen Als har et areal på 317 kvadratkilometer med en jordbund af glacialt ler og enkelte sandede områder samt nogle moser og kraftige tunneldallandskaber på Nordals. En pollenanalyse fra Bundsø på Als1 viser følgende fordeling af bevoksning i bronzealderen og tidlig jernalder:

Åbent land57 %
Kratskov31 %
Højskov12 %

Der var altså 187 kvadratkilometer svarende til 18.700 ha til rådighed til bebyggelser og landbrug. Pollenanalysen viser kun ringe forekomst af lindetræ, medens bøg, eg, elm, hassel og el var hyppige.
Inden der i det følgende jongleres frem og tilbage i de tidsaldre, som oldtiden i Norden opdeles i, skal disse kort nævnes:

Ældre stenalder- 3.000 f.Kr.
Yngre stenalder3.000 - 1.800 f.Kr.
Bronzealder1.800 - 500 f.Kr.
Keltisk (førromersk) jernalder500 f.Kr. - Kr. fødsel
Romersk jernalderKr. fødsel - 400 e.Kr.
Romersk jernalder400 - 800 e.Kr.
Vikingetid800 - 1.050 e.Kr.

I keltisk jernalder bestod bebyggelsen af små landsbyer med 5-6 gårde, hver med 7-8 personer.
Hver gård bestod af et aflangt hus, ca. 5 x 12 m, orienteret øst - vest med beboelsen i vestenden og stalden i østenden. Husdyrholdet var køer, får, svin og enkelte heste. Medens kvæget i bronzealderen gik ude hele året, blev der i jernalderen brug for at have det på stald om vinteren af klimamæssige grunde2.
Tager man udgangspunkt i “Danerne fra fødsel til dåb”3, hvor det hævdes, at der skulle 50 hektar til at føde en person i keltisk jernalder, giver det en befolkning på Als på ca. 350 personer, hvoraf formodentlig 80-90 var våbenføre.

Historiegruppen foretog også vandringer i området omkring Hjortspring Mose og nåede til den erkendelse, at båden måtte have været slæbt op til mosen fra Stevning Vig på Als’ vestkyst via Stolbro Bæk, der udspringer kun 200 m fra mosen. Bækken er aftegnet på Alskortet, der er vist i artiklen Natur og kultur.
På en ekskursion til mosen fandt vi på de tilstødende marker i øvrigt en kærneøkse fra ældre stenalder og nogle potteskår fra bronzealderen. Jo, man havde færdedes her altid. Ved kanten af mosen fandt vi en tung, stærkt jernholdig sten, formodentlig et forstadie til myremalm. Myremalm brugtes som udgangsmateriale til fremstilling af jern i Danmark i jernalderen.

Historiegruppens arbejde er nedfældet i bogen: Tanker om Hjortspringfundet og Als i keltisk jernalder.

Hjortspring Mose er igen sprunget i busk.

Hjortspring Mose er igen sprunget i busk.

Kilder

Hjortspringbådens Laug

COVID-19

  • Vi må  kun have 9 gæster, og,
  • Alle skal bære mundbind. Dette gælder indtil 2. januar 2021.

Adresse

Hjortspringbådens Laug
Dyvigvej 11
Holm
6430 Nordborg

  • E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Hjemmeside:
    hjortspring.dk
  • CVR: 31219647

Om Lauget

Vi er et arbejdende værksted med interesse for forhistoriens arkæologi.
Tilia Alsie er en rekonstruktion af båden og andre dele fra Hjortspringfundet.

Åbningstider

  • Alle tirsdage fra januar til december:
    13 - 17, hvis vi arbejder (lys i bygningen)
    18:30 - 21:00.
  • Ferier og spec. åbning, se her.
  • For besøg udenfor de normale åbningstider, se her.

Personligt

  • Persondata.
  • Cookies

Kontakt

  • Formand.
  • Kasserer.
  • Om hjemmesiden.

© Copyright 1997 - 2020 Hjortspringbådens Laug.
Alt materialet på denne hjemmeside er omfattet af gældende lov om ophavsret.
Reglerne kan ses her.

Top