1993

Vikingeskibshallen i Roskilde

Det var første gang vi havde en udstilling hvor også stævnstykket var med.
Vore to dele af en Hjortspringbåd blev udstillet sammen med en kopi af syet kano fra Tomoko på Salomonøerne.

Prøvestykkerne i Vikingeskibshallen i Roskilde sammen med en syet kano fra Salomonøerne.

Prøvestykkerne i Vikingeskibshallen i Roskilde sammen med en syet kano fra Salomonøerne.
Foto: H.P. Rasmussen.

Dyvig

Opstilling af udstilling i et telt på stranden i Dyvig.

Opstilling af udstilling i et telt på stranden i Dyvig.
Foto: H.P. Rasmussen.

I et telt på strande ved Dyvig er der ved at blive klargjort til en udstilling med det færdige midtterstykke og begyndelsen til stævnstykket.
Billederne på bagvæggen er malt af Birgit Valbjørn. De viser hendes fortolkning af ofringen i Hjortspring Mose engang i Førromersk Jernalder. Billederne pryder nu vores foredragssal på Lindeværftet.

1994

München

Jørgen Jessen viser et par kommende besætningsmedlemmer hvordan man padler.

Jørgen Jessen viser et par kommende besætningsmedlemmer hvordan man padler.
Foto: Aage Jensen.

Vores to, nu færdige, prøvestykker var udstillet på håndværkermessen Exempla 94 i München.

1998

Hjemsted Oldtidspark

De to prøvestykker er placeret i rette indbyrdes afstand.

De to prøvestykker er placeret i rette indbyrdes afstand.
I montrerne er eksempler på vore kopier af nogle fundne dele fra Hjortspringfundet.
Foto: Aage Jensen.

I Hjemsted Oldtidspark var der nogle huse fra "Jernalderen". Her demonstrerede vi vores håndværk.

I Hjemsted Oldtidspark var der nogle huse fra "Jernalderen". Her demonstrerede vi vores håndværk.
Foto: Aage Jensen.

Fra april - september var vores fuldskala prøvestykker kernen i en særudstilling i Hjemsted Oldtidspark om Hjortspringfundet, sammen med nogle af vore våbenkopier og værktøj.
I Påsken deltog vi som arbejdende jernalderhåndværkere i et af "jernalderhusene" på parkens område.
Hjemsted Oldtidspark var et museum for den tidlige jernalder og en oplevelsespark. Det er desværre nu fortid.

2005

Simrishamn

On The Rocks.

Fra Nyhedsbrev 2005-02

Lørdag den 30.4 var så den dag vi skulle til Simrishamn med stævnstykket. Vi (Jørgen Kjær Rasmussen, Knud Andersen og Jørgen Jessen) startede kl. 7.00 fra Nordborg og skulle med færgen kl. 8.00. Turen over Fyn, Sjælland og Skåne gik fint, vi var også 3 om det og forskel mellem Danmark og Sverige er der jo ikke meget af. Kl. 15 ankom vi til museet i Simrishamn, hvor vi blev modtaget af Martin Stoltze, som bød os velkommen og bød os på kaffe og kage.
Derefter kørte vi lidt uden for byen, hvor vi så helleristninger. Det var meget spændende.
Tilbage i byen fandt vi ud af, hvor vi skulle sove. Hotellet lå lige over for museet, så det var nemt.
Kl. 18.30 mødtes vi tre atter, tog ud at spise og gik en tur rundt i byen. Selv om der var fakkeltog afsluttende med bål, gik vi hjem på hotellet for at sove. Vi havde været på farten siden kl. 7 om morgenen og kørt 345 km.
Søndag morgen mødtes vi med lederen af museet, Lena Alebo, som viste os rundt på museet og fortalte os lidt om byen. Den var en hansestad og havde sin storhedstid i sejlskibenes tid. Siden er det gået tilbage for byen.
Efter rundvisningen tog vi afsked med Lena og inviterede hende til Holm for at se vores værft.
Klokken 10 startede hjemturen og klokken 18 var vi hjemme igen efter en vellykket tur.
- og hvad har vi så lært af det? Allerede i Fynshav kom der danske og tyske turister for at se, hvad vi kørte med, så det var godt at vi ikke skulle med flere færger, så var vi nok ikke nået Sverige på én dag. På færgen hørtes samtale om, at det var en båd fra vikingetiden. Det kriblede jo lidt i en, men man kan jo ikke blande sig i andres samtale.
Det var så lidt om Sverigesturen.

Jørgen Jessen

Stævnstykket i museets butik.

Stævnstykket i museets butik.
Foto: Knud Andersen

Helleristning.

Helleristning.
Foto: Knud Andersen

Husflidsudstillingerne på Sønderborg Slot

Vi har i mange år deltaget i de årlige husflidsudstillinger på Sønderborg Slot.
Opstillingen var altid næsten den samme:

  • I slotsgården, ved det nordlige trappetårn, havde vi stævnstykket monteret på en trailer og et telt med et arbejdende smedeværksted, hvor gæsterne kunne prøve at smedje et søm.
  • I riddersalen, eller i et af forrummene havde vi udstillet vore håndarbejder og viste nogle forskellige teknikker.
Der smedes søm i slotsgården.

Der smedes søm i slotsgården.

Udstilling i forgemakket til riddersalen.

Udstilling i forgemakket til riddersalen.

  • Ib Stolberg-Rohr har stykket dette sammen fra div. kilder.

Hjortspringbådens Laug

Adresse

Hjortspringbådens Laug
Dyvigvej 11
Holm
6430 Nordborg

  • E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Hjemmeside:
    hjortspring.dk
  • CVR: 31219647

Personligt

  • Persondata.
  • Cookies

Kontakt

  • Formand.
  • Kasserer.
  • Om hjemmesiden.

© Copyright 1997 - nu, Hjortspringbådens Laug.
Alt materialet på denne hjemmeside er omfattet af gældende lov om ophavsret.
Reglerne kan ses her.

Top