Kalender

Åbningstider 2020

Hele året

Alle tirsdag aftener, bortset fra december måned: 18:30 - 21:00

Arrangementer

På grund af Covid-19 situationen er alle ar­rangementer i Hjortspringbådens Laug udsat på ubestemt tid. Vi håber naturligvis, at det på et senere tidspunkt bliver muligt at genoptage disse aktiviteter og melder ud, når det atter bliver aktuelt.

Hjortspringkrigererne - tid og bag­grund

Vi forsøgte at afholde det aflyste foredrag ved Jes Martens onsdag den 16. september. Det kunne desværre ikke lade sig gøre. Vi håber at kunne gennemføre foredraget på et se­nere tidspunkt og melder ud, når vi får nye oplysninger.

Invitation

Til at deltage i genopbygning af det midterste prøvestykke. Det er i øjeblikket adskilt. En limning på den ene sideplanke er gået op. Sysnorene er mørnet – smuldret. Det har været angrebet af borebiller – det er behandlet. Hasselsvøbene mangler.

Hvorfor

• For at have en appetitvækker ude ved Dyvigvej igen
• For at få testet bast sysnorenes holdbarhed når de er behandlet på samme måde som Tilias.
  Vi har konstateret at den ubehandlede sysnor kan holde i ca. 3 år i sommerhalvåret

Hvad skal laves

• Sideplanken skal limes igen, måske forstærket med dyvler
• Ribbestativerne skal samles med nye hasselgrene
• Der skal laves ny sysnor af en kvalitet der svarer til Tilias, dvs. som det stykke vi har tilbage (som demonstration ved foredrag / film)
• Man kunne overveje også at fremstille kartet uld til kalfatring, incl. vædning med oksetalg
• Syning med tjæret sysnor. Hertil skal der være mindst to personer i hver side og der skal helst være et par stykker der har prøvet at sy Tilias' borde
• Ribbestativer skal isættes / surres til klamperne
• Indvendig:
  Halvdelen1 af syningerne mellem bundplanken / sideplankerne beskyttes med harpiks-fedt blan­ding som det gjort på Tilia. Og sideplankerne / rælingsplankerne beskyttes som det er gjort på stævnstykket
• Udvendig:
  Halvdelen af syningerne mellem bundplanken / sideplankerne / rælingsplankerne beskyttes med harpiks-fedt blanding som det er gjort på Tilia
• Hele den indvendige del af prøvestykket behandles med trætjære, den gamle linolie­beskyttelse er væk, så måske kan træet stadig suge tjære til sig.
  Al træet er behandlet med Gori 22/7 insekt- og træbeskyttelse
• Udvendigt er der stadig et laklag fra linoliebehandlingen tilbage, så der kan trætjære ikke binde

Hvad opnås

Vi kan få en viden om bastsyningers holdbarhed når de beskyttes på samme måde som i Jernalderen og få klarhed over:

• Hvordan ubehandlet bast klarer sig: 3 år i sol (UV), regn og blæst
• Hvor længe tjæret bast holder
• Hvad betyder tjære + harpiksbehandling for holdbarheden

Prøvestykket skal naturligvis igen sættes ud til vejen, fra Påske til september? Og løbende undersøges og fotograferes til dokumentation.

Meld tilbage på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du gerne vil være med eller ring til undertegne­de på 4097 7406.

Ib Stolberg-Rohr

• Halvdel skal forstås som den halve længde i hver side, måske skiftevis forreste og agterste del.

Søsætning af Ottar Als

Ottar Als, ejes af skibslaget Sebbe Als, Augustenborg. Ottar er fra 1978.
Foto: Niels Peter Fenger.

Vikingeskibslaget Sebbe Als besidder foru­den Sebbe Als, der er en vikingeskibskopi, også færøbåden Ottar Als. Mange års sejlads med Ot­tar bevirkede dog at fartøjet trængte til en større renovering. Det store arbejde hermed var omsider færdigt sidst i foråret 2020.
Søsætningen blev kombineret med et midsommerarrangement og fandt sted lørdag den 27. juni. Vi mødtes kl. 14 til kaffe/the og kage.
Herefter blev Ottar rullet ud fra nausten og ud i vandet. Fortøjet til broen kunne det store arbejde med renoveringen nu betragtes. I begge sider var det øverste bord og essingen forny­et. Der er benyttet lærketræ, som er blanklakeret og det ser flot ud.
Efterfølgende blev Ottar sejlet til den vante plads ved dæmningen og dagen fortsatte med en grill-middag i nausten.

Hvorfor blev der fundet en stor mængde sten sammen med Hjortspring båden?

Jeg vil i denne artikel sætte fokus på en mere undseelig del af Hjortspringfundet, nemlig de fundne sten. Konservator Gustav Rosenberg skriver i bogen ”Hjortspringfundet” [1] af 1937 under titlen ”II Sten”:

Fig. 1: Rosenberg [1], fig. 23, p. 38.

Spredt over hele Fundpladsen fandtes smaa Haandsten indlejrede i Oldlaget. Da deres Fo­rekomst her ikke kan skyldes simple naturlige Aarsager, som f.eks. Nedrulning fra Bakke­skråningerne om Mosen, maa de være bragte hertil af Menneskehaand, og deres Leje i sam­men Niveau som Oldsagerne, eller direkte oven eller under dem, kan kun forklares ved af an­tage en omtrent samtidig Anbringelse.

Stenene var mest Flindt af 5-10 cm’s Stør­relse. De havde kun undtagelsesvis fuld Yder­skorpe, var ofte afspaltede men sjældent for­mede til udprægede Stenalderens-Redskaber eller Nyttesten, som de anvendtes ogsaa i Jer­nalderen.

Gustav Rosenberg mener at stenene er anbragt samtidig med båden og at de muligvis var med i båden med det formål at blive anvendt som ”kastesten”. G. Rosenberg angiver ikke hvor mange sten der må anses som en del af fundet.

Hypoteser

Der kan være flere grunde til at disse håndsten er kastet i offermosen, da båden blev ofret:

• For at tynge båden med under vandspejlet ved ofringen
• Ballast
• Købmandsvare
• Medbragt ammunition til slynger

Der er sikkert flere, men jeg vil indskrænke mig til disse fire.

Ad 1:

Hvis stenene var anbragt, for at tynge båden ned med, havde det sikkert været uforarbejdet granit sten, som er den mest forekomne sten art omkring mosen, og ikke forarbejdet flint. Antager man, at den ty­piske vægt var mellem 25 og 50 g for en Håndsten, skulle der rigtig mange til for at øge vægten på en ca. 500 kg tung båd væsentlig. Man havde nok valgt noget større og tungere sten. Gustav Rosenberg afviser selv den­ne mulighed.

Ad 2:

Ballast? Igen batter det ikke meget med små sten, der vejer mellem 25 og 50 g. Der skal rigtig mange til. De vil også udgøre en potentiel fare for at skade skroget på grund af de skarpe kanter.

Ad 3:

Købmandsvare er en mulighed, men forholdet mellem vægt og værdi, må formodes at være meget lavt i forhold til de øvrige vare, der var ombord.

Ad 4:

Ammunition? håndstenene havde den optimale størrelse for ammunition til en slynge (herefter benævnt ”missil”). Men der rejser sig straks to spørgsmål: ”Blev der fundet slynger i mo­sen og blev denne våbentype overhovedet anvendt på den tid?

Fig. 2: Snor eller reb fundet ved bådens syd­vendte stævn.
Kilde: Rosenberg [1], fig. 36, p. 66.

Fig. 3: Slynge fremstillet af flettet snor. Består af fingerløkke, kurv, slippe knude og kvast.
Længden som brugerens favn.
Kilde: www.slinging.org/articleimages/20/19.htm

Der bliver fundet en samling snor eller reb vest for bådens sydstævn. Se fig. 2. Det er ven­stresnoet, treslået snor eller tyndt reb 0,7 cm tykt udført af bast. Noget tykkere end den snor, der var anvendt til syning og surring af båden. Der bliver registreret 12 runde øjne af 3 til 4 cm i diameter. Man kan dog ikke følge snorenes nærmere forløb. Gustav Rosenberg er noget i tvivl om anvendelsen af disse snore eller rebs­tumper. Han fremsætter den teori at snorene med øjer det kunne være ”Kasteslynger”. Be­mærk den moderne version af en slynge udført flettet snor, fig. 3

Fig. 4: Hjemmelavet slynge fremstillet af mursnor. Fremstillingstid: ½ time.

Hørte en slynge til den almindelige bevæbning på den tid? Ja slyngen blev standard udrustning i for det lette infanteri i den antikkens Græske hær. De lærte det på den hårde måde, da grækerne i 401 B.C. prøvede at vælte den assyriske konge. Græker­nes tunge infanteri mødte det letfodede persiske infanteri, udrustet med slynger og bue og pil.

Fig. 5: Infanterist fra antikkens Grækenland be­væbnet med simple slynge og taske til missiler (ka­steskyts).
Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Sling_(weapon)#/me­dia/File:Balearic_Slinger.jpg

Fig. 6: Eksempel på assyriske stenslyngekastere. Bemærk at de står bag bueskytterne fordi deres vå­ben har en længere rækkevidde. Fra omkring 700 B.C.
Kilde: www.imperium-romana.org/uploads/5/9/3/3/5933147/scientificamerican1073-34.pdf [2]

En dygtig infanterist med en slynge kan kaste et missil af sten med en vægt på 85-160 g ud på 115 m ifølge T. Richardson [5] 1998, altså en længere ræk­kevidde end både spyd og bue og pil. Assyrerne kunne derfor ramme det græske tunge infanteri, som ikke havde nogen våben, der kunne nå ud på den afstand. Grækerne fandt dog hurtigt et mod­svar. De viste sig at soldater fra Kreta vidste, hvordan man anvendte en slynge. De forfinede endda teknikken ved at støbe missilerne af bly. Missilerne var ellers typisk lavet af tørret ler eller tilhuggede sten. Begge materialer har en typisk massefylde på ca. 2,7 g/cm3. Bly har en massefylde på 11,34 g/cm3 . Det betyder mindre luftmodstand og bed­re gennemslagskraft. I det civile anvendes slynger­ne typisk af hyrder til at holde styr på flok­ken og holde rovdyr væk.

Kasteskyts (missiler) støbt i bly. Fra det 400 århundrede før Kristus.
Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Sling_(weapon)

Eksempler på kasteskyts (missiler) udført af ler eller sten.
Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Sling_(weapon)

Men nogen vil måske indvende, at der er langt fra Grækenland til Als. Rigtigt, men bogen ”Hjortspring warefare & sacrifice in early Europa”af Klaus Randsborg [4] og i megen anden litteratur sammenlignes be­væbningen af besætningen, der kom med Hjortspringbåden(e) med de samtidige grækeres bevæbning. K. Randsborg drager denne sammenligning i sin bog [4] og benævner de fundne håndsten konsekvent som ”missiler”. I afsnittet ”The fighting”, senaria A1, beskrives, hvordan missilerne bruges i den første kontakt sammen med kastespyd mellem de kæmpende enheder. Nye fund af missiler i Bulgarien, der kan dateres til­bage fjerde århundrede B.C., underbygger teorien.

Gustav Rosenberg henviser til at vikingerne anvendte ”kastesten” og der også blev fundet ”kastesten” i Ny­dambåden.
Derudover kan jeg nævne at vikingeskibet Skuldeslev 2 har medbragt slynger og tilhørende missiler ifølge Vikingeskibsmuseet.

(Fortsætter i et senere Nyhedsbrev)

Af ALP

Kilder

• Hjortspringfundet, 1937 af Konservator Gustav Rosenberg
• The Sling as a Weapon, Manfred Korfmann. © 1973 SCIENTIFIC AMERICAN, INC
• en.wikipedia.org/wiki/Sling_(weapon)
• Hjortspring Warefare & Sacrifice in Early Europa, 1972 af Klaus Randsborg
• The Ballistics of Sling, Thom Richardson 1998. - Royal Armouries yearbook 3, 44-49

Navne og adresser

• Disse kan ses her

Næste nyhedsbrev

Det næste nyhedsbrev udsendes tirsdag den 9. februar 2021 og eventuelle indlæg skal være indsendt in­den den 19. januar 2021.
Indlæg sendes til: Lauget, e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Siden sidst

Det er blevet foreslået af et medlem, at vi burde have en mulighed for at orientere medlemmer, uden at det bliver offentliggjort for alle, der bruger vores hjemmeside, sådan som Nyhedsbrevet er blevet indtil nu (6. okt. 2020).

Derfor bliver denne side: Siden sidst, kun en del af papirudgaven af Nyhedsbrevet. Modtagere af Nyhedsbrevet i elektronisk form – hjemmesiden – vil få denne tilsendt via e-mail.

Evt. kommentarer og forslag til bestyrelsen, som ikke ønskes offentliggjort uden for medlems­skaren, kan sendes til: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Eller
Brev til Hjortspringbådens Laug, Dyvigvej 11, 6430 Nordborg.
Eller
Der kan ringes til Kalle på tlf.: 5174 5494.
Eller
Men man er, som altid, velkomne til at møde op i Lauget en tirsdag aften.