Smedje
Smedjen blev indviet 5. oktober 2002.
Esser og værktøj fik vi foræret af smedemester Peter Matthiesen, Holm.
Essen
Smedjen blev opført for at vi kunne lave kopier af Hjortspringfundets våben, spyd, lanser og sværd. Vi har ligeledes lavet kopier af skarøkser og vores elskede "hjortspringjern".
I begyndelsen af laugets tilværelse havde vi lånt en smedje på Danebod Højskole i Fynshav.
På et tidspunkt blev højskolen nedlagt og der var så nogle "knivsmede" der blev hjemløse. Da nogle af dem også var medlemmer i Hjortspringbådens Laug, var det naturligt at de alle meldte sig i i lauget.
De tog så deres eget værktøj med, ambolte, gasesser, slibemaskine, svejseværk og anløbningsovn. Den viste presse er opbygget her.