I 1947 fandt man under en kanalrensning i landsbyen Björke i Gävle kommune, Sverige, dele af en træbåd. Det var en arbejdsbåd fra ca. år 400 efter Kristus (baseret på kulstof 14-datering).
Båden er fra perioden mellem Romersk og Germansk Jernalder.

Rekonstruktionen set fra styrbord side.
Dette billede er fra Wikimedia Commons.

Rekonstruktionen set ind i båden.
Dette billede er fra Wikimedia Commons.

Fundet

Vragdele fra Björkebåden blev opdaget første gang i 1928, da man gravede en kanal ved Björke by i Gästrikland. I 1947 genfandt man båden, da man rensede kanalen, og først da resulterede fundet i en undersøgelse.
Kanalen blev tørlagt på fundstedet, og båden blev gravet ud, hvorefter den blev taget op, konserveret med glycerin og udstillet på ”Länsmuseet i Gävle.” Ved kanalgravningen i 1928 havde man bortgravet 75 cm af bådens midte, men også rensningen af kanalen i 1947 havde skadet båden.
Ved gennemgang af den jord, der var taget op ved rensningen, fandt man flere løse båddele. Ellers havde båden ligget beskyttet i bunden af kanalen med overdelen i et tørvelag og bunden i et gytjelag.

Björkebådens konstruktion

Båden var 7,22 m lang og 1,24 m bred. Bådens bund består af en udhulet træstamme. Bund- eller kølplanken er af lindetræ og måler 0,7 m på det bredeste sted. I enderne smalner den til og bliver tykkere. Planken er flækket, mens den endnu var i brug, og er efterfølgende repareret, dels med en træplade, der er naglet fast, og dels med to sting syet med vidjer. I bundplanken er der hugget klamper ud til fastgørelse af spanterne, tre for hvert spant. Bundplankens ender er på undersiden hugget til en køllignende form, og har et hul tværs igennem. Hullet har gjort det muligt at binde et tov i båden og trække den. Kølen fortsætter i et træstykke, der er naglet til undersiden af stævnene. Stævnene lå løst ved bådens for- og agterende, da man frilagde den. Oprindeligt var de lasket på bundplanken og klinket sammen med bordene.

Tegning af Björkebåden.

Tegning:
Niels Peter Fenger

På hver side af bundplanken er monteret en bordplanke af fyr. De måler 0,35 m, hvor de er bredest. Naglehuller med rust langs bordplankernes nedre kant og bundplankens øvre kant viser, at bordene var klinket til bundplanken med jernnagler. I bordene er der hugget klamper ud til fastgørelse af spanterne, to i hver side for hvert spant. Et sted har klampen ikke passet og spantet hviler i stedet i en fordybning i bordplanken. Øverst på bordene løber en udhugget liste, som kun afbrydes, der hvor toppen af spanterne hviler. Bordenes øvre kant er fortykket.
Båden har seks spanter, de to er meget nedbrudte, mens de øvrige er bedre bevarede. Spanterne sidder med 1,19 m mellemrum i stævnene og 0,93 m i midten af båden. Spanterne er af nåletræ, og surret til klamper på bordplankerne og bundplanken med vidjer af enegrene. I den øverste, fortykkede del af bordplankerne er toppen af spanterne fæstet med klinknagler. Hullerne i klamperne og spanterne er forkullede i kanterne, fordi de er boret med en opvarmet jernstang. Nogle steder har hullet i spantet ikke passet, og man har boret et nyt ved siden af.
I bunden af båden lå en måtte af birkeris, som man mener har været underlag for bådens ballast. Ved siden af båden lå to sten, der kan have været ballaststen.

Datering og fortolkning

Indtil 1983 var det ikke muligt at datere båden ved hjælp af kulstof-14 metoden (14C), på grund af konserveringen med glycerin, der havde tilføjet "moderne" kulstofatomer. Men i 1983 opsporede man en stump træ, der uden tvivl kom fra Björkebåden, og var ukonserveret. Båden kunne da dateres til at være fra omkring 400 e.Kr.
Med sin længde på 7,22 m og sin bredde på 1,24 m har Björkebåden været et smalt og langt fartøj. Med kun én person i båden, var ca. 40 kg ballast eller last nødvendig for bådens stabilitet. Den skulle placeres lidt foran midten, samme sted som birkerismåtten lå, da båden ellers ville ligge for lavt med agterenden. Uden ballast ville båden kunne rumme 3-4 personer, og den ville endda kunne bære yderligere last, uden at fribordet blev for lavt.
Båden har formentlig været nem at manøvrere, og de køllignende dele i bundplankens ender har været med til at holde kursen.

Forskning i udspændte stammebåde kan ses her, i arkæolog Ole Thirup Kastholms artikel1

Trods skriveborde og eksperimenter.
Spørgsmålet om jernalderens udspændte både er stadig ubesvaret.

Et lille citat fra ovennævnte materiale:

Ole Crumlin-Pedersens evolutionære ”trylleslagstese” om udviklingen fra udspændt stammebåd til den særegne nordiske plankebåd.
Efter Rieck & Crumlin-Pedersen , Både fra Danmarks Oldtid 1988, p. 97.

Vi er meget inspireret af Vikingeskibsmuseets rekonstruktion af Björkebåden.

• Forfatter: Bent Aasand.

Kilder

• Björkebåten och andra fynd ur torvmossarnas ”bibliotek”.
  Av. Bo Ulfhielm.
• Björkebåten från Hille.
  Av. Ph. Humbla.
• 1. Arkæologisk Forum, Nr. 39, 2018.
  Ole Thirup Kastholm, arkæolog, overinspektør ved ROMU