Skjolde
Uddrag af besøgsrapport 3
Uddrag af Lars Ballebys besøgsrapport fra Nationalmuseets afdeling i Brede, 8. april 10.
Formål: Primært at få undersøgt om skjoldene fra Hjortspringbåden krummede på nogen led og om skjoldenes tykkelse aftog fra midten mod kanterne.
Desuden at få fat i så mange oplysninger om skjoldene og disses tilbehør som muligt.
Jeg blev meget fint modtaget af konservatorerne Poul Jensen og Inger Bojesen-Kofoed (IB-K). Sidstnævnte, der havde ansvaret for Hjortspringbåden og dens tilbehør af træ, havde hentet 10 skjolde, en kasse med greb og et par kasser med skjoldbuler frem fra lageret.
IB-K beklagede meget at man ikke havde økonomiske muligheder til at fortsætte den påbegyndte konservering. Dette kom bl.a. til syne ved skjold nr. A1, hvor man var stoppet ved konserveringen af det halve skjold.
På nær de to skjolde der bl.a. havde været udstillet på Sønderborg Slot, var der ingen af skjoldene man havde kunnet gøre færdig fra konservatorernes side.
IB-K havde gjort et stort arbejde for at kunne hjælpe med ønskede oplysninger, men da hverken hun eller Poul Jensen var arkæologer var det begrænset hvilke yderligere oplysninger de sad inde med.
IB-K oplyste i øvrigt at det var et heldigt tidspunkt jeg var kommet på, for om ikke så lang tid bliver alle skjoldene kørt til en gammel bunker, da man ikke har lagerplads til dem i Brede længere. Desværre er der hverken på lageret i Brede og slet ikke i bunkeren nogen form for air-conditionering.
Generelt kan man ikke sige noget om, om skjoldene oprindeligt har været buede. Ved optagningen var de alle blevet lagt på blyplader.
Tilsyneladende aftager alle skjoldene i tykkelse fra centrum ud mod kanterne.
På grund af tiden og den første konserveringsmåde skal alle de nedenfor anførte tal tages med forbehold og kan primært bruges som forholdstal.
Flg. skjolde er opmålt:
A127a, A105, A37, A119, A64, A120, A1, A121, A85 og et der var uden nr.
Herefter følger en række af tabeller med mål. 3
Balleby
Fra Medlemsmappen
De viste skjolde her, er dem vi har færdiggjort. Der kan komme flere, for vise andre måde at lave skjolde på. De første to af de her viste, er lavet med henholdsvis én og to stykker skjoldplade. Der er også fundet skjoldplader lavet med mere end to stykker lindetræ og med forskellige samlemetoder.
Vi har brugt skjolde for at øve teknikken med at arbejde med tynde plader af lindetræ. Det har resulteret i flere ufærdige skjolde. De bliver brugt i værkstedet for at vise opbygningen af et skjold.
Skjold med skjoldbule og greb skåret i et stykke træ #127a
Forside af skjold med fast skjoldbule.
Foto: H.P. Rasmussen.
Bagside af skjold med fast skjoldbule og greb.
Foto: H.P. Rasmussen.
Det er det eneste skjold i Hjortspringfundet der er udført i et stykke træ. skjoldet er ca. 800 x 330 mm stort.
Note: Grebet på det fundne skjold var på tværs af skjoldet, som på alle de andre skjolde, en meget sårbar konstruktion! Så her er der en afvigelse.
Skjold med separat skjoldbule og greb
Skjoldplade i ét stykke træ
Forside af skjold med løs skjoldbule og greb.
Foto: H.P. Rasmussen.
Bagside af skjold med løs skjoldbule og greb.
Foto: H.P. Rasmussen.
Dette skjold er lavet med skjoldpladen udført i stykke træ, som de fleste i gruppen af lange, smalle skjolde - længde/bredde > 2. På dette er forholdet 2,3.
Skjoldbulen er limet (med harpikslim) på skjoldpladen og sikret med to dyvler fra bagsiden.
Grebet er "drejet" ind i en cirkulær fure i det ovale hul til hånden. Grebet kunne være sikret mod at gå løs på flere forskellige måder:
- Harpikslim i furen.
- En trekantet træliste, limet fast i furen bag grebet.
- Nagler gennem skjoldpladen og i kanten af grebets "gevindtap", se skjold #35.
Princip for løst skjoldgreb.
Skjoldgreb monteret.
I flg. Museumsinspektør ved Nationalmuseet, Peter Vang Petersen, har skjoldene været beklædt med råhud (vi har dog brugt kalvepergament - "trommeskind" - til vores kopi af skjold nr. 35).
Udtalelsen kom i forbindelse med et foredrag, 2009-04-22, om fundene i Nydam Mose, hvor der er fundet små rester af læder på nogle af skjoldbrædderne, som i sig selv er for tynde til at yde nogen form for beskyttelse (tilsvarende skjoldene fra Hjortspringfundet).
Skjoldplade i 2 eller flere stykker træ
Skjold #35
Den bemalede forside af skjold #35.
Foto: Ib Stolberg-Rohr
Den bemalede bagside af skjold #35.
Foto: Ib Stolberg-Rohr
Skjoldpladen af skjold #35 er lavet 2 stykker lindetræ samlet med 4 dyvler og limet med harpikslim.
Skjoldbulen er lavet af en klods i lindetræ og limet på den samlede skjoldplade med harpikslim og sikret med 4 dyvler, 2 i hver pladehalvdel.
Skjoldbulen er forlænget med en liste for begge ender, disse er skåret ud af af skjoldpladen.
Grebet på bagsiden er drejet ind i et spor i skjoldpladens kant, som forklaret ovenfor. Som det eneste skjold i fundet, har dette skjold sikret grebet med to jernnagler der går gennem skjoldpladen på en sådan måde at kanten af grebets ender, med et halvcirkelformet hak, blokeres for at dreje. Den ene nagle har en påloddet (slaglodning med kobber) jerntråd der ligger an på den anden nagle, hvor den er sikret med en bevikling.
Skjoldet er bemalet, hvilket der ikke begrundelse for i Hjortspringfundet. Men man var i Keltisk Jernalder meget fascinerede af mønstre, så derfor er skjoldets forside også forsynet med to solsymboler - dette mønster er fundet i mosen og er også brugt til den forreste støtte mellem hornene på Tilia.
Skjoldet er beklædt med pålimet kalvepergament på begge sider og med en randsyning udenfor skjoldet. Der er brugt en ombøjet strimmel af pergament ved syningen, således at der er fire lag af pergament. Systingene er af samme type som brugt ved syningen af Tilia, altså selvlåsende.
Limen er "harelim". Både lim og pergament er følsomme over for fugt, så derfor er overfladen beskyttet af kogt linolie (linoliefernis), dette bliver med tiden til en lakagtig overflade.
Der er ikke fundet skind på nogen måde i Hjortspring Mose, men mosens kemi tillader heller ikke dette. Man kan, med rette, påstå at skjoldene ikke har nævneværdig værdi som beskyttelse som de er fundet, med en pladetykkelse omkring 5 - 8 mm.
Det eneste fund af noget der kunne minde om skindbeklædning, er et fund i Borremose. En rekonstruktion af et skjold med en skindbeklædning, som dette fund, kan ses på museet i Års.
- Den fuldstændige beskrivelse af fremstillingen af dette skjold, kan ses i Medlemsmappen, afsnit 6.02.4
- Forsøg med skindbeklædte skjolde, er fortaget af Forsøgscenter Lejre, et uddrag kan ses her i afsnit 6.02.4.1
- Forsøg med bue og pile, er fortaget af Forsøgscenter Lejre, et uddrag kan ses her.i afsnit 6.02.4.2
Den Romerske forfatter Publius Cornelius Tacitus (ca. 56 – 120 e.v.t.):
Beskriver i Germania de germanske stammers sæder og skikke, heraf nogle få der kan relateres til Hjortspringfundet:
6,1:
(…)
Selv rytteriet nøjes med skjold og framea1. Fodfolket har også kastevåben – hver mand flere – som de slynger enormt langt, nøgne eller kun iført en let kappe. Der er intet prangende over deres udrustning, blot smykker de deres skjolde med de muntreste farver2.
(…)
6.4:
(…)
At efterlade sit skjold på slagmarken er en særlig vanærende handling.
(…)
- Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer.
Noter og henvininger
- 1. framea er spyd.
- 2. Min fremhævning
- 3. MM, afsnit 6.02.1
Kilder
- GR. Rosenberg, G. Hjortspringfundet.
- PT. Tacitus, P.C.. Germania
- MM. Medlemsmappen