Ibegyndelsen af juli, 2007, underskrev professor Dr. Egon Wamers og J.J. Kær Rasmussen kontrakt på leje af Tilia Alsie fra den 26. februar til den 30. juni 2007. I den periode er båden altså udstillet på Archäologisches Museum Frankfurt. Udstillingens titel er ”Hjortspring – das Kriegsschiff aus dem Opfermoor”.
Adresse:
Archäologisches Museum Frankfurt, Karmelitergasse 1,
60311 Frankfurt am Main,
www.archaeologishes-museum.frankfurt.de

Archäologisches Museum Frankfurt.

Tilia til Frankfurt

Som optakt til Tilias lange rejse til Archäologisches Museum i Frankfurt havde vi besøg i Lindeværftet torsdag den 28. september af to ansatte på museet for at aftale de nærmere betingelser for transporten dertil, og om hvordan båden kunne komme ind i museets udstillingshal. De to mænd hed Thomas Flügen og Franz Martin og var flinke og rare at tale med.
Vi, dvs. Jørgen, Jørgen Anders, Arne, Knud A og Knud SR, modtog dem i klublokalet, hvor vi fik forevist tegninger og fotos af faciliteterne. Museet er indrettet i et tidligere nonnekloster, og tilgangen kunne kun foregå gennem et indgangsparti, som var lidt smallere end Tilia og tilmed over et fortov og op ad en trappe med tre trin!! Og det kun, hvis flere meter af en hæk langs en park blev fjernet. Da ankomsten med vognmanden ville ske efter museets lukketid, skulle vogntoget parkeres for natten på et lille torv i nærheden. Og da udstillingen skal åbne den 2. marts, er det jo desuden muligt, at vintervejret kan drille, så alt i alt er der lagt op til svare vanskeligheder, men de er jo som bekendt kun til at blive overvundet, så ved stor imødekommenhed fra Franz og Thomas blev løsningerne, at man ville sætte vagt ved Tilia, at man ville opgrave hækken, lave en skråsliske til trappen, fjerne porten med karm og det hele, og til sidst lægge Tilia en smule om på siden for at mindske bredden. Og så det hele i omvendt rækkefølge, når Tilia atter skal ”sejle” hjem. Apropos sejle, så er det ikke sikkert, at der bliver sejlads på Main, selvom floden ligger tæt på, men det ses der på senere.
Som sagt, åbningen sker den 2. marts og foreningen er bedt om at holde en tale om Tilia, og et frivilligt mandskab hjælper til med ”indkvarteringen”.

Knud Skov Rasmussen

Archäologisches Museum Frankfurt.

Mandag den 26. februar i det herrens år 2007 stævnede “Tilia Alsie” ud fra Holm med kurs mod Frankfurt am Main med en 5-mands besætning bestående af formanden, Jørn Anders, Arne og undertegnede samt vores chauffør. Dog fulgte Tilia ikke floder og kanaler ned gennem Tyskland, men blev ved hjælp af læssekranen på et ca. 22 m langt sættevognstog anbragt solidt på sættevognens lad, og lod sig - solidt forankret her - transportere ad henholdsvis Autobahn 7 og 5 de ca. 700 km til Frankfurt, hvortil den ankom onsdag formiddag kl. 0930.
Med på transporten var kun chaufføren, mens resten af besætningen lod sig transportere nok så behageligtog tørt i Arnes bil; i modsætning til Tilia, som i mangel på vand til at sejle i fik så rigeligt af slagsen ned fra oven, idet det regnede næsten uafbrudt under hele turen derned. Som beskrevet ovenfor lod vi altså Tilia sejle sin egen sø ombord på lastvognen, mens vi kørte derned ad i behageligt Autobahn-tempo – en stor del af tiden mere eller mindre i blinde, idet vi måtte passere gennem en sky af vand, hver gang vi overhalede en bus eller et lastvognstog, og dem var der rigtig mange af.
Efter et par korte spise- og drikkepauser undervejs ankom vi til ”Archäologisches Museum” i Frankfurt am Main ved femtiden mandag eftermiddag og efter at have hilst på museumsdirektøren, Dr. Wamers, og museets øvrige medarbejdere, blev vi indkvarteret på hotel Maingau, et ganske acceptabelt hotel.

Næste dag efter morgenmad på hotellet gik vi til museet og afventede Tilias ankomst. Lastvognen kom til museet ca. kl. 09.30, men vi måtte vente med at læsse af til kl. 10.00, som var det aftalte tidspunkt, hvor presse og TV dukkede op.
Efter aflæsningen blev Tilia kørt i stilling på sin vogn - ved håndkraft - i en meget smal passage langs siden af museet, hvorefter vores chauffør bragte sin forvogn i stilling, så han kunne løfte Tilia med læssekranen, og efter nogle hektiske timer lykkedes det at få båden kantet ind gennem den lidt for smalle port, men vi måtte have den næsten helt om på siden for at få den ind.
Nu står Tilia så trygt og godt i hovedskibet i en gammel klosterkirke, hvor den bliver stående, indtil vi henter den igen sidst i juni.
Onsdag morgen efter at have sagt farvel til museumsfolkene kørte Jørn Anders, Arne og undertegnede hjem igen, mens formanden blev tilbage for at deltage i åbningen af udstillingen om fredagen.

Tekst og fotos:
Knud Andersen

Tilia på vej ind i museet ad den lidt for smalle port.

Åbning af udstillingen
”Hjortspring. Das Kriegsschiff aus dem Moor”

En beretning

Onsdag morgen ca. klokken 8.45 stod jeg i Berlinerstrasse og kiggede efter en taxa. Forbi kørte en Saab, hvori Arne og Jørn Anders sad og vinkede. Knud kørte efter vejledning fra gps’en. Selv var jeg på vej til Danfoss Offenbach, hvor jeg blev vist rundt af chefen, Gerhard Bertelsen med hvem jeg fik en snak om den kommende udstilling og åbningsarrangementet fredag aften. Jeg fik også hilst på C. J. Ringgård. Begge med fruer var/blev inviterede til åbningen i Archäologisches Museum-Frankfurt.

Tilia på plads i museet.

Originale dele fra Hjortspringfundet: låg, ske og øse til båden.

Senere på dagen var jeg på museet, hvor de to konservatorer fra Nationalmuseet, Gerd Elling og Anette Hjelm Petersen, var i gang med opsætningen af Nationalmuseets udstilling af originale funddele fra Hjortspring mose.
Det blev en flot opstilling i den vitrine, som blev brugt ved udstillingen ”Sejrens triumf – Norden i skyggen af det romerske imperium” i 2003 i København. Vitrinen har form som en stiliseret stævn af en Hjortspringbåd. Ved den lejlighed og ved samtaler med Anette og Gerd i løbet af torsdag erfarede jeg, hvordan udlån af genstande fra Nationalmuseet foregår: Det er altid personer fra museet, der bringer eller følger udlånte ting ud til andre udstillingssteder i verden, kontrollerer udstillingsstedet (sikkerhed, fugtighed, temperatur) og opstiller det udlånte. De fortalte, at der udlånes meget, så det giver stor rejseaktivitet for en del medarbejdere.
...

Fredag kl. 11 var der pressemøde i anledning af udstillingen. Professor Egon Wamers, vicedirektør for Nationalmuseet Per Kristian Madsen og jeg var svarpanel. 12-15 journalister og fotografer var spørgerne. Jeg forstod ikke deres spørgsmål, så jeg var meget glad for panelkollegernes hjælp i den anledning (Egon Wamers kan norsk). Om aftenen strømmede folk til i stort tal. Åbningen foregik med taler af Egon Wamers, to kulturpolitikere fra landstyre og bystyre, undertegnede og Per Kristian Madsen. Derefter satte jeg mig op i båden for derfra at kunne forklare og demonstrere mine svar på alle de spørgsmål, der blev stillet den næste time til 1½.
Jeg vidste ikke, at to vagter var sat til at overvåge båden og sikre, at folk ikke rørte ved den. Jeg fik straks en af vagterne på nakken. ”Det måtte jeg ikke!” Jeg blev meget overrasket og sagde ”Det er min båd!” Så var det vagtens tur til at se overrasket ud.
Det gik og ved hjælp af Gerhard Bertelsen fra Danfoss Offenbach fik jeg formidlet en masse viden om vores projekt. Fok var vildt imponerede af vores projekt. For mig var det meget spændende.
Næste dag kl. 8.54 steg jeg på toget til Flensborg.

J.J. Kjær Rasmussen