Tilia på Gudenåen ved Silkeborg.

Fredag den 5. maj blev Tilia surret godt fast til hendes vogn og læsset på en blokvogn for at komme på hendes hidtil længste tur som båd; lindestammerne har selvfølgelig før været på en betydelig længere tur fra Polen og hertil. Kursen blev sat mod Silkeborg ad den moderne tidsalders trafikårer. Med flere stop undervejs for at kontrollere surringer kom Tilia vel frem til Silkeborg Museum, dog med en lille skramme i rælingskanten. Hun blev læsset af og vandet grundigt, for at kunne vænne sig til det våde element efter et langt vinterhalvår i Lindeværftet. Tilia overnattede på det tørre i gården ved Silkeborg Museum.

Tidligt lørdag morgen kørte besætningsmedlemmerne mod Silkeborg (nogle stykker var dog taget af sted sammen med Tilia fredag). Vi ankom tidligt på formiddagen for at være klar til at søsætte Tilia. Vi klædte om i vores jernalderdragter og rejste 2000 år tilbage i tiden. Ud over os selv var der en masse andre "jernalderfolk". Der var forskellige stande, hvor der bl.a. blev smedet, fortalt om fremstilling af skjolde, drejet i træ, solgt diverse ting af horn og solgt perler. Prindsens Hverving, en gruppe fra Lejre, der levendegør den romerske jernalder i form af tableauer og demonstrationer, var kommet med ca. 50 personer. Alt i alt var der vel omkring 100 "jernalderfolk".

Tollundmanden på Silkeborg Museum.
Med tilladelse fra Silkeborg Museum

Klokken 10 blev jernalderarrangementet åbnet, men vi måtte vente lidt med at søsætte Tilia indtil lederen af Silkeborg Museum, Christian Fischer, kom tilbage fra et lille arrangement i mosen, hvor Tollundmanden blev fundet og udgravet for 50 år siden. Med hjælp af folk fra Prindsens Hverving og Silkeborg Museum kørte vi Tilia ned til Gudenåen (ca. 150 m fra museet) og fik hende søsat. Hun blev sejlet om til en kaj, hvor vi havde fået anvist en plads ved siden af Hjejlen. I løbet af lørdagen var vi ude at sejle flere gange. Som tak for hjælpen med at søsætte Tilia var flere af folkene fra Prindsens Hverving og Silkeborg Museum med ude at sejle. Det er en fornøjelse at have folk om bord, der virkelig interesserer sig for jernalderen. Mange er helt ekstatiske når de kommer i land.

Tilia ved kaj i Silkeborg.

I båden på Gudenå.

På en af sejladserne havde vi også selskab af "Egtvedpigen".
I løbet af lørdagen var der blevet stegt 5 lam over bål. Disse lam fik vi serveret om aftenen sammen med salat og brød og det udmærkede vinmærke "Ad libitum". Det blev en hyggelig aften i selskab med mennesker med samme interesser som os selv.
Tilia blev liggende i vandet om natten, for at skåne hende for at blive sat på og af vognen en ekstra gang. Vi blev opdelt i vagthold, som kunne overvåge Tilia om aftenen og natten.
Søndag var vi igen ude at sejle et par gange. Valbjørn holdt et kort foredrag om båden og vort arbejde. Midt på eftermiddagen blev Tilia båret på land igen og anbragt på vognen. Sidst på eftermiddagen blev hun atter løftet op på blokvognen for at blive kørt hjem til Lindeværftet.
Der var i løbet af weekenden mange mennesker, der besøgte jernalderarrangementet og så Tilia enten ved kaj eller under sejlads på Gudenåen. Der var en masse spørgsmål fra de besøgende, som vi besvarede efter bedste evne. Vi solgte 11 af vores bøger og godt 30 brevkort med Tilia.

Flere gange i løbet af weekenden optrådte Prindsens Hverving. De opførte et lille skuespil fra jernalderen, der handlede om kampen om sværdet "Blåtunge". Efter skuespillet demonstrerede de anvendelse af forskellige våben fra jernalderen – stenslynger, buer og pile, skjolde, kastespyd, osv. De demonstrerede også anvendelse af heste til kamp. De havde medbragt et antal islandske heste, som er bevaret raceren i over 1000 år på Island, så det er den hest, der kommer tættest på datidens heste. De demonstrerede hestenes fem gangarter: skridt, trav, galop, pas og så tølt, der er en gangart, som kun den islandske hest mestrer. I denne gangart er rytterens overkrop helt rolig, hvilket blev demonstreret ved at rytterne red rundt med et fyldt ølkrus uden at spilde. Ved et uheld demonstrerede en af hestene sin styrke ved at fælde et ungt lindetræ med bringen.

Det var en stor oplevelse at deltage i dette arrangement, og det vil blive husket lang tid fremover.

Af Leif Stig Andersen