Spyd og sværd
Uddrag af besøgsrapport
Besøg aflagt af Jørgen Skawbo (billedet herunder) på Nationalmuseet 1. nov. 1993. 6
Formål: At opmåle spydspidser og sværd, samt se på detaljer, for at kunne fremstille så nøjagtige kopier af våbnene som muligt. Under besøget diskutere evt. usikkerheder vedrørende svejsning eller anden tænkelig lukning af døller.
Sammen med Flemming Kaul (FK) (forfatteren til "Da våbnene tav") blev spydspidser og sværd udtaget af montren og bragt op i biblioteket. Følgende numre blev opmålt (Rosenbergs nummerering): Spydspidser nr. 350, 355, 357, 458. Nr. 356 kunne ikke umiddelbart udtages pga. dens ophængningsmåde, hvorfor jeg kun så og "mærkede" denne.
Sværdene nr. 516, 524, samt et valgt fra FK's bog længst til højre på side 24. Nr. 515 var udlånt til Haderslev Museum.
Våbnene er meget skøre, idet der faktisk kun er jernoxyder tilbage af de fordums så prægtige blankvåben. Håndteringen skulle derfor foregå med begge hænder som understøtning og i fuld respekt for bevarelsen af hver en lille "skal" på æggene. For at få flest mulige mål taget med min skydelære og tommestok drejede og tippede jeg emnerne mens de lå på et hvidt stykke papir på bordet. Nogle ønskede mål ville pga. overfladens beskaffenhed blive "rent gætværk" hvorfor jeg undlod disse målinger og overlader disse til hvad udfaldet bliver på kopierne idet vi - ligesom jernaldersmeden - må acceptere resultatet efter "vel udført håndværk".
Med lup blev døllernes samling eftersøgt. Jeg fandt ingen tegn på samlinger overhovedet og det kan skyldes 2 ting. Den sorte ujævne oxydoverflade vil skjule en samling som en blank jernoverflade ville have afsløret som en "streg" - eller der er foretaget en svejsning og derfor ingen synlig samling.
Essesvejsning af så tyndt materiale (taber omgående "smeltevarmen" - eller ødelægges af "hetz") er det svært at tro helhjertet på. Der er nok størst sandsynlighed for at samlingerne er enten "overlappet" og smedet glat ud - eller gjort pænt rette og "stødt" tæt sammen og glatsmedet over en dorn. Et tyndt træskaft ville knække før en dølle ville åbne sig!
Målskitserne indeholder mine subjektive bemærkninger.
Vi er iflg. Fl. Kaul velkomne til at besøge Nationalmuseet igen. Han ser frem til se båden sejle op ad Frederiksholms Kanal og lægge til ved museet.
J. Skawbo
Efter billedet bliver der vist eksempler på de kopier vi har lavet af spyd, lanser og sværd.
Jørgen Skawbo, smedning af dølle.
Spyd og lanser
Spydklasser ifølge Ships and Boats 3.
Tegning: B. Skaarup, 3
Forskellig forskere kar klassificeret spyd og lanser i forskellige klasser, her refereres der til to forskere:
| Spyd / lanse | Randsborg 1 | Becker 2 | Rosenberg 7 | Billedet herover 3 |
|---|---|---|---|---|
| Kort, bredt spydhoved med midterribbe, kort dølle, 5-16 cm lang, - 5 cm bred. | Type 1 | A | α | C |
| Langt, smalt spydhoved, skarp midterribbe, kort dølle, 13-29 cm lang, - 3,2 cm bred. | Type 2 | B | β | B |
| Lang, smal bajonetlignende, 13-25-43,5 cm lang - 2,7-5,6 cm bred. Dyb indtrængen. | Type 3 | γ | ||
| Kraftig, bred lanse, 12-36,5 cm lang, - 6,2-7,5 cm bred. | Type 4 | C | δ | D |
| Kraftig, bred lanse, 29,5 cm lang, - 7,5 cm bred. Kobberindlæg. | Type 4 | C | δ | A |
Spidser af jern
Fra medlemsmappen
- Målskitser for spyd af forskellige typer
- Et beskrivelse af vores fremstilling af spydspids med midterribe.
Jeg har ikke kunnet finde overensstemmelse mellem vores kopier og de specifikke beskrivelser hos Rosenberg, bortset fra det første, #355.
Der er vist eksempler på spyd og lanser, der er repræsentative for de klasser Randsborg har defineret. Det er ikke alle vore kopier der er vist.
Spyd af type 1, #355, indvendig dølle.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.
Type 1 (#355 8)
Har et kort bredt spydspids med en midterribbe og en kort til meget kort dølle, længden af spydbladet er mellem 5 - 16 cm og bredden op til 5 cm. Spyddet har været et kastespyd. Vi har ikke fremstillet spyd af denne form.
Det viste afviger fra de andre i gruppen idet det meget langt - næsten 30 cm, og 7,5 cm bredt. Ydermere har det en indvendig dølle. Det var, som det eneste, forsynet med en udsmykning i form af et indlagt kobberbånd hvor spydet var bredest, båndet var 0,3 cm bredt og 2,2 cm langt og anbragt på begge sider af døllen.
- Se en beskrivelse af fremstilling af spyd med midterribbe her.
Uden ribbe: 175 mm, med ribbe: 194 mm.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.
Type 2
Har et lang, smal spydspids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en kort dølle, længden af spydbladet er mellem 13 - 29 cm og bredden midt på bladet på op til 3,2 cm. Det ser ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen, måske i en ringbrynje.
Der fundet 34 stk. af denne type.
Lanse: 315 mm lang.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.
Type 3
Har et lang, smal bajonetlignende lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en lang dølle op til 12 cm lang, længden af spydbladet er mellem 13 - 25 - 43,5 cm og bredden ved bladets base på 2,7 - 5,6 cm. Det ser også ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen. Lansen har været et nærkampsvåben.
Der fundet 8 stk. af denne type.
Venstre: lanse, 355 mm lang og højre: lanse, 315 mm lang.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.
Type 4
Har et kraftigt, effektfuld, bred lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en middellang dølle, længden af spydbladet er mellem 12 - 36,5 cm og bredden ved bladets base på 6,2 - 7,5 cm. Lansen har været et nærkampsvåben.
Der fundet 64 stk. af denne type.
Spidser af hjortetak eller rørknogle
Spydspids af fåreknogle.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.
Der er fundet 31 spydspidser af enten hjortetakker eller knogler.
Der er to udformninger:
Med rund base. Der er fundet 5 stk. af hjortetak, de er udhulet for skaftet og med tværgående hul til låsestift.
Med treside base. Der fundet 26 stk., de er lavet af rørknogler fra får eller ged. Disse er skåret skråt af for at danne en skarp spids. Også disse har haft tværgående hul til låsestift.
Låsestifterne til disse spydspidser er lavet af ben eller træ.
Skafter
En monteret lanse med skaft og tværstift.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.
Der er fundet afbrudte skafter i de fleste døller ved kanten af døllen. Nogle få spyd havde længere skafter, op til ½ m. Diameteren af skaftet uden for døllen er ca. 4 mm større end døllens huldiameter ved kanten, så der har været en kant. Vi kender ikke skaftlængden til de forskellige typer af spyd.
Kastespyd skal vel have en skaftlængde på ca. 2 m, hvis spydet skal have en god flugt i luften. Skafterne formodes at være lavet af ask.
Note: Skaftet på billedet er yderlig limet med harpikslim, det er der ingen dokumentation for i fundet. Spydet har været udlånt til Danmarks Radio i forbindelse med udsendelsen: Historien om Danmark, hvor vi deltog i afsnit 2: Metallernes Tid. Så for at være sikker på at det ikke skilte ad, blev det, og de andre udlånte, limet.
Tilbehør til spidserne
Sikringsstifter til spydspidser.
foro: Ib Stolberg-Rohr.
Stift / nagle af jern eller bronze.
Stifterne er 28 mm lange og Ø4 mm.
De er beregnet til at fastholde spyd og skaft. Der var boret et hul gennem døllen og skaftet i samme plan som spydbladet, bortset fra et tilfælde, spydet med indvendig dølle, her var hullet boret vinkelret på spydbladet. Rillerne en stifternes ender kan "fanges" døllens kant og således forhindre at stiften for nemt kan glide ud.
Se et eksempel på brugen af stiften i spyd-B i billedet ovenfor.
Alle spyd, også dem af ben eller tak, havde et hul til en sådan fastgørelse.
Sværd
Fire sværd fra Hjortspringfundet.
Tegning: B. Skaarup. 4
Der er fundet dele af 11 sværd, 8 nogenlunde hele og 3 i brudstykker. Alle sværdene er en-æggede med grebtungen i sværdets midterakse. Ryggen var i mange tilfælde meget bred og klingen hulslebet, se billedet ovenfor. Der er fundet et par hele sværdskeder og brudstykker af et par andre. De var fremstillet af to tynde asketræsplader, holdt sammen af metalbånd.
Rosenberg opdeler sværdene i 3 grupper: 5
| Gruppe | Beskrivelse | Billedet |
|---|---|---|
| A | Omfatter 6 eksemplarer. De 3, næsten, hele, er mellem 48,5 og 70 cm lange og fra 1,4 til 2,6 cm brede. Ryggen er mellem 8 og 10 mm brede. | A |
| B | Omfatter 2 eksemplarer. Det ene er 31,5 cm langt og 3,5 cm bred foroven, der er fundet bronzebånd til pynt ved hæftet. Det andet er et kraftigt våben, nærmest en huggert, klingen er 28 cm lang og 7 cm bred ved roden, der er fundet dele af hæftet. Ryggen er ikke så udpræget på disse to. | B, C |
| C | Omfatter 3 eksemplarer. De har alle plane flader og ikke en udvidet ryg. Klingerne er fra 36 til 45 cm lange og mellem 2 og 3,5 cm brede. | D |
Fra Medlemsmappen
Der er vist eksempler på sværd, der er repræsentative for nogle af de klasser Rosenberg har defineret.
Sværd af type A, 625 mm langt.Jeg har ikke fundet et
Foto: Ib Stolberg-Rohr.
Jeg har ikke, hos Rosenberg, fundet en beskrivelse der helt svarer til dette sværd, det der kommer nærmest, er #517 9 (A i billedet ovenfor), dette er dog 530 mm langt og ca. 18 mm bred, hvor vores er 625 mm langt og 35 mm ved største breddde.
Sværd af type A #524, en "huggert".
Foto: Ib Stolberg-Rohr.
Sværd #524 10
Om det er et sværd, en huggert eller en kniv til afgrening af små træer og buske, er vanskeligt at afgøre. Det er i hvert tilfælde en tung sag. Bladet er 280 mm langt og 70 mm bred. Der var dele af et greb / hæfte, det var afsluttet ved klingen med et 10 mm bredt jernbånd og fastgjort til klingens grebtunge med to nitter. Grebets udformning er vores fortolkning.
- Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer.
Noter og henvisninger
- 1. KR, p. 26
- 2. BC
- 3. SB5, p. 147
- 4. SB5, p. 151
- 5. GR, p. 40
- 6. MM, afsnit 6.03.1
- 7. GR, p. 44
- 8. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 44
- 9. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 40
- 10. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 42
Kilder
- KR. Randsborg, K. Hjortspring. Warfare and Sacrifice in Early Europe.
- BC. Becker, C.J. Die zeitliche Stellung des Hjortspring-Fundes
- SB5. Crumlin-Pedersen, O. et. Al. Hjortspring. A pre-roman Iron-Age Warship in Context
- GR. Rosenberg, G. Hjortspringfundet.
- MM. Medlemsmappen