Stævnene
Træ
Et muligt stævnstykke.
Foto: H.P. Rasmussen.
Bearbejdning
Til udhugning af stævnene have man brug for et kort stykke hel stamme med en længde på ca. 2 m og en diameter op mod 1 m. De polske stammer var af utilstrækkelig diameter, hvorfor vi måtte skaffe lokalt træ til disse stævne. Et medlem ofrede et lindetræ, der stod tæt på hans hus. Dette træ havde en tilstrækkelig diameter og ingen store grene på de første 5 m. Dette træ var af typen storbladet lind, medens resten af båden blev bygget af skovlind.
En ikke afgjort udformning af de øverste horns forbindelse med stævnene skabte megen diskussion. Der var tre muligheder. Første mulighed var, at det øverste horn var en del af stammen og efter udhugning bøjet i varme. Anden mulighed var, at det øverste horn havde været indeholdt i en gren fra stammen. Og endelig tredje mulighed at hornet var en separat del, der var blevet monteret på stævnen, ligesom tilfældet var med det nederste horn.
Muligheden med en gren blev først undersøgt, men ingen af de to første stævne, vi groft udhuggede, kunne bruges, da der viste sig råd i kløften mellem gren og stamme og i stammens kærnetræ.
Vi valgte at forsøge at danne det krumme horn ved en dampning af hornet, der var udhugget som en del af stammen. En dampgenerator i form af en oliefyret kedel blev konstrueret ved at fjerne overkogssikringen, og vi lod dampen fra kedlen strømme ind i en slange fra et traktordæk, der omhyllede hornet. Efter nogle timer i “røg og damp” begyndte vi at krumme hornet efter en lære, der indeholdt den krumme form. Det gik godt et stykke tid, men så knækkede hornet ved en knast. Et dramatisk forsøg var mislykkedes.
På dette tidspunkt fik vi at vide, at der havde været kærnetræ såvel midt i stævnen som i det øverste horn. Det betød, at enten var det øverste horn dannet af en gren, der gik ud fra den stamme, der indeholdt stævnen, eller også var det øverste horn en løs del, der var monteret på stævnen. Det blev således sidstnævnte løsning, vi valgte.
Selve udhugningen af stævnene var et stort arbejde, ikke mindst på grund af ovenstående forsøg, og fordi stævnene skulle nedhugges ret langt, før man kunne konstatere træets kvalitet.
To stævne måtte kasseres undervejs.
En færdig stævn vejede 20 kg.