Hvis du finder fejl i en artikel her på hjortspring.dk, vil jeg være taknemmelig hvis du vil delagtiggøre mig i dine observationer. Hvordan du bedst kan gøre dette, vil jeg beskrive nedenfor.

Først hvilke typer af fejl jeg forventer (og hvad der ikke er fejl, men bevidst skrevet på denne måde):

  • Stavefejl - de vil være sandsynlige
  • Kommafejl - de findes helt sikkert
  • Bindestreger i ord midt på en linje - stammer fra kopiering af tekst, som jeg ikke har været opmærksom på
  • Delte ord, hvor disse skulle have været sammensatte - det kan være tekst hvor man har accepteret forslag fra stavekontrollen i div. skriveprogrammer. Generelt kan stavekontrolprogrammer ikke finde ud af danske regler for sammensatte ord
  • Tekst med ældre stavemåder. Det er bevidst! De er brugt i citater, primært fra G. Rosenbergs Hjortspringfundet. Bogen er fra 1936 og bruger de retskrivningsregler, der var gældende på den tid, f.eks. navneord med stort begyndelsesbogstav og aa for å

Måder at rapporterer på

Rækkefølgen af metoder herunder er ikke udtryk for en "bedste" metode, men kun metoder du kan vælge imellem, som det passer dig bedst.

1.

Nederst i hver artikel er der som oftest en mulighed for at kontakte forfatteren via e-mail. Når der klikkes på linjen, åbnes en e-mail.
Opsætningen herunder er fra mit mail-program (Thunderbird), udseendet hos dig afhænger af dit mail-prograam: 

Her er From/Fra feltet allerede udfyldt med dit navn - e-mail adresse.
Reply To/Svar Til feltet er ligeledes udfyldt. Som To/Til feltet er det.
Subject/Emne er delvist udfyldt med: hvem i lauget der skal tage sig af henvendelsen, samt hvilken artikel det drejer sig om. Du er velkommen til at tilføje yderligere indhold til emnefeltet.

Du bedes uddybe det fundne problem i meddelelsesområdet.

Nu er det ikke alle artikler hvor der er angivet en forfatter, der også har mulighed for at svare på din henvendelse og så vil én i bestyrelsen videreformidle din henvendelse.
I disse tilfælde er det ikke muligt vælge forfatternavnet, i stedet kan du: 

Nederst på alle sider er der et informationsområde, hvor diverse oplysninger om lauget findes. Her er det muligt at komme i kontakt med os. Her iblandt, i højre kolonne, at vælge Om hjemmesiden, dette åbner ligeledes for en e-mail. Men her er der ikke angivet hvilken artikel du vil skrive om, det bedes venligst oplyst.

Du kan bruge en funktion i Windows 10 til at kopiere et udsnit af skærmen, det hedder Klip & Skitsér/Snip & Sketch, det kan være svært at finde, men brug Windows søgefunktion med det pågældende navn. Det ser ud som billedet herover.

Hvis du markerer den tekst i artiklen, som du vil klage over, som vist i eksemplet til venstre. Derefter starter du Klip & Skitsér, vælger Nyt i menuen, skærmens lys bliver dæmpet og du kan med musens venstre knap holdt nede, indramme det område du vil kopiere.
Der er nu et billede af skærmen i klippe-programmet, som kan kopieres ind i en e-mail.

Lige nu er der 111 artikler med 108.302 søgbare ord på hjemmesiden (og der kommer flere!). Derfor et det vigtigt at du er præcis i angivelsen af hvilken artikel du har fundet problemer i, hvis jeg skal have en chance for at rette evt. fejl.

2.

Du har en mulighed for at være meget præcis i dine angivelse(r) af fejl, men det kræver en noget større indsats fra din side.

I alle artikler er der foroven, til højre en knap med et "gearhjul", som, når du klikker på det viser en menu med teksten Udskriv.
Når du klikker på denne tekst åbnes et nyt vindue som i dette eksempel:

Dette vindue er hele "brødteksten" fra artiklen, dvs. uden topbilleder, menuer og den nederste tekst. Teksten er formateret så den kan printes på alm. papir.
Lige under overskriften (her Introduktion) er der teksten Udskriv, klik på den og du får:

Mulighed for at udskrive siden(erne).
Du kan vælge at printe den eller de sider der har problemet og så markere problemerne og derefter aflevere det til undertegnede eller skanne og sende det.
Du skal vælge din printer i Destination.

Du kan også vælge Gem som PDF og så, i et PDF-program, markere de problematiske steder samt anføre eventuelle bemærkninger.
Her er det, igen, afhængigt af de PDF-programmer du har på din computer, hvilke muligheder du har.

Det her er fra mit PDF-program, Nitro Reader 5.

  • Denne artikel er skrevet af Ib Stolberg-Rohr.

Hjortspringbådens Laug

Adresse

Hjortspringbådens Laug
Dyvigvej 11
Holm
6430 Nordborg

  • E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Hjemmeside:
    hjortspring.dk
  • CVR: 31219647

Personligt

  • Persondata.
  • Cookies

Kontakt

  • Formand.
  • Kasserer.
  • Om hjemmesiden.

© Copyright 1997 - nu, Hjortspringbådens Laug.
Alt materialet på denne hjemmeside er omfattet af gældende lov om ophavsret.
Reglerne kan ses her.

Top