Ved Nordborg Slot

Ialle årene fra 2002 til 2016 har der i august / september måned været afholdt et fælles arrangement i parken ved Nordborg Slot.
Deltagerne var: Nordborg Turistforening, Nordborg Slots Efterskole og div. historieinteresserede foreninger, incl. Hjortspringbådens Laug.

Arrangement har haft forskellige navne i tidens løb:

• En Søndag på Søen
• Historisk Dag på/ved Søen

På plænen i parken er der opsat en række telte - á la vikingetidstelte, hvor der er forskellige udstillinger og værksteder, i alt 10 - 11 stykker.
I dagens løb afvikledes et langt program styret af herold og lurblæser: Gamle børnelege, islandske heste, falkoner, middelaldergøgl, fægtekamp og bueskydning. Der har også været en lille deling af sortkrudtskytter, disse er dog ikke fra Middelalderen, men fra 2. Slesviske Krig (1864).

Vores bod med fremstilling af tekstilvarer.

Ildslugende gøgler.

Drabelige sværdkampe.

Tilia ved bådebroen.
Et par af medlemmerne fortæller interesserede besøgende om båden.

I løbet af dagen sejles der 3 - 4 opvisningsture med Tilia.
Medlemmer af Hjortspringbådens Laug kan komme med på tur, men de skal arbejde for fornøjelsen - der skal padles.
Man skal være medlem af lauget for at sejle med Tilia, fordi vi ikke må sejle med betalende gæster, da vi ikke kan / vil opfylde Søfartstyrelsens krav til kommercielle fartøjer. Vi er således heller ikke forsikrede, besætningen skal bruge deres egen ulykkesforsikring. Det har, hidtil - 2020, aldrig været nødvendigt.

Der er mange beretninger om oplevelserne ved disse historiske dage ved Nordborg Sø. De kan ikke alle refereres her; i stedet kan de findes i arkivet over Nyhedsbreve.
Jeg har valgt en enkelt - dog ikke repræsentativ:

På kapertogt med Tilia Alsie

Historisk hævntogt?
Eller når der går dreng i den…

Historisk sensation: Tilia Alsies jernalderbesætning kaprer Sebbe Als’ færøbåd Ottar Als
Tid: lørdag den 12. august 2006 kl. ca. 13.30
Sted: Nordborg Sø

Vi lægger fra land ved halvøens nordlige bred og ror i takt med de dumpe trommeslag. Båden skyder en god fart. Vi runder halvøen…
Men inden vi lægger os i læ foran markedspladsen, får vores anfører øje på det fremmedartede, ubevogtede fartøj Ottar, der storagtigt er blevet lagt til kyst uden at agte vor fortrinsret til hæderspladsen. Samme fartøj som ved dagens første sejlads havde formastet sig til at udfordre vor stolte krigskano Alsie – selvfølgelig uden mindste held!
Anføreren lægger en dristig plan. Vi sejler tyst hen til Ottar og får tag i fortøjningen. Da vi forsøger at trække ankeret om bord, gør de undersøiske – i form af en træstamme på bunden – modstand. De holder godt fast. Til sidst giver de dog tøvende slip på ankeret, hvorefter vi møjsommeligt manøvrerer bort og får sat fart på Tilia. Med Ottar på slæb.
Ottars mandskab øver kun ussel modstand. Hellere end djærvt at forsvare endsige at give agt på deres fartøj, mæsker de sig med stegt svin, øl og mjød på markedspladsen. Først skammeligt sent bliver det dem var, at Ottar er blevet kapret.
Dåden lykkedes således uden mindste gny – om end der undervejs opstod en noget skamfuld situation, idet det store ror på Ottar var blevet surret, hvilket næsten umuliggjorde manøvrering af Tilia. En snarrådig dåd fra en gæsteroer fra Odsherred reddede os dog fra forsmædelig vandgang og nedtur: Han bordede resolut Ottar og fik frigjort roret.
Tilia fremviste herefter stolt ”krigsbyttet” for folkeskaren på markedspladsen og bragte derefter højsindet byttet til lands igen. Dog ikke tilbage til markedets hædersplads, men til en afsides bro syd for halvøen.

Det er Ottar med det røde sejl.

For de af os der ikke var øvede medlemmer af skibsbesætningen, var det en på mange måder oplevelsesrig dag at deltage i ”Historisk dag ved søen”. Ikke mindst på grund af kapringen. Skægt at opleve, hvordan kådhed og eventyrlyst fik greb i voksne, modne mænd. En båd og udklædning gør noget ved folk. Der var ikke langt fra tanke til handling. Alle var med på den og sjovt var det – og pludselig en lille smule farligt – men pyh – det gik jo.

At ”fjenden” så oplevede det på en noget anden vis, fremgår af beretningen på Sebbe Als’ hjemmeside. (De har vist "glemt" det nu, indlægget findes vist ikke mere! Men vi har snuppet en kopi i tide):

Tilias besætning hører desværre til den misundelige slags. De tog en tur mere rundt om slotsholmen, fandt Ottar ved bredden, og horder af besøgende der stod og beundrede hende. Opsatte på nid hoppede et par ombord i Ottar, kastede los og fik et slæb af Tilia, over til broen vi var startet fra. Der gjorde de Ottar fast, og holdt så paradesejlads foran plænen, i et forgæves håb om at kunne stjæle billedet. Ottars besætning tog sagen med ophøjet ro. Mest fordi der var udsalg på det sidste af den helstegte gris, og både ølstand og mjødsælger havde stadig et anstændigt lager.

Sammesteds anfører de dog også:

“Tilia” er et ualmindeligt flot stykke håndværk. Selv om hun er noget længere end Ottar, har hun cirka samme drejekreds. Hun virker meget let, og manøvrerer fint med en motiveret besætning. Besætningen havde så oven i købet trukket i oldtidstøjet, så de gjorde et flot indtryk.

Men at der var ”kappestrid i luften” forstår man ud fra dette citat:

Vi fik roet os frem så vi lå neden for græsplænen, så kom Hjortspringbåden, “Tilia”, rundt om slotsholmen. De skulle da osse lige over til os og sige mojn. Vi hilste pænt og udvekslede de obligatoriske småfornærmelser - de har jo trommeslager med, så der kom lidt sidebemærkninger om ‘galejslaver’ contra ‘frie mænd’ osv.

At dagen startede med at himlens sluser bogstaveligt talt åbnede sig og udøste al den regn, der havde hobet sig op henover en knastør sommer, medførte desværre, at folkemængden på markedspladsen, i hvert fald ikke fra starten af, blev så stor som forventet. Men ved middagstid klarede det noget op, og flere folk kom til og nåede at opleve den herlige historiske stemning i slottets smukke rammer.
De flotte boder præsenterede fint de forskellige markedsaktiviteter.

Vildsvin, mjød og øl skabte velvære og stemning. Vilde vikinger på deres smukke islandske heste viste os fornøjelsen ved ridning på denne særlige nordiske hestetype. Bueskydning og meget mere fornøjede små og store.

En herlig dag i samvær med engagerede mennesker, bl.a. Svend Ulstrup og ledsager fra Odsherred, medbringende umiakken, en let arktisk skindbåd (her var skindet dog erstattet med lærred). Svend Ulstrup gav os desuden en imponerende opvisning i sin kajak, som han snurrede rundt i på utallige måder, hvor han havde hovedet ligeså meget under vand som over. Flot.

Det er herligt, når det sådan en dag lykkes at få leg og alvor til at flyde sammen således, at små og store, sjove og hyggelige oplevelser står tilbage i hukommelsen i et bredt, farverigt og uddybet perspektiv.

Asta & Finn Broesby-Olsen.