Laugssejladser

Efter indvielsen tog medlemmer på forskellige små sejlture med Tilia i Dyvigområdet.

Også en tur på Gudenåen blev det til. Vi var blevet inviteret til at deltage i en “jernalderfest” af det arkæologiske museum i Silkeborg i forbindelse med, at det var 50 år siden, “Tollundmanden” var blevet gravet op af mosen ved Tollund.

Tilia på Gudenåen ved Tollundmandens "Genfødselsdag".

Tilia på Gudenåen ved Tollundmandens "Genfødselsdag".
Foto: H.P. Rasmussen.

Danserinden Anni Brøgger Kjeldsen i Egtvedpigens dragt tilbeder solen på Tilia's løfting. Helleristninger fra Sverige viser sådanne dansere på skibe.

Danserinden Anni Brøgger Kjeldsen i Egtvedpigens dragt tilbeder solen på Tilia's løfting. Helleristninger fra Sverige viser sådanne dansere på skibe.
Foto: H.P. Rasmussen.

Blandt disse laugssejladser var en tur på Nordborg sø i forbindelse med Jyllandspostens udnævnelse af Nordborg til “Årets By, 1999”.

Tilia på Nordborg Sø i anledning af byen Nordborgs udnævnelse til "Årets by 1999".

Tilia på Nordborg Sø i anledning af byen Nordborgs udnævnelse til "Årets by 1999".
Foto: H.P. Rasmussen.

I 2001 deltog lauget og Tilia i Augustenborgs 350 års byjubilæum. Dronningen og Prinsen ankom med “Dannebrog”. Efter at have eskorteret den kongelige chalup til kajs, lagde vi Tilia til ved en bro, hvor også vikingeskibet Sebbe Als lå. Prins Henrik kom til stede for at inspicere skibene. Her sagde Prinsen så de kongelige ord til skipperen på Tilia: “Kan man få en tur?

Tilia med en admiral om bord.

Tilia med en admiral om bord.
Foto: H.P. Rasmussen.

Disse forskellige sejladser gav os nogen rutine i padling og manøvrering af båden, samtidig med at laugets sammensætning ændredes til at indeholde flere medlemmer, hvis hovedinteresse især var sejlads. Selv om vi blev stadigt bedre til at padle, kom vi ikke over 4.1 knob. Vi måtte erkende, at vore evner og kræfter ikke slog til, når Tilias egenskaber skulle afdækkes. Det skulle jo gerne afklares, hvor hurtigt og hvor langt vore forgængere i den originale båd formåede at sejle. Herved ville arkæologer og historikere få en dybere forståelse af de nordiske samfunds indbyrdes kontakter i såvel bronzealderen som i den tidlige jernalder.

Kilder

  • Hvad Haanden Former er Aandens Spor
  • Egtvedpigens dans

Hjortspringbådens Laug

Adresse

Hjortspringbådens Laug
Dyvigvej 11
Holm
6430 Nordborg

  • E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Hjemmeside:
    hjortspring.dk
  • CVR: 31219647

Personligt

  • Persondata.
  • Cookies

Kontakt

  • Formand.
  • Kasserer.
  • Om hjemmesiden.

© Copyright 1997 - nu, Hjortspringbådens Laug.
Alt materialet på denne hjemmeside er omfattet af gældende lov om ophavsret.
Reglerne kan ses her.

Top